Folketingsbilag 17. januar 2022 - 23. januar 2022

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 96 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love. (Sanktioner for manglende indsendelse af materiale og tiltag til bekæmpelse af sort økonomi og stråmandskonstruktioner m.v. som led i udmøntning af aftale om anden etape af en styrket skattekontrol).

Bilag

Bilag 4

1. udkast til betænkning

L 106 Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.)

Bilag

Bilag 2

Henvendelse af 21/1-22 fra AKKS - Amatørernes Kunst & Kultur Samråd om lovforslagets konsekvenser for økonomien i de frivillige amatørforeninger i Danmark

L 105 Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).

Bilag

Bilag 3

1. udkast til betænkning

L 106 Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.)

Spørgsmål og svar

Spm. 43

Spm. om at oplyse sammensætningen af den ministerielle arbejdsgruppen, der skal se på lovforslaget, kommissoriet for arbejdsgruppen og deadline for afrapportering, til skatteministeren

Spm. 44

Spm. om muligheden for at undtage arvinger til rettigheder fra momspligten, til skatteministeren

Spm. 45

Spm. om den del af lovforslaget, der omhandler Rigsfællesskabet, er blevet sendt i høring hos skattemyndigheder og finansministerium i Grønland og på Færøerne, til skatteministeren

Spm. 46

Spm. om uddannelsesvirksomhed i regi af Oplysningsforbund, Folkeuniversitet, m.fl. fortsat vil være friholdt for momspligt, til skatteministeren

Spm. 47

Spm. om, hvor stort et omfang praksisændring vil have, og hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for de berørte udbydere, hvis uddannelsesaktivitet i regi af Oplysningsforbund, Folkeuniversitet m.fl. ikke fremover friholdes for momspligt, til skatteministeren

Spm. 48

Spm. om ministerens kommentar til, at en prisstigning på 25 pct. vil få betydelige konsekvenser for deltagerne i uddannelsesaktivitet i regi af Oplysningsforbund, Folkeuniversitet m.fl., til skatteministeren

Spm. 49

Spm. om, hvilke overvejelser regeringen gør sig om kompensation i tilfælde af en sådan prisstigning på 25 pct. for deltagerne i uddannelsesaktivitet i regi af Oplysningsforbund, Folkeuniversitet m.fl., til skatteministeren

Spm. 50

Spm. om, hvilke muligheder ministeren ser for at holde de folkeoplysende foreningers kursustilbud fri for ekstrabyrder i form af hævede deltagerpriser, ekstraomkostninger til administration, m.m., såfremt praksisændringen får betydning for foreningernes momsfritagelse, til skatteministeren

Spm. 51

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/1-22 fra AKKS - Amatørernes Kunst & Kultur Samråd om lovforslagets konsekvenser for økonomien i de frivillige amatørforeninger i Danmark, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 117

Publikation fra Spillemyndigheden: Stigende antal danskere registrerer sig i Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS)

Bilag 118

Publikation fra Skattestyrelsen: Tidlig kontrol med virksomheder forhindrer svig

Bilag 119

Henvendelse af 5/1-22 fra Advokatsamfundet og Advokatrådet om foretræde vedrørende retssikkerhed på skatteområdet

Bilag 120

Henvendelse af 17/1-22 fra Dansk Erhverv om kommentarer til ekspertudvalgets rapport om værdiansættelse ved generationsskifte

Bilag 121

Henvendelse af 17/1-22 fra Mike Nielsen om periodisk afgift på køretøjer

Bilag 122

Publikation fra Gældsstyrelsen: Inddrivelsesprovenu i PSRM

Bilag 123

Præsentation af rapport fra ekspertgruppe om værdiansættelse ved generationsskifte

Bilag 124

Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Bilag 125

EU Note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Spørgsmål og svar

Spm. 134

Vil ministeren redegøre for udgifterne til en permanentliggørelse af skattefradraget på 130 pct. til virksomhedernes F&U-udgifter, hvor man fjerner loftet på fradraget helt?

Spm. 141

Er det korrekt forstået, at på trods af en tabt afgørelse fra Landsskatteretten i maj 2021 omkring § 8 X om skattekreditordningen, så fortsætter Skattestyrelsen i flere enslydende sager med at kræve tilbagebetaling af flere års udbetalt skattekredit med den nok utilsigtede konsekvens, at mange af unge vækstvirksomheder måske unødvendigt går konkurs, da de ikke har likviditet til tilbagebetalingen og ikke har mulighed for at rejse ny investorkapital på grund af tilbagebetalingskravet fra Skattestyrelsen og som vækstvirksomhed heller ikke kan overleve i flere år uden mulighed for ny kapital?

Spm. 146

Vil ministeren oplyse det samlede fradrag, der er blevet indberettet via Boligjobordningen vedrørende tilslutning til bredbånd i hele ordningens levetid og også opgjort pr. år?

Spm. 156

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 18 oplyse, hvor meget man får ud af at arbejde efter skat i en gennemsnitlig kommune i forhold til at være på dagpenge, hvis den maksimale dagpengesats hæves med 5.000 kr.? Svaret bedes opgjort i indkomstspændet 22.000 til 28.000 kr. med 1.000 kroners-interval. Svaret bedes opgjort i, hvad man får udbetalt efter skat i en gennemsnitskommune, og ikke hvor ministeren fiktiv indregner værdien af boligstøtte, nutidsværdien af pensionsindbetalinger og andre ting. Dvs., hvad der vil fremgå af ens lønseddel, at man vil få udbetalt, kontra hvad kan man se, at man får udbetalt i dagpenge, hvis loftet hæves med 25.000 kr.

Spm. 191

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 601 (folketingsåret 2020-21) og i lyset af de kommende EU-momsregler, der giver mulighed for at indføre nulmoms på bøger, bedes ministeren genberegne mindreprovenuet ved at indføre nulmoms på bøger, lyd- og e-bøger og tage høje for de afledte positive effekter af mersalg, som ses i Sverige, efter de nedsatte bogmomsen.

Spm. 192

Ministeren bedes oplyse, hvor stort et ubudgetteret merprovenu der i 2021 og 2022 skønnes at tilgå statskassen som følge af de ekstremt høje energipriser?

Spm. 193

Hvilken strategi har Toldstyrelsen for anvendelsen af mobile scannere i Danmark?

Spm. 195

Hvilke overvejelser ligger bag omprioriteringen af indsatsen over de seneste år, herunder fra Aarhus til Padborg?

Spm. 196

Hvad har Toldstyrelsen gjort for at fastholde og bevare kompetencer i de forskellige teams ved omprioritering af ressourcer, herunder fra Aarhus til Padborg?

Spm. 197

Vil ministeren oplyse provenukonsekvenserne i 2022, 2023, 2024, 2025 og varigt af forøgelsen af tinglysningsafgifterne i forbindelse med vedtagelsen af lovforslag nr. L 97 (2019-2020)?

Spm. 206

Kan ministeren oplyse, om danske myndigheder eller repræsentanter for myndighederne i forbindelse med Panama Papers-sagen forbereder at rejse sager mod Nordea eller andre finansielle institutioner om deres medvirken til skatteunddragelse, og vil ministeren udelukke, at sådanne sager bliver afgjort udenretsligt?

Spm. 252

Vil ministeren redegøre for de samlede omkostninger til udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem?

Spm. 253

Af Ulighedsredegørelsen 2020 fremgår på s. 67, at ”Der er imidlertid fortsat dele af den personlige formue, der ikke indgår i den officielle formuestatistik. Det drejer sig blandt andet om værdien af indbo og kunst, kontanter og unoterede aktier, dvs. ejerskab af ikke-børsnoterede virksomheder.” Vil ministeren redegøre for, hvordan man vil erhverve sig et mere retvisende overblik over den personlige formue?

Spm. 254

Vil ministeren – evt. med bidrag fra skatteministeren – redegøre for, hvordan man tidligere opgjorde formuer i forbindelse med opkrævning af formueskatten?

Spm. 255

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. januar 2022 fra Advokatsamfundet og Advokatrådet om foretræde vedrørende retssikkerhed på skatteområdet, jf. SAU alm. del - bilag 119.

Spm. 256

Spørger er bekendt med situation for en borger: Start januar 2022 søger far, samværsforælder, om deling af børne- og ungeydelsen. I 13 år har far og mor haft børnene ligeligt delt, hvor de har praktiseret en 7/7-ordning som også er stadfæstet ved dom. Far har igennem årene betalt i hvert fald ligeså meget til børnene som mor, og mor har aldrig ville dele børne- og ungeydelsen med far. Far har, for at undgå konflikter som skulle ramme børnene, bøjet sig for mor, og far har derfor på sidelinjen fulgt lovforslaget og ligedeling af børne- og ungeydelsen gennem behandlingerne, og set frem til, at man – når man praktiserer en 7/7-ordning – kunne få delt børneydelsen ligeligt fra januar 2022. Udbetaling Danmark skriver, at far – jf. den nye lovgivning der umiddelbart skulle ligestille forældre, der ikke bor sammen, men som har børnene boende lige meget – skal have børnene i minimum 9 dage ud af 14, før han kan få del i børneydelsen. Altså, samværsforælder (her far) skal have børnene i minimum 9 ud af 14 dage, for at kunne få del i børneydelsen, hvilket ingen mening giver, for så ville samværsforælder i langt de fleste tilfælde være bopælsforælder.Denne nye ordning, skulle være lavet for at tilgodese de familiemønstre, vi ser i dag. Denne nye ordning skulle ligestille forældre, hvor børnene bor lige meget hos begge parter. Samtlige partier var/er enige i, at forældre der ikke bor sammen, skal ligestilles, hvis børnene bor lige meget hos begge parter.Vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvordan man kan tale ligestilling, når man fortsat sætter samværsforælder i en ringere økonomisk situation, selvom samværsforælder har børnene i en 7/7-ordning? Endvidere bedes redegjort for, hvorfor lovgivningen er udformet, således at samværsforælder skal have børnene boende i mindst 9 ud af 14 dage, for at kunne få del i børne- og ungeydelsen, når Familieretshuset oftest indgår aftale med forældre om, at der hvor barnet opholder sig mest, skal barnet have sin bopæl, og der hvor barnet opholder sig mest, er så hos det man kalder bopælsforælder.

Spm. 257

Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste i milliarder kroner årligt i tabt skatteprovenu at indføre en såkaldt ”flad skat for alle på 33 procent”?

Spm. 258

Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste i milliarder kroner årligt i tabt skatteprovenu at afskaffe selskabsskatten?

Spm. 259

Vil ministeren fremsende en opgørelse, der viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse i kroner til de 1.000 danskere, som har den højeste indkomst, hvis man indfører en såkaldt ”flad skat for alle på 33 procent”? Desuden ønskes oplyst, hvilken indkomst de pågældende 1.000 danskere i gennemsnit hver især har årligt i kroner.

Spm. 260

Der er i Danmark relativt få børsnoteringer af iværksættervirksomheder, og danske iværksættere vælger ofte at blive noteret i Sverige. Dette kan hænge sammen med reglerne for aktiebeskatning, herunder lager- vs. realisationsprincip, grænsen for investorfradrag, forskellen mellem fradrag mellem tab på noterede og unoterede aktier, grænserne for aktiesparekonti m.v. Vil ministeren på den baggrund redegøre for forskellene mellem danske og henholdsvis svenske, norske, tyske og hollandske regler for aktiebeskatning? Såfremt Skatteministeriet har kendskab til, at andre sammenlignelige lande har relevante regler at inddrage i sammenligningen, bedes disse ligeledes inddraget i besvarelsen. Spørgsmålet stilles med henblik på en teknisk gennemgang i marts/april.

Spm. 261

Vil ministeren kommentere indlægget ”Enkeltstående sag bør ikke føre til ændret praksis” offentliggjort på LandboNords hjemmeside den 17. september 2021?

Spm. 262

Vil ministeren redegøre for, om maskiner og værktøj skal beskattes på samme måde, som fri telefon og fri bil bliver beskattet? I bekræftende fald bedes ministeren fremlægge flere eksempler på, at dette er sket for rendegravere og traktorer. Der henvises til SAU alm. del – bilag 217 (folketingsåret 2020-21) og indlægget ”Enkeltstående sag bør ikke føre til ændret praksis” offentliggjort på LandboNords hjemmeside den 17. september 2021.

Spm. 263

Kan ministeren bekræfte Skattestyrelsens udsagn om, at det er ligegyldigt, om man bruger sine driftsmidler privat eller ej, når man skal vurdere fradragsretten til driftsmidlerne? I bekræftende fald bedes ministeren henvise til hjemlen herfor. Der henvises til SAU alm. del – bilag 217 (folketingsåret 2020-21).

Spm. 264

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 om, hvilken interesse Danmark har i at undertegne søjle 1 i OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomi af 8. oktober 2021, svarer ministeren, at "Aftalen er udtryk for en samlet løsning, der forudsætter, at alle lande tilslutter sig alle dele af aftalen, det vil sige tiltræder både spor 1 og 2." Vil ministeren oplyse, hvor i teksten til den fælles erklæring det fremgår, at der eksisterer en sådan obligatorisk kobling mellem søjle 1 og søjle 2?

Spm. 265

Kan ministeren bekræfte, at der ingen steder i den fælles erklæring om OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomi fremgår en reference mellem søjle 1 og søjle 2, der gør det obligatorisk for et land at undertegne den multilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det pågældende land ønsker at anvende den valgfri standard for minimumsskat i national lovgivning? Tilsvarende bedes ministeren bekræfte, at der heller ikke nogen steder i den fælles erklæring fremgår, at en sådan fremgangsmåde forudsættes eller forventes.

Spm. 266

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 41 svarer ministeren: "Det er desuden regeringens vurdering, at det ikke er i Danmarks interesse at stå isoleret uden for OECD-aftalen ved at undlade at implementere spor 1. (…) Dansk erhvervsliv ville desuden ikke være beskyttet af OECD-aftalens klausul om forbud mod unilaterale tiltag. Dette ville betyde, at andre lande får et manøvrerum til at indføre unilaterale tiltag målrettet dansk erhvervsliv." Vil ministeren redegøre for, hvilket nyt "manøvrerum" ministeren henviser til i forhold til hidtil gældende regler, herunder de internationale regler om ikke diskriminering? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at den omtalte klausul går ud på, at de lande, der i dag opkræver digitale skatter af tech-selskaberne, skal afskaffe deres digitale skatter, hvis de vil deltage i den multilaterale overenskomst for at få adgang til at beskatte tech-selskabernes overskud.

Spm. 267

Efter de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster kan andre lande som udgangspunkt ikke beskatte danske selskaber, der eksporterer varer og tjenesteydelser, i det omfang den indkomstskabende aktivitet udføres i Danmark og ikke i udlandet. Kan ministeren bekræfte, at den OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomi af 8. oktober 2021 efter søjle 1 ændrer alle danske dobbeltbeskatningsoverenskomster med den virkning, at lande, der importerer danske varer og tjenesteydelser, fremover – hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt – kan beskatte danske eksportselskaber af deres rent danske aktiviteter? Tillige bedes ministeren bekræfte, at den multilaterale overenskomst har virkning over for alle deltagere i overenskomsten, herunder lande, der end ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Spm. 268

Vil ministeren redegøre for, hvordan OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomis henholdsvis sølje 1 og sølje 2 vil påvirke danske eksportvirksomheder, herunder hvilken gavn medfører det for danske eksportvirksomheder, at de fremover skal indlevere selvangivelser og betale skat af indkomst fra aktiviteter i Danmark til de lande, der eksporteres til?

Spm. 269

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 svarer ministeren: "Det bemærkes, at ingen af de 137 landes regeringer, der har tiltrådt OECD-aftalen, har indikeret, at man ønsker at stå udenfor." Forventer ministeren, at lande, der er nettoeksportører, og derfor skal finansiere nettoimportørlandenes tilsvarende gevinst, tilkendegiver deres stilling til søjle 1, inden der er opnået parlamentarisk opbakning og inden traktatens tekst er udarbejdet?

Spm. 270

Udenrigsministeren udtaler i Skatteministeriets pressemeddelelse "Historisk aftale om international selskabsbeskatning" af 8. oktober 2021: "Jeg glæder mig over, at Danmark sammen med 135 lande er nået til enighed om en ambitiøs aftale i OECD, der sikrer beskatning af de største og mest profitable selskaber – heriblandt tech-giganterne. (…) Samtidig er aftalen et tydeligt tegn på fornyet internationalt amerikansk engagement og på det stærke transatlantiske samarbejde." Vil ministeren redegøre for, hvad regeringens holdning er til, at USA og andre lande efter den multilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst sikres beskatning af de mest profitable danske selskaber?

Spm. 271

Skatteministeriet har tidligere opgjort, at Danmark mister omkring 2 mia. kr. netto ved at tiltræde OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomis søjle 1, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 40. Vil ministeren redegøre for, hvilke lande det forventes at dette skatteprovenu vil tilfalde, hvor mange danske selskaber provenuberegningen ved indførelse af søjle 1 vedrører, hvor stort et selskabsskatteprovenu Danmark vil miste brutto, hvis sølje 1 tiltrædes og hvor stort et selskabsskatteprovenu Danmark vinde brutto? Ministeren bedes desuden opgøre de forventede bruttobevægelser fordelt på lande.

Spm. 272

EU-kommissionen har den 22. december 2021 tilkendegivet, at kommissionen ønsker 15 pct. af den skattebase, Danmark har som importland efter søjle 1, og at denne indbetales til EU som egne EU-indtægter. Vil ministeren redegøre for, hvad mindreprovenuet ved tiltrædelse af OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomis søjle 1 vil være, når der tages højde EU’s forslag om egne indtægter i provenuskønnet?

Spm. 273

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 35 bekræfter ministeren, at "aftalen af den 8. oktober ikke pålægger lavskattelande en pligt til at hæve deres skatter eller højskattelande en pligt til at beskatte i stedet". I Skatteministeriets pressemeddelelse "Historisk aftale om international selskabsbeskatning" af 8. oktober 2021 udtaler ministeren, at: "Aftalen indebærer – helt i tråd med regeringens ambitioner – en global minimumsskat, som sikrer, at alle større selskaber med aktivitet i bare ét af de 136 lande i samarbejdet vil blive omfattet af minimumsskatten på 15 pct. Dermed får vi sat effektivt ind over for virksomheders skatteundgåelse og det evige ræs mod bunden for selskabsskat." Vil ministeren oplyse, hvordan det som anført af ministeren i pressemeddelelsen kan sikres, at alle større selskaber med aktivitet i bare ét af de 136 lande i samarbejdet betaler minimum 15 pct. i skat, hvis ingen lande har pligt til at indføre en (minimums)skat på 15 pct.?

Spm. 274

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 svarer ministeren, at "OECD-aftalen vurderes samlet – med en vis usikkerhed – at indebære et mindre årligt merprovenu for Danmark. Søjle 1 forventes isoleret set at være forbundet med et mindreprovenu på omkring 2 mia. kr., mens søjle 2 forventes at kunne indebære et merprovenu på omkring 2½ mia. kr." Når tilslutning til søjle 2 i den fælles erklæring ikke forpligter Danmark til at indføre GloBe standarden i dansk skattelovgivning, og Danmark kan vælge mellem at lovgive straks, senere eller aldrig, kan ministeren da bekræfte, at provenuvirkningen kun kan henføres til Folketingets beslutning om at lovgive og ikke Danmarks tilslutning i OECD inclusive framework til at vedtage GloBe som en standard under søjle 2? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at dansk tilslutning til søjle 2 ikke har nogen garanteret provenuvirkning, og at den samlede provenuvirkning af dansk tilslutning til den samlede OECD-aftale kan være et mindreprovenu på 2 mia. kr.?

Spm. 275

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 36 fremgår: "Inden udgangen af året forventes EU-Kommissionen at fremsætte et direktivforslag for at sikre en konsistent implementering og anvendelse af reglerne under spor 2 i EU. Direktivforslaget vil tage udgangspunkt i de modelregler, som på baggrund af OECD-aftalen af 8. oktober 2021 p.t. udarbejdes og forhandles i OECD, men forventes også at inkludere nødvendige afledte justeringer af EU-retten." Kan ministeren bekræfte, at EU ikke kan beslutte en standard for minimumsbeskatning mellem EU medlemsstater, der afviger fra GloBe-standarden, da en afvigende fremgangsmåde vil stride mod de forpligtelser, som alle deltagere i OECDs inclusive framework – herunder medlemmer af EU – i deres egenskab af suveræne jurisdiktioner har aftalt som fælles tilgang for samtlige 136 deltagere?

Spm. 276

Af den fælles erklæring om søjle 2 I OECD-aftalen af 8. oktober 2021 fremgår "At the latest by the end of 2022 an implementation framework will be developed that facilitates the coordinated implementation of the GloBE rules". Vil ministeren redegøre for, hvorfor der skal koordineres i EU, når OECD udarbejder model for national lovgivning om minimumsskat og al nødvendig koordinering i øvrigt finder sted i OECD?

Spm. 277

Vil ministeren redegøre for, hvilken rolle EU har at spille ift. implementering af OECD-aftalen af 8. oktober 2021, når EU ikke har stemmeret i OECD, ikke kan regulere standarden for minimumsbeskatning og ikke kan regulere aftaler, som tredjelande deltager i?

Spm. 278

Kan ministeren bekræfte, at Danmark uden ændringer af regler eller retspraksis i EU kan indføre minimumsbeskatning efter OECD-aftalen over for selskaber hjemmehørende i EU medlemsstater, hvis minimumsskatten pålægges alle selskaber – herunder danske – på lige vilkår?

Spm. 279

Vil ministeren redegøre for, om et forslag til EU-direktiv ikke vil risikere at blive forsinket eller blokeret, når der – som det fremgår af Kommissionens direktivforslag af 22. december 2021 – ikke længere er tale om en frivillig standard, men en obligatorisk harmonisering? Endvidere bedes oplyst, om regeringen har "sat effektivt ind over for virksomheders skatteundgåelse og det evige ræs mod bunden for selskabsskat”, hvis ministeren afventer vedtagelse af et direktivforslag, der forsinkes eller blokeres.

Spm. 280

Hvis ministeren vælger at undertegne OECD-aftalens søjle 1 og dermed påfører Danmark et provenutab på 2 mia. kr. årligt, agter ministeren så i givet fald at sikre sig, at et lovforslag om dansk minimumsskat kan træde i kraft med virkning senest samtidig med den multilaterale aftale?

Spm. 281

Kan ministeren bekræfte, at den sekundære top-up skat (UTPR), som efter GloBe modellen skal betales af underliggende koncernselskaber, hvis hjemlandet for koncernens ultimative moderselskab ikke opkræver den primære top-up skat (IIR) for hele koncernen, ikke kan få virkning hverken i Danmark eller i andre stater, hvis de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder en klausul svarende til artikel 24-5 i OECD’s modeloverenskomst: ”Enterprises of a contracting State, the capital of which is wholly or partly owned or controlled, directly or indirectly, by one or more residents of the other contracting state, shall not be subjected in the first-mentioned State to any taxation or any requirement connected therewith which is more burdensome than the taxation and connected requirements to which other similar enterprises of the first-mentioned State are or may be subjected.”?

Spm. 282

Kan ministeren bekræfte, at det af EU den 22. december 2021 fremsatte direktiv vedrørende OECD-aftalens søjle 2 ikke kan tilsidesætte indholdet af allerede gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster med tredjelande?

Spm. 283

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Indledningsvis bemærkes, at CFC-reglerne ikke har samme anvendelsesområde og formål som den ordning, der følger af de såkaldte GloBE-regler i spor 2 i den endelige aftale om international beskatning i OECD's BEPS IF, der blev indgået den 8. oktober 2021." Kan ministeren bekræfte, at selv om hovedformålet med OECD standarden for minimumsbeskatning (GloBe) er at facilitere indførelse af en global minimumsskat, har GloBe standarden som udviklet af "OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project" også til formål at modvirke erodering af skattebase og flytning af profit (BEPS), jf. også følgende citat fra OECD’s Blueprint om søjle 2: "(…) it helps to address the remaining BEPS challenges linked to the digitalising economy, where the relative importance of intangible assets as profit drivers makes highly digitalised business often ideally placed to avail themselves of profit shifting planning structures."?

Spm. 284

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Der vurderes (…) ikke at være grundlag for at ændre CFC-reglerne, således at der i stedet indføres en formelbaseret indkomstundtagelse som den, der skal gælde efter GloBE-reglerne. En sådan skematisk undtagelse ville tværtimod stride mod CFC-reglernes overordnede formål (…)". Kan ministeren bekræfte, at der i rapporten "Designing Effective Controlled Foreign Company Rules" udgivet i 2015 af "OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project", der gennemgår ændringer af CFC-regler, som effektivt kan modvirke erodering af skattebase og flytning af profit (BEPS), redegøres for, at formelbaseret indkomstundtagelse effektivt kan modvirke BEPS, og at metoden er særlig relevant for CFC-beskatning af IP indkomst, som er emnet for lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21)?

Spm. 285

Kan ministeren bekræfte, at en formelbaseret indkomstundtagelse blev indført i de amerikanske CFC-regler fra 2017 (GILTI - Global Intangibel Low-taxed Income), og at en sådan også indgår i OECD Globe Standarden for minimumsbeskatning med følgende begrundelse: "Ved kun at fratrække et fast afkast fra væsentlige aktiviteter i “overskydende indkomst”, så som immateriel-relateret indkomst, fokuseres GloBe konceptuelt på den del af indkomsten, der er mest udsat for BEPS-risici”?

Spm. 286

Kan ministeren bekræfte, at behovet for at modvirke erodering af skattebasen og skift af profit ved at lægge et loft over skattefritagelsen for indkomst forbundet med substans også er tilstede for lande med CFC-beskatning, der fokuserer på geografisk mobil indkomst som f.eks. Danmark?

Spm. 287

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Det er vurderingen, at den partielle substanstest er en robust og afbalanceret løsning, der både sikrer en nødvendig skærpelse af CFC-reglerne og tager hensyn til erhvervslivets bekymringer ved denne skærpelse". Når anden IP indkomst end royalty (IP - Intellectual Proporty) forbundet med substansmæssig virksomhed fuldstændig fritages fra CFC skattepligt ved lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), og CFC-selskabets indkomst ved kunstige arrangementer med andre koncernselskaber flyttes til beskatning i de øvrige koncernselskaber ved ligningsmæssige korrektion (transfer pricing suppleret med omgåelsesklausulen), er der så nogen indkomst af immaterielle rettigheder omfattet af reglerne vedtaget ved lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), der overhovedet kan undergives CFC-beskatning?

Spm. 288

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "En sådan skematisk undtagelse ville (…) i visse tilfælde utvivlsomt indebære en svækkelse af værnsreglerne." Vil ministeren forklare, hvordan indførelse af et loft for den danske skattefritagelsen af IP-indkomst (Intellectual Proporty) omfattet af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21) kan svække værnet mod erodering af skattebase og flytning af profit i det omfang, et sådant værn overhovedet eksisterer for IP-indkomst omfattet af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21)?

Spm. 289

Vil ministeren i lyset af de forudgående spørgsmål vedrørende ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 39 genoverveje svaret på spørgsmålet om, hvorvidt ministeren er indstillet på at erstatte den partielle substanstest, jf. vedtagelsen af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), med en skattefritagelse mage til den, der gælder efter GloBE, for IP- indkomst omfattet af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21)?

Spm. 290

Vil ministeren oplyse, hvad merprovenuet vil være ved at gennemføre forslaget i SAU alm. del – spørgsmål 39, hvor den partielle substanstest, jf. vedtagelsen af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), erstattes med en substanstest mage til den, der gælder efter GloBE vedrørende lønudgifter og driftsmidler, der forholdsmæssigt vedrører den indkomst, der CFC-beskattes?

Spm. 291

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 44 svarer ministeren: "I lavskattelande må virkningerne af minimumsskatten på lønmodtagernes realløn forventes at være begrænsede, såfremt der ikke skabes væsentlig aktivitet fra ansatte mv., og at de skattepligtige overskud overvejende er skabt fra aktiviteter i andre lande, hvorefter overskuddene ”kunstigt” er blevet flyttet til lavskattelandet med henblik på at opnå en skattebesparelse." Ministeren bedes besvare spørgsmålet, jf. SAU alm. del spørgsmål 44, under den forudsætning, at der skabes væsentlig aktivitet fra lande med lav selskabsskat, og at der ikke er sket kunstig overflytning af overskud.

Spm. 292

Vil ministeren redegøre for, hvilke af de lande, der ikke har tilsluttet sig OECD-aftalen af 8. oktober 2021 om bl.a. en global minimumsbeskatning, som ministeren er nervøs for, ville kunne tiltrække danske rederier, såfremt aftalen også omfattede en minimumsbeskatning af rederivirksomhed?

Spm. 293

Vil ministeren opdatere oversigten i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 553 (folketingsåret 2020-21) med provenuvirkningen af eventuelt nye udgiftsdrivende forslag i henholdsvis Det Konservative Folkepartis finanslovsprioriteter ”En borgerlig retning for et endnu bedre Danmark” og Venstres finanslovsprioriteter ”Mere frihed og flere muligheder”?

§ 20-spørgsmål

Spm. S 414

Om el- og varmepriserne.

Samrådsspørgsmål

Spm. I

Samrådsspm. om det er rimeligt og klimamæssigt forsvarligt at fastholde, at aftalen ”Grøn omstilling af vejtransporten” af 4. december 2020, til skatteministeren

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.