Folketingsbilag 15. december 2025 - 21. december 2025

Vedtagne lovforslag

L 25 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler, ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i CO2-afgiftsloven, udvidelse af afgiftsfritagelsen for institutionsbusser, nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 m.v.).
Vedtaget den 16. december 2025

L 24 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven. (Nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027 m.v.)
Vedtaget den 16. december 2025

L 54 Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Justeringer af låneordninger, bedre mulighed for ansættelse af foreløbige beskatningsgrundlag, retsvirkninger ved ændring eller ophør af samvurderinger m.v.).
Vedtaget den 19. december 2025

L 65 Forslag til lov om ændring af toldloven, lov om et indkomstregister, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven. (Skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide midler, tidligere bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer, ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere m.v.).
Vedtaget den 19. december 2025

L 63 Forslag til lov om ændring af lov om spil. (Indførelse af ny indtægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino).
Vedtaget den 19. december 2025

L 64 A Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Udvidelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder).
Vedtaget den 19. december 2025

L 64 B Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. (Suspension og indfasning af CO2-afgift for fiskeri).
Vedtaget den 19. december 2025

L 64 C Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love. (Ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v.).
Vedtaget den 19. december 2025

L 79 A Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven. (Udskydelse af indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer).
Vedtaget den 16. december 2025

L 79 B Forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og forskellige andre love. (Fritagelse af nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, for periodiske afgifter og udvidelse af procesformål til energi anvendt til CO2-fangst med henblik på geologisk lagring).
Vedtaget den 16. december 2025

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 25 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler, ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i CO2-afgiftsloven, udvidelse af afgiftsfritagelsen for institutionsbusser, nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 11

Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/12-25 fra Bech-Bruun

Almindelig del

Bilag

Bilag 91

Internt dokument

Bilag 92

Fortroligt dokument

Bilag 93

Orientering om rapport om Skattestyrelsens produktion for 1. halvår 2025 og forretningsanalyse

Bilag 94

Kopi af FIU Aktstk. 30 - svar på spm. 5 om ministeren vil orientere Finansudvalget og Skatteudvalget om det aktuelle samlede tilbagebetalingsbeløb, hver gang der er behandlet 5-10 nye sager

Bilag 95

Kopi af FIU Aktstk. 130 §9, svar på spm. 1-4 om straksafskrivning af lønudgifter til egne ansattes udvikling af software

Bilag 96

Redegøreles om den partielle substanstest i CFC-reglerne

Bilag 97

Publikation 'Fordeling og Incitamenter - Indkomstudvikling og -forskelle 2023

Bilag 98

Henvendelse af 19. december 2025 fra PVC Informationsrådet om anmodning om foretræde om PVC-afgiftsloven

Bilag 99

Internt dokument

Bilag 100

Orientering om forlængelse af hvidvaskstrategi, fra justitsministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 20

Vil ministeren kommentere artiklen ”Husejer får nej til selv at knække koden: ”Vores demokratier fuldstændig sat ud af spil”, Berlingske den 9. oktober 2025, herunder besvare følgende spørgsmål:• Hvordan vurderes gamle bevaringsværdige og fredede ejendomme af højeste klasse, der er underlagt strenge regler for vedligeholdelse og uden ret til at rive ejendommen ned?• Er det ikke en naturlig ret for boligejeren at kunne få det beregningsgrundlag, der ligger til grund for Vurderingsstyrelsens vurdering?• Kan det nye vurderingssystem ændres således, at det bliver muligt for boligejeren ved en klagesag at oplyse om relevante forhold, der kan påvirke vurderingen, f.eks. enkeltstensmure og originale vinduer med enkeltglas? • Har ministeren forståelse for, at en bolig med en vurdering, der stikker helt af i forhold til omkringliggende ejendommes vurderinger og i forhold til lokale mægleres vurderinger, kan være usælgelig?• Er det muligt under det nuværende vurderingssystem at hidkalde lokale vurderingsmænd, der ved selvsyn kan foretage vurdering er en ejendom, der af forskellige årsager stikker ud?

Spm. 88

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 21 redegøre for, hvorvidt de omtalte ”ændringer i datagrundlaget for vurderingerne af fritidsboliger” helt eller delvist er en henvisning til praksisændringen, og vil ministeren i bekræftede fald oplyse, hvor mange fritidsboliger, der ved 2022-vurderingen skønsmæssigt vil få en lavere grundværdi end ved 2020-vurderingen?

Spm. 89

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 22 redegøre for årsagen til, at kun 48 pct. af tilbagebetalingsbeløbet kan henføres til grundskyld, når provenuet fra grundskyld tilbage i tid altid har været højere end provenuet fra ejendomsværdiskat, herunder oplyse, om fordelingen ville have været en anden, hvis grundvurderingerne ved 2020-vurderingen var foretaget efter samme praksis som ved 2022-vurderingen?

Spm. 91

Vil ministeren redegøre for, hvilke oplysninger der er nødvendige – og hvilke forudsætninger, der må indlægges – hvis der skal kunne udarbejdes bare nogle få beregninger, der viser, hvilken betydning det ville have haft for tilbagebetalingsordningen, hvis praksisændringen var tillagt tilbagevirkende kraft til 2020-vurderingerne? Vil ministeren i denne forbindelse oplyse, om det er tilstrækkeligt med oplysninger om f.eks. fem ikke-identificerbare ejendommes ejendoms- og grundværdi ved henholdsvis 2020- og 2022-vurderingen, og hvor grundværdien ved 2022-vurderingen er markant lavere end ved 2020-vurderingen, hvis det samtidig oplyses, hvilken kommune ejendommene er beliggende i?

Spm. 92

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 23 oplyse, om det er overvejende sandsynligt, at alle eller mange af de omkring 4.500 boligejere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som var den direkte anledning til praksisændringen, jf. SAU alm. del, bilag 235 (2022-23), ville have modtaget en større kompensation, end de fik, hvis praksisændringen var tillagt virkning fra 2020-vurderingen?

Spm. 93

Vil ministeren oplyse, hvor mange af de boligejere, som pt. har modtaget en deklaration for deres 2022-vurdering, der som følge af praksisændringen eller af andre årsager får eller har fået en lavere grundværdi end ved deres 2020-vurdering, herunder oplyse fordelingen af disse ejendommene på kommuneniveau samt oplyse, for hvor mange af disse ejendomme, grundværdien ved 2022-vurderingen vil være mere end 100.000 kr. lavere end ved 2020-vurderingen, henholdsvis mere end 200.000 kr. lavere m.v. – altså i intervaller af 100.000 kr.?

Spm. 94

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 43 oplyse, hvor mange endelige 2020-vurderinger (ikke deklarationer), der var udsendt den 1. oktober 2023 – altså umiddelbart efter henvendelsen fra Ringkøbing-Skjern Kommune – og pr. den 1. i de efterfølgende måneder frem til og med den 1. december 2024?

Spm. 95

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 43 redegøre for, hvornår arbejdet med styresignalet blev påbegyndt i Vurderingsstyrelsen?

Spm. 96

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 43 redegøre for indholdet og tidslinjen for de drøftelser, som embedsmænd i Skatteministeriet havde i slutningen af 2023 og starten af 2024 med repræsentanter for Ringkøbing-Skjern Kommune om betydningen af den praksis for vurdering af grunde, som blev anvendt ved 2020-vurderingerne? Og vil ministeren samtidig oplyse, hvorvidt dette arbejde i Skatteministeriet førte til drøftelser mellem ministeriet og Vurderingsstyrelsen om en praksisændring?

Spm. 97

Vil ministeren indhente oplysninger fra Vurderingsstyrelsen om, hvorvidt der styrelsen bekendt i øjeblikket verserer klagesager – og i givet fald hvor mange - ved Vurderingsankenævnene eller Landsskatteretten over 2020-vurderinger, hvor boligejeren har gjort gældende, at den ved 2020-vurderingen anvendte praksis for vurdering af grunde er i strid med vurderingsloven, fordi der ved vurderingen er forudsat en mulighed for udstykning eller bebyggelse m.v., som ikke er reel?

Spm. 100

Vil ministeren bekræfte, at High Court i sin dom af 2. oktober 2025 ([2025] EWHC 2364 (Comm) fandt frem til, at udbetalingerne fra Skatteforvaltningen til de sagsøgte var uberettigede, men at High Court ikke ville dømme de sagsøgte til at betale pengene tilbage, fordi Skatteforvaltningen alene valgte at gøre gældende overfor retten, at pengene skulle tilbagebetales, såfremt der var tale om svig (jf. præmis nr. 10 i High Courts dom); og High Court fandt det ikke bevist, at de uberettigede udbetalinger skyldtes svig, men derimod alene skyldtes den måde, hvorpå (daværende) SKAT havde indrettet refusionssystemet?

Spm. 101

Vil ministeren bekræfte, at den britiske appeldomstol i sin afgørelse af 25. februar 2022 ([2022] EWCA Civ 234) (som ændrede den oprindelige afvisningsdom og sendte sagen tilbage til High Court til videre behandling) i præmis nr. 145 undrer sig over, at Skatteforvaltningen har undladt at forfølge et oplagt retskrav på tilbagebetaling fra de sagsøgte af uberettigede udbetalinger fra SKAT (på milliarder af kroner), siden de vælger at nævne et sådan restitutionskrav i dommen?

Spm. 102

Vil ministeren redegøre for, hvorfor Skatteforvaltningen i retssagen i England ikke har gjort et restitutionskrav gældende mod alle sagsøgte, herunder uden at restitutionskravet er kvalificeret til kun at være begrundet med påstået svig?

Spm. 103

Vil ministeren redegøre for, i hvilke af de sager, der relaterer sig til ’Udbyttesagen’, hvor Skattestyrelsen ikke fik medhold i sit krav og samtidigt ingen (subsidiære) anbringender gjorde gældende om restitution, hvor det dog af domstolene blev anerkendt eller taget til følge, at de sagsøgte parter uberettiget/fejlagtigt modtog udbytte (uden at dette beviseligt kunne tilskrives svigagtighed fra sagsøgte) – og dermed altovervejende ville tyde på, at Skattestyrelsen i det mindste ville kunne have fået partielt medhold i de pågældende sager, såfremt man havde gjort sådanne restitutionskrav gældende?

Spm. 105

Vil ministeren kommentere på henvendelsen fra Danske Malermestre og Malerforbundet i Danmark, jf. SAU alm. del – bilag 62?

Spm. 106

Vil ministeren fremsende en oversigt over den gældende direkte og indirekte økonomiske støtte til biogas, herunder mulighederne for direkte tilskud, afgiftsfritagelse samt fritagelse for CO2-kvoter? I den forbindelse bedes ministeren skelne mellem 1) de forskellige anvendelsesformer som angivet i tabel 1 i ”Analyse af afgiftsfritagelse for biogas ved køb af oprindelsesgarantier”, 2) støttet og ustøttet biogas (med tilhørende certifikater) samt 3) ren biogas og biogas i blandingsprodukter med naturgas.

Spm. 107

Vil ministeren redegøre for den historiske og forventede fremadrettede prisudvikling for støttede og ikke støttede biogas-certifikater for perioden 2012 til 2040.

Spm. 109

Vil ministeren kommentere artiklen: ”Han betalte momsregning for tidligt – ti år efter får han en ”dummebøde”, Berlingske, den 27. november 2025, herunder svare på, om ministeren finder det i orden, at en borger der har indbetalt 40.000 kr. i god tid, ender med en regning på 70.000 kr., fordi der er tilskrevet 30.000 kr. i rente, og vil ministeren tage initiativ til, at der følges hurtigere op på tilsvarende sager, så myndighederne ikke kommer efter borgerne med 10 års forsinkelse?

Spm. 115

Vil ministeren opgøre, hvad statens indtægter i årene 2004 til og med 2024 har været for følgende afgifter: alkoholafgiften, ølafgiften, tobaksafgiften, afgift på produkter med tilsat sukker og afgift på konsum-is?

Spm. 116

Hvilket merprovenu forventes den kommende moms på tankesport og undervisning i motion, musik og sang m.m. at indbringe?

Spm. 124

Frisk frugt og grønt er en selvstændig varekategori, og er derfor særlig nem at ændre på. Vil ministeren derfor oplyse provenuvirkningen ved henholdsvis helt at fjerne momsen og sænke momsen til 5 pct. , 10 pct. og 15 pct. på frisk frugt og grønt?

Spm. 125

Vil ministeren i forlængelse af forrige spørgsmål oplyse et estimat for provenuvirkningen af henholdsvis helt at fjerne momsen og at sænke momsen til 5 pct., 10 pct. og 15 pct. på både frisk frugt og grønt samt frossen frugt og grønt?

Spm. 126

Vil ministeren i forlængelse af forrige spørgsmål endvidere redegøre for de fordelingsmæssige effekter ved ændring i gini-koefficienten samt de økonomiske konsekvenser i kroner og øre og i pct. af den disponible indkomst fordelt på indkomstdeciler for alle de ovenstående momssatser (0 pct., 5 pct., 10 pct. og 15 pct.) på henholdsvis frisk frugt og grønt samt frossen frugt og grønt.

Spm. 133

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skattestyrelsen sikrer, at borgere ikke bliver mødt med krav eller ændrede årsopgørelser i strid med afgørelser truffet af Skatteankestyrelsen eller andre klageinstanser, herunder hvordan det sikres, at Skattestyrelsen i alle tilfælde efterlever højere instansers afgørelser?

Spm. 134

Mener ministeren, at det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at borgere kun har en klagefrist på 3 år, mens Skattestyrelsen kan genoptage sager op til 10 år tilbage? Og vil ministeren undersøge, om denne skævhed fører til urimelige situationer for borgere, der bliver mødt med gamle krav, som de reelt ikke har mulighed for at få prøvet?

Spm. 135

Hvordan sikrer ministeren, at Gældsstyrelsen kun inddriver gæld på baggrund af afgørelser og beløb, der faktisk er gyldige? Hvad vil ministeren gøre ved de tilfælde, hvor borgere oplever, at Gældsstyrelsen fortsætter inddrivelse baseret på forældede eller ugyldige oplysninger?

Spm. 136

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skattestyrelsen kontrolleres efter en hjemvisning, så den kun foretager de ændringer, hjemvisningen giver adgang til? Og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at Skattestyrelsen ikke skaber nye afgørelser, der går ud over det, klageinstansen har besluttet?

Spm. 137

Kan ministeren oplyse, hvor mange borgere der i dag har verserende eller genoptagede skattesager, der er 10 år gamle eller ældre – og om ministeren mener, det er foreneligt med borgernes retssikkerhed?

Spm. 138

Hvilke initiativer eksisterer i dag for at sikre, at borgere får korrekte og rettidige svar fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen, så man undgår lange perioder, hvor fejl ikke bliver korrigeret? Vil ministeren dertil redegøre for, om dette er tilstrækkeligt?

Spm. 139

Idet ministerens besvarelse af SAU alm. del – spørgsmål 127 ikke ses at indeholde den efterspurgte oplysning om forventet tidspunkt for oversendelse af den tilbage i januar 2025 lovede vurdering af Dansk Industris katalog med forslag til et enklere skattesystem, vil ministeren da oplyse forventet tidshorisont, herunder om det er inden udgangen af 1. kvartal 2026? Hvis tidshorisonten forventes at være længere, vil ministeren da oplyse, om og hvordan udvalget vil blive orienteret om resultaterne af Skatteministeriets arbejde med kataloget, der ifølge svaret på SAU alm. del – spørgsmål 127 ”sker løbende og prioriteret og kommer til at strække sig over en årrække”?

Spm. 140

Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 28. november 2025 vedrørende foretræde om kryptovalutabeskatning og blockchainteknologi, jf. SAU alm. del - bilag 71 (internt).

Spm. 141

Vil ministeren bekræfte, at skattevæsenets it-systemer i dag kan håndtere momssatser på henholdsvis 25 pct. og på 0 pct. på klart afgrænsede varekategorier uden behov for årelang tilpasning og systemudvikling? Spørgsmålet ønskes besvaret senest fredag den 16. januar 2026.

Spm. 142

Vil ministeren opliste de varer og ydelser, der i dag har en momssats på 0 pct.? Spørgsmålet ønskes besvaret senest fredag den 16. januar 2026.

Spm. 143

Med udgangspunkt i redegørelsen omkring behovet for tilpasning af legacy-systemer og udvikling af nye it-systemer i Skatteministeriets Analyse af differentieret moms af 10. oktober 2024, skm.dk (https://skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/ny-analyse-viser-fordele-og-ulemper-ved-momsnedsaettelse-paa-frugt-og-groent) ønskes en redegørelse for forskellene mellem de danske systemer og nabolandenes med særligt henblik på, hvorfor Danmarks nabolande løbende kan differentiere momssatsen for udvalgte varekategorier, og hvorfor de danske systemer angiveligt ikke kan?

Spm. 144

Vil ministeren redegøre for, hvordan man i arbejdet med de nye it-systemer i skattevæsenet vil sikre, at det bliver muligt at differentiere momssatserne, hvis der skulle være et politisk flertal herfor?

Spm. 145

Vil ministeren skønne over produktions- og velfærdsgevinsten for samfundet på grund af øget arbejdsudbud ved færre sygedage og flere gode år på arbejdsmarkedet ved fjernelse af moms på uforarbejdet frugt og grønt med antagelse af de sundhedseffekter, der ligger til grund i Skatteministeriets Analyse af differentieret moms af den 10. oktober 2024, og med anvendelse af de enhedspriser, som anvendes i Transportministeriet og i TERESA-modellen?

Spm. 146

Vil ministeren i skematisk form oplyse de provenumæssige konsekvenser - uden eventuelle ændringer i den kommunale udligning - for de 98 kommuner, hvis ejerne af flexboliger betalte, hvad der svarer til henholdsvis 1, 2, 3 og 4 måneders kommuneskat i den kommune, hvor ejerne ejer en flexbolig?

Spm. 147

Vil ministeren i skematisk form oplyse de provenumæssige konsekvenser – inkl. eventuelle ændringer i den kommunale udligning - for de 98 kommuner, hvis ejerne af flexboliger betalte, hvad der svarer til henholdsvis 1, 2, 3 og 4 måneders kommuneskat i den kommune, hvor ejerne ejer en flexbolig?

Spm. 148

Vil ministeren i skematisk form oplyse de provenumæssige konsekvenser - uden eventuelle ændringer i den kommunale udligning - for de 98 kommuner, hvis ejerne af sommerhuse betalte, hvad der svarer til henholdsvis 1, 2, 3 og 4 måneders kommuneskat i den kommune, hvor ejerne ejer et sommerhus?

Spm. 149

Vil ministeren i skematisk form oplyse de provenumæssige konsekvenser – inkl. eventuelle ændringer i den kommunale udligning - for de 98 kommuner, hvis ejerne af sommerhuse betalte, hvad der svarer til henholdsvis 1, 2, 3 og 4 måneders kommuneskat i den kommune, hvor ejerne ejer et sommerhus?

Spm. 150

Vil ministeren opgøre effekterne af at afskaffe håndværkerfradraget og servicefradraget? Opgørelsen bedes indeholde effekt på provenu, arbejdsudbud, og BNP.

Spm. 151

Vil ministeren opgøre effekterne af at reducere fradraget for forskning og udvikling til 100 pct.? Opgørelsen bedes indeholde effekt på provenu, arbejdsudbud og BNP.

Spm. 152

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 584 (2023-24)?

Spm. 153

Vil ministeren kommentere artiklen ”Ny moms for færger presser ø-kommuner”, dknyt.dk, den 15. december 2025, herunder svare på, om ministeren vil bede Skattestyrelsen om at genoverveje styrelsens ændrede styresignal for afregning af moms på færgebilletter, der ser ud til at ramme færgetrafik til danske øer hårdt, enten ved at billetpriserne skal forhøjes med negative konsekvenser for turisme, bosætning og erhvervsliv til følge eller ved at færgekommunerne skal finde besparelser, så evt. kommunale besparelser kan undgås?

Spm. 154

I juni 2024 gennemførte daværende skatteminister en analyse af træfsikkerheden for ejendomsvurderingerne, jf. SAU alm. del – bilag 283 (2023-24). Vil ministeren – på baggrund af denne analyse – illustrere ejendomsvurderingernes afvigelser fra handelsprisen i en figur? Vil ministeren også præsentere fordelingen i tabelform? Ved besvarelsen bedes ministeren som minimum oplyse 1) Hvor stor en andel af ejendomsvurderingerne, der overstiger handelsprisen med mere end: 80 pct., 50 pct., 40 pct., 30 pct., 20 pct., 18 pct., 16 pct., 14 pct., 12 pct., 10 pct., 5 pct.? 2) Og tilsvarende, hvor stor en andel af ejendomsvurderingerne, der udgør mindre end henholdsvis: 80 pct., 50 pct., 40 pct., 30 pct., 20 pct., 18 pct., 16 pct., 14 pct., 12 pct., 10 pct., 5 pct. af handelsværdien?

Spm. 155

I juni 2024 gennemførte daværende skatteminister en analyse af træfsikkerheden for ejendomsvurderingerne. Vil ministeren opdatere denne analyse med de nyeste oplysninger og derefter illustrere ejendomsvurderingernes afvigelser fra handelsprisen i en figur? Vil ministeren endvidere præsentere fordelingen i tabelform, jf. forrige spørgsmål?

Spm. 156

Af daværende skatteministers svar på spørgsmål 14 til L 113 fremgår det, at klagemyndighederne kun kan ændre ejendomsværdien og/eller grundværdien, når de berigtigede oplysninger – som en del af det samlede skøn – medfører en ændring på mere end 20 pct. Har ministeren et overblik over, hvor mange tilfælde der forekommer, hvor klagemyndighederne korrigerer forkerte oplysninger om ejendommen, men undlader at ændre ejendomsværdien og/eller grundværdien, fordi de nu berigtigede oplysninger samlet set medfører en ændring på mindre end 20 pct.? Hvor stor en andel af disse tilfælde vil de berigtigede oplysninger samlet set medføre en ændring på over 18 pct., men mindre end 20 pct.?

Spm. 157

I svar på SAU alm. del - spørgsmål 79 af 12. november 2025 henviser ministeren til Engbergudvalget og anfører, at udvalget fandt en direkte handelsprisnorm uanvendelig og utilfredsstillende for vurdering af erhvervsgrunde. Vil ministeren bekræfte, at dette ikke er korrekt, idet Engbergudvalget i rapporten ”Forbedring af ejendomsvurderingen” (boks 3.9.7, side 23) anbefaler, at vurdering af grunde til erhvervsejendomme og ejerlejligheder sker som vurdering af grundens gennemsnitlige handelsværdi og efter metoder svarende til dem, der anvendes i markedet? Udvalget afviste alene en eksakt én-til-én fastsættelse af pris for hver ejendom, men ikke princippet om handelsværdi som norm.

Spm. 158

Vil ministeren, i lyset af svaret på forrige spørgsmål, bekræfte, at det ikke er muligt at udvikle én universel model, der altid kan anvendes til at anslå den gennemsnitlige handelsværdi af en grund, idet den metode, der anvendes i markedet, varierer afhængigt af konteksten og de konkrete markedsforhold?

Spm. 159

Vil ministeren redegøre for, hvordan golfbaner vurderes og beskattes efter de nye ejendomsbeskatningsregler, herunder oplyse om ikke golfbaner kan kategoriseres som rekreative arealer med den konsekvens, at grundværdien nedskaleres med 90 procent, som vil være det nye beskatningsgrundlag?

Spm. 160

Vil ministeren i forlængelse af Skatterådets beslutning af 18. december 2025 om at udskyde momspligten for tankesportsforeninger genoverveje om ikke også holdundervisning i dans, folkedans, fitness m.v. kan anses for kulturelle aktiviteter, og i forlængelse heraf opretholde momsfritagelsen som har været gældende hidtil?

Spm. 161

Kan ministeren i forlængelse af Skatterådets beslutning af 18. december 2025 om at udskyde momspligten for tankesportsforeninger bekræfte, at folkedans har oprindelse i Danmark tilbage fra 1700-tallet, mens bridge, der er Skatterådet nu anses for at være en momsfritaget kulturel aktivitet, er en langt senere aktivitet i Danmark og først organiseret i turneringsform fra 1927, og giver det anledning til at overveje yderligere fritagelse for andre momsplanlagte fritidsaktiviteter?

§ 20-spørgsmål

Spm. S 377

Om ejendomsvurderinger.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.