Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster?

Spm. 2

Vil ministeren tilsende udvalget en oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet/givet tilsagn om overvågning/evaluering, med angivelse af temaet for revision/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ?

Spm. 3

Vil ministeren bekræfte, at EU har pålagt Danmark, at ændre momsloven og andre love, jf. SAU alm. del – bilag 328 (folketingsåret 2020-21), således, at kulturerhvervet vil have et varigt tab på 260 mio. kr.?

Spm. 4

Vil ministeren redegøre for, om regeringen agter at tilbageføre det forventede merprovenu fra udkast til lovforslag, jf. SAU alm. del – bilag 328 (folketingsåret 2020-21), til branchen?

Spm. 5

Vil ministeren med højest mulig detaljeringsgrad opgøre, hvordan den forventede øgede momsbetaling som følge af udkast til lovforslag, jf. SAU alm. del – bilag 328 (folketingsåret 2020-21) fordeler sig på forskellige brancher? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvilke byrder og afgifter der i dag eksisterer for de påvirkede brancher og størrelsen heraf.

Spm. 6

Vil ministeren redegøre for, om den nedsatte elvarmeafgift, som blev vedtaget ved lovforslag nr. L 132 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), også gælder kolonihavehuse og lign.? I benægtende fald bedes ministeren beregne, hvad denne udvidelse vil koste?

Spm. 7

Tænketanken Kraka har den 6. juli 2021 offentliggjort ”Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark”, hvor der bl.a. foreslås en fælles sats på 10 pct. for såvel indtægter som udgifter (herunder rentefradrag) suppleret af et fælles progressionselement. En forenkling af kapitalbeskatningen kan give store samfundsøkonomiske gevinster og samtidig gøre beskatningen enklere og mere forståelig. Et fælles progressionselement vil imidlertid alt andet lige komplicere skattesystemet. Ministeren bedes derfor i de efterspurgte beregninger se bort fra denne del af Krakas forslag. Vil ministeren vurdere følgende ændringer af kapitalindkomstbeskatningen:1) nettorenteindtægter beskattes med 15 pct. op til en progressionsgrænse på 46.800 (2021-niveau) og 35 pct. herover,2) nettorenteudgifter kan fradrages med 15 pct.,3) aktieindkomst (udbytter og realiserede gevinster) beskattes med 15 pct. op til en progressionsgrænse på 56.500 kr. (2021-niveau) og 35 pct. herover?Ministeren bedes i beregningerne forudsætte at ændringerne indfaset over nogle år, bl.a. af hensyn til familier med store renteudgifter. Der forudsættes endvidere, at der indføres værnsregler ift. hovedaktionærer, så større indkomster beskattes som løn. Såvel renteindtægter og -udgifter og aktieindkomst opgøres som i dag, herunder med overførsel af bundfradrag mellem ægtefæller m.v. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for1) de forventede provenuvirkninger opdelt på henholdsvis rente- og aktiebeskatningen,2) de forventede fordelingsvirkninger af henholdsvis den ændrede rente- og aktiebeskatning opdelt på deciler og for forskellige familietyper,3) de forventede dynamiske virkninger på opsparingen og på kapitaltilførslen til virksomheder.

Spm. 8

Ministeren oplyser i sit svar S 1852 (folketingsåret 2020-21), at nogle virksomheder ikke har fået en påmindelse om manglende indberetning, hvis virksomheden ikke har oplyst sin mailadresse. Kan ministeren oplyse, hvor mange virksomheder der har fået opsagt deres coronalån uden forudgående rykker og oplyse, hvor mange moms og skattelån der er annulleret som følge af, at virksomheden har fået en foreløbig fastsættelse? I svaret bedes angivet antallet af ophævelser måned for måned i 2020 og 2021. Endvidere bedes oplyst, om ministeren vil tage initiativ til, at de virksomheder, der ikke har fået en påmindelse, inden de har modtaget en foreløbig fastsættelse, får mulighed for at få genoptaget deres sag og eventuelt få et nyt lån på samme beløb som det, der er blevet annulleret.

Spm. 9

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. oktober 2021 fra DRC Danmarks Restauranter og Cafeer om foretræde vedrørende skattefrie gavekort, jf. SAU alm. del - bilag 12.

Spm. 10

Vil ministeren kommentere artiklen "Hver femte dansker skylder det offentlige penge” bragt i Ekstra Bladet den 17. september 2021 og redegøre for, hvor mange af de 1,1 millioner skyldnere der er udlændinge, herunder af anden herkomst end danske, og fremsende en tabel over de 10 største udenlandske nationaliteter, der har gæld til det offentlige?

Spm. 11

Vil ministeren redegøre for, hvilke retningslinjer der er i forhold til bankospil, og hvornår man skal betale afgift af gevinster på over 200 kroner.

Spm. 12

Vil ministeren redegøre for det årlige provenu fra bo- og gaveafgiften siden 2012 fordelt på skattesatser?

Spm. 13

Vil ministeren redegøre for det årlige provenu fra bo- og gaveafgiften siden 2012 opgjort på gavetidspunktet?

Spm. 14

Vil ministeren redegøre for det årlige provenu fra udbytteskat og provenuet fra bo- og gaveafgiften siden 2012?

Spm. 15

Vil ministeren redegøre for, hvor meget bo- og gaveafgiften forventes at indbringe i provenu hvert år frem til 2040? Provenuet for bo- og gaveafgiften bedes opgjort nominelt i 2021-priser og som andel af BNP i de respektive år. Ministeren bedes ligeledes angive, om – og i givet fald hvordan – der i beregninger af det fremtidige provenu fra bo- og gaveafgiften er taget højde for den forventede demografiske udvikling og ændringer i formuestørrelsen i befolkningen inklusiv pensioner.

Spm. 16

Vil ministeren redegøre for, hvor meget skatteprovenuet samlet set vil stige, hvis bo- og gaveafgiften hæves fra 15 pct. til henholdsvis 20 pct. og 25 pct.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og varigt. Ministeren bedes endvidere angive ændringer i arbejdsudbuddet og velstandsniveauet, hvis ændringen gennemføres.

Spm. 17

Hvor langt er ministeren kommet med at befri dansk erhvervsliv for den nye byrde, som det nye svenske registreringskrav indebærer? Der henvises til møde afholdt i Nordisk Råds delegation den 31. maj 2021.

Spm. 18

Ministeren bedes oplyse, hvor meget man får ud af at arbejde efter skat i en gennemsnitlig kommune i forhold til at være på dagpenge, hvis den maksimale dagpengesats hæves med 5.000 kr. Svaret bedes opgøres i indkomstspændet 22.000 til 28.000 kr. med 1.000 kroners-interval.

Spm. 19

Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 11. oktober 2021 fra Kim Otto vedrørende ophørsbeskatning af sidste andelslejlighed, jf. SAU alm. del - bilag 13.

Spm. 20

Vil ministeren redegøre for, hvad den årlige udgift for statskassen for arbejdsgiveres fulde fradrag for medlemskab af arbejdsgiverorganisationer har været i årene 2017-2020? Opgørelsen bedes udarbejdet i 2022-priser.

Spm. 21

Vil ministeren redegøre for provenuet ved at indføre en dansk hjemmel til at indføre beskatning af udenlandske stater, der modtager udbytte på danske aktier, så skatten er den samme, som hvis der havde været tale om et udenlandsk selskab?

Spm. 22

Vil ministeren som opfølgning på SAU alm. del – spørgsmål 600 (folketingsåret 2020-21) redegøre for, om denne vil forsøge at sikre, at refusionsanmodningerne på selskabsniveau alene holdes op imod provenuet fra beskatning af udbytter fra selskabet til begrænset skattepligtige til Danmark? Hensigten med en sådan mekanisme er at sikre, at provenuet fra beskatningen af udbytter fra det enkelte danske selskab til begrænsede skattepligtige ikke kan blive negativt. Dvs. at refusionerne til begrænset skattepligtige ikke kan overstige kildeskatten betalt af begrænset skattepligtige.

Spm. 23

Hvornår vil ministeren og regeringen tage initiativ til en ændring af Øresundsaftalen, således at adgangen til og fra Bornholm og Kastrup sikres, og således at pendlere, der arbejder hjemme, ikke skal beskattes i to lande? Der henvises til ministerens løfterige aftale med den svenske kollega om at garantere den nævnte adgang, og skatteministerens oplysning i svar på S 80 af 13. oktober 2021 om, at en ændring af beskatningsreglerne for pendlere kun kan løses gennem en ændring af Øresundsaftalen.

Spm. 24

Vil ministeren oversende en oversigt over de 50 største studiegældsposter registreret hos Gældsstyrelsen? For hvert af de 50 poster ønskes oplyst oprindeligt lån, rentetilskrivning fordelt på banker og staten, betalte ydelser, restgæld, sum af betalte ydelser og restgæld og et indeks for betalte ydelser og restgæld sat i forhold til det oprindelige lån.

Spm. 25

Vil ministeren oplyse, hvad den aktuelle renteprocent er på SU-gæld i Gældsstyrelsen, og hvad statens renteindtægter på studiegæld udgør opdelt på de sidste 5 år inkl. den forventede renteindtægt i indeværende år? Statens renteindtægt ønskes inkl. rentebærende SU-gæld i Udbetaling Danmark.

Spm. 26

Vil ministeren oplyse regelgrundlaget for behandlingen af SU-gæld i Skattestyrelsen?

Spm. 27

Vil ministeren – eventuelt med bidrag fra erhvervsministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri – kommentere den generelle problemstilling, der rejses om samarbejdet mellem myndigheder i henvendelsen af 6. september 2021 fra Astrid Kristiansen, jf. SAU alm. del – bilag 21, og herunder redegøre for, hvorfor virksomheder først bliver klart oplyst om, at deres produktionslokaler skal godkendes af Skatteforvaltningen, når virksomheden ansøger om at blive registreret hos Skatteforvaltningen?

Spm. 28

Vil ministeren – eventuelt med bidrag fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri – redegøre for rationalet bag, at både Skatteforvaltningen og Fødevarestyrelse skal godkende virksomheders lokaler til brug for produktion af chokoladevarer, og herunder redegøre for, hvorfor disse myndigheders afgørelser kan være forskellige? Der henvises til henvendelsen af 6. september 2021 fra Astrid Kristiansen, jf. SAU alm. del – bilag 21.

Spm. 29

Hvordan vil regeringen sikre, at selvstændige, når de ønsker at oprette en virksomhed, får den nødvendige information og vejledning og ikke mødes af silotænkende myndigheder, der kun vejleder inden for deres eget ansvarsområde uden at nævne eventuelle overlap og opmærksomhedspunkter, der hører under andre myndigheders ansvarsområder, herunder hvordan regeringen vil sikre, at administrative byrder for både virksomheder og myndigheder mindskes mest muligt?

Spm. 30

Vil ministeren oplyse, om der skal betales grundskyld, hvis der bygges et sognehus/menighedshus i forbindelse med en kirke, men på et grundstykke, som er adskilt fra kirken og ligger på f.eks. nabogrunden?

Spm. 31

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 28. oktober 2021 om en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål A.

Spm. 32

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra foretrædet den 28. oktober 2021 fra DRC Danmarks Restauranter og Cafeer om skattefrie gavekort, jf. SAU alm. del - bilag 25.

Spm. 33

Vil ministeren redegøre for den norske model med skattefritagelse af gavekort op til 5.000 NOK? Der henvises til SAU alm. del – bilag 25.

Spm. 34

Vil ministeren redegøre for, hvilke EU-regler der gælder vedrørende skattefritagelse af gavekort/vouchers, og hvilken betydning reglerne kan have for ordningen med skattefri gavekort, som DRC Danmarks Restauranter og Cafeer var i foretræde om, jf. SAU alm. del – bilag 25?

Spm. 35

Kan ministeren bekræfte, at søjle 2 i OECD aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021 hverken forpligter lavskattelandene til at hæve deres skat eller højskattelandene til at beskatte i stedet?

Spm. 36

Vil regeringen fremsætte lovforslag, der implementerer en minimumsskat i dansk lov efter GloBE-standarden i søjle 2 i OECD aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021?

Spm. 37

Vil ministeren oplyse, om et EU medlemsland kan indføre en bund under selskabsskatten i et andet EU medlemsland baseret på indkomsten opgjort efter de regnskabsmæssige regler uden at indføre en tilsvarende bund under sin egen selskabsskat?

Spm. 38

I juni 2021 vedtog Folketinget, at der indføres en såkaldt partiel substanstest i forbindelse med opgørelsen af CFC-indkomsten, jf. vedtagelsen af lovforslag L 89 (folketingsåret 2020-21). Vilkårligt store CFC-indkomster kan efter denne substanstest skattefritages, uden at der behøver at være sammenhæng med størrelsen af udgifterne til at sikre substans. Kan ministeren bekræfte, at en sådan skattefritagelse, der er tilladt under skatteundgåelsesdirektivet (ATAD), ikke er tilladt efter GloBE-reglerne?

Spm. 39

I OECD’s blueprint om substanstest i GloBE fremgår: “The use of payroll and tangible assets as indicators of substantive activities is justified because these factors are generally expected to be less mobile and less likely to lead to tax induced distortions. Conceptually, excluding a fixed return from substantive activities focuses GloBE on “excess income”, such as intangible-related income, which is most susceptible to BEPS risks”. I GloBE er der således en skattefritagelse for virksomheder med substans beregnet som 5 pct. af summen af lønudgifter og driftsmidler opgjort efter årsregnskabet. Er ministeren indstillet på at erstatte den partielle substanstest, jf. vedtagelsen af L 89, med en substanstest mage til den, der gælder efter GloBE vedrørende lønudgifter og driftsmidler, der forholdsmæssigt vedrører den indkomst, der CFC-beskattes?

Spm. 40

Søjle 1 i OECD aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021 forudsætter en overenskomst, hvor del af skattegrundlaget for meget store koncerner omfordeles til de lande, hvor kunderne er. Til gengæld forbydes unilaterale digitale skatter. Digitale skatter rammer primært amerikanske selskaber. Lande, der vælger at stå uden for, kan blive udsat for amerikanske modforholdsregler, hvis de har digitale skatter. Danmark har aldrig haft digitale skatter, men vil ved en eventuel deltagelse i søjle 1 skulle afgive et stort skattegrundlag til USA, som er et af Danmarks største eksportmarkeder. Vil ministeren redegøre for, hvilken interesse Danmark har i at undertegne søjle 1, og hvad virkningen på provenuet i givet fald vil være?

Spm. 41

Vil ministeren redegøre for, hvad de politiske og økonomiske konsekvenser vil være for Danmark, hvis Danmark vælger at stå uden for søjle 1 i OECD aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021? Spørgeren forudsætter, at Danmark indfører alle skatter som beskrevet i OECD forslagets søjle 2 samtidig med USA.

Spm. 42

Hvis regeringen agter, at Danmark skal deltage i søjle 1 i OECD aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021, venter regeringen da med at undertegne aftaler under søjle 1, indtil der er konstateret et politisk flertal i Danmark for at gennemføre GloBE?

Spm. 43

Vil ministeren redegøre for, hvad provenuvirkningen af GloBE vil være for Danmark i nedenstående situationer?a.Som foreslået af OECD med en skatteprocent på 15 og med omsætningstærskel på 750 millioner euro.b.Som foreslået af OECD med en skatteprocent på 15, men uden omsætningstærskel.c.En skatteprocent på 15, uden omsætningstærskel, og hvor GloBE også pålægges den danske del af indkomsten.

Spm. 44

I det omfang Skatteministeriet er af den opfattelse, at den økonomiske byrde af selskabsskatten (skatteincidensen) bæres af lønmodtagerne, bedes ministeren oplyse, om den økonomiske byrde af GloBE skatten da bæres af lønmodtagerne i lavskattelandene.

Spm. 45

Ministeren bede kommentere henvendelsen af 28. oktober 2021 fra SMVdanmark om foretræde vedrørende opsagte moms- og skattelån, jf. SAU alm. del - bilag 27.

Spm. 46

I svar på SAU alm. del - spørgsmål 714 (folketingsåret 2020-21) svarer ministeren, at den politiske aftale ”Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem” fra november 2016 lægger til grund, at klager er færdigbehandlet inden for to år. I spørgsmålet blev der ikke spurgt til, hvad der er aftalt, men hvor lang sagsbehandlingstiden forventes at blive med det forventede antal klager sammenholdt med den afsatte kapacitet til at behandle klagerne. Altså hvis der f.eks. er 100.000 sager om året, og der er kun er afsat kapacitet til at behandle 10.000, så vil behandlingstiden blive 10 år. Vil ministeren på den baggrund oplyse, hvor lang sagsbehandlingstiden forventes at blive med det forventede antal klager sammenholdt med den afsatte kapacitet til at behandle dem?

Spm. 47

Vil ministeren oplyse omkostninger pr. sag for de forskellige klageinstanser på skatteområdet, dvs. sagsomkostninger pr. sag i skatteankenævn, landsskatteretten m.v. fordelt pr. år fra 2015 og til i dag?

Spm. 48

Vil ministeren oplyse Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid fordelt på de forskellige klageinstanser og nævn fordelt pr. år fra 2015 og til i dag?

Spm. 49

Vil ministeren oplyse, hvorledes midlerne afsat til borgernære sager i Retssikkerhedspakke IV er udmøntet?

Spm. 50

Vil ministeren oplyse, i hvor mange Skatteankenævn medlemmerne har opnået et højere vederlag end grundvederlaget?

Spm. 51

Vil ministeren redegøre for antallet af forventede topskatteydere i 2022 og 2025 fordelt på faggrupper (ved samme faggruppeinddeling, som anvendt i svar på SAU alm. del – spørgsmål 545 (folketingsåret 2020-21)? Endvidere bedes om en specifik opgørelse for faggrupperne: sygeplejersker, folkeskolelærer, pædagoger, metalarbejdere, elektrikere, murere og politibetjente. I opgørelsen bedes fremgå, hvor stor en andel af faggruppen, der betaler topskat. Endelig bedes ministeren redegøre for, hvad topskatteydere i den enkelte faggrupper betaler i topskat i kroner og øre, opgjort på nedre kvartil, øvre kvartil, median og i gennemsnit for den enkelte faggruppe.

Spm. 52

Vil ministeren vurdere, hvorvidt det, i de tilfælde hvor man vælger afdragsfrie lån, vil være muligt at indføre en højere sats for den variable tinglysningsafgift, således at den variable del af tingslysningsafgiften forbliver uændret på 0,6 pct. af tinglysningssummen ved lån med afdrag, men at satsen forhøjes til henholdsvis 0,9 pct. eller 1,2 pct., hvis man vælger et afdragsfrit lån? Ministeren bedes oplyse provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd og arbejdsudbudsvirkning.

Spm. 53

Vil ministeren oplyse, hvad selskabsskattesatsen var i følgende år: 1950, 1960, 1970, 1980, 1990, 2000, 2010, 2020?

Spm. 54

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor rederier er undtaget fra at være omfattet af den nye OECD-skatteaftale, og hvad regeringens holdning til denne undtagelse er?

Spm. 55

Hvad kan ministeren oplyse om udkast til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse punktafgifter m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 328 (folketingsåret 2020-21), i forhold til hvem der vil skulle betale mere, hvornår det vil ramme og regeringens tanker og mulighed for at kompensere disse?

Spm. 56

Vil ministeren redegøre for regeringens dialog med de berørte brancher, der vil blive ramt af øget momsbetalinger, såfremt udkast til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse punktafgifter m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 328 (folketingsåret 2020-21), vedtages?

Spm. 57

Vil ministeren skematisk opliste, hvilke branchetyper der vil blive ramt og hvor meget (altså hvilken merindtægt staten forventer fra hver branche) opdelt på laveste statistiske branche-indberetningskode hos Danmarks Statistik, eller mindre hvis muligt for Skatteforvaltningens systemer, hvis udkast til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse punktafgifter m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 328 (folketingsåret 2020-21), vedtages?

Spm. 58

Vil ministeren redegøre for de forventede konsekvenser for forbrugeradfærd og forbrugerpriser, hvis udkast til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse punktafgifter m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 328 (folketingsåret 2020-21), vedtages, henset eksempelvis til at momsbetalingerne vil blive mindre, hvis lovforslaget påvirker antallet af tv-kunder negativt og lignende?

Spm. 59

Vil ministeren redegøre for processen i forhold til, hvornår udkast til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse punktafgifter m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 328 (folketingsåret 2020-21), senest kan vedtages, og hvad regeringens holdning er til en udskydelse, der kan sikre tid til dialog og forhandling om eventuel kompensation til de, der belastes økonomisk af forslaget?

Spm. 60

Vil ministeren redegøre for, hvilken ændring for statens skatteprovenu der vil være forbundet med en afskaffelse af lønsumsafgiften på 3,54 procent for medievirksomheder i Danmark?

Spm. 61

Vil ministeren med henvisning til udkast til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse punktafgifter m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 328 (folketingsåret 2020-21),redegøre for, i hvilke tilfælde EU-myndigheder eller EU-institutioner har rettet henvendelse til Danmark vedrørende gældende momsfritagelser i den danske momslovgivning fra 1. januar 2019 til 1. november 2021, herunder om i hvilket tilfælde EU har vurderet, at den danske momslovgivning ikke er i overensstemmelse med EU-momsdirektivet

Spm. 62

Vil ministeren redegøre for, hvorfor fritagelsen på privatundervisning i legemsøvelser - som i 1978 blev indsat for at sikre lige konkurrence mellem private og offentlige aktører - ikke længere er relevant ud fra et konkurrenceperspektiv? Der henvises til udkast til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse punktafgifter m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 328 (folketingsåret 2020-21).

Spm. 63

Vil ministeren redegøre for overvejelser omkring anvendelsen af en eventuel merprovenu i det tilfælde, at momsfritagelsen for fitness-holdundervisning fjernes? Der henvises til udkast til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse punktafgifter m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 328 (folketingsåret 2020-21).

Spm. 64

Vil ministeren - eventuelt med bidrag fra sundhedsministeren – tilvejebringe tal på, hvordan dyrere abonnementer på holdfitness vil påvirke forbrugerne indenfor motionsområdet, og hvordan dette har indvirkning på folkesundheden? Der henvises til udkast til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse punktafgifter m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 328 (folketingsåret 2020-21).

Spm. 65

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 21 siger ministeren, at det er i strid med ikke-diskrimineringsprincippet fastlagt i artikel 24 i OECD’s modeloverenskomst at pålægge fremmede stater en begrænset skattepligt af danske aktieudbytter. Dog fremgår den modsatte fortolkning af OECD’s officielle bemærkninger til artikel 24 i modeloverenskomst: "(...) the provisions of paragraph 1 is not to be construed as obliging a State which accords special taxation privileges to its own public bodies or services as such, to extend the same privileges to the public bodies and services of the other state. (...) If a State accords immunity from taxation to its own public bodies or services, this is justified because such bodies and services are integral parts of the State and at no time can their circumstances be comparable to those of the public bodies of the other State." Vil ministeren fremlægge den juridiske analyse bag svaret på SAU alm. del – spørgsmål 21, herunder om der er taget højde for OECD’s bemærkninger til modeloverenskomsten og i givet fald hvordan?

Spm. 66

Vil ministeren oplyse, om den danske stat er i en sammenlignelig situation i forhold til f.eks. den norske stat, der opsamler licens- og skatteindtægter fra olieudvinding i en SWF, der køber sådanne aktier, når den danske stat ikke har en oliefond (Sovereign Wealth Fund - SWF), der køber børsnoterede porteføljeaktier i udenlandske selskaber?

Spm. 67

Ministeren angiver i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 21, at det ville være i strid med EU-rettens bestemmelser om kapitalens fri bevægelighed at pålægge fremmede stater en begrænset skattepligt af danske aktieudbytter, når den danske stat er skattefri af sådanne aktieudbytter. Efter EU-Domstolens praksis er det ikke EU-stridigt at forskelsbehandle situationer, der ikke er sammenlignelige. Er ministerens svar korrekt, hvis staterne ikke befinder sig i en sammenlignelig situation? De EU-retlige problemstillinger ønskes forelagt Justitsministeriet.

Spm. 68

Er det ministerens opfattelse, at hvis den danske stat beskattede sig selv af eventuelle udbytter af porteføljeaktier, ville alle EU retlige betænkeligheder forsvinde også i situationer, hvor staterne er i en sammenlignelig situation?

Spm. 69

Danmark, Norge og Sverige har tiltrådt den fælles nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Kan skatteministeren bekræfte, at Sverige har intern hjemmel til at beskatte andre stater, der modtager udbytte fra svenske selskaber, og at Sverige beskatter den norske statslige oliefond af udbytter fra svenske selskaber i overensstemmelse med bestemmelserne i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst om udbytte af porteføljeaktier? Endvidere bedes ministeren beskrive, hvorledes den svenske lovgivning på området ikke er i strid med EU-retten.

Spm. 70

Er ministeren enig i, at betragtninger om fortolkningen af OECD’s modeloverenskomst er irrelevante for spørgsmålet om Danmarks muligheder for at beskatte udbytter modtaget af oliefonde hjemmehørende i stater, hvormed Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsovernskomst som f.eks. Saudi Arabien?

Spm. 71

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 21 fremgår, at der i en række af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med andre lande, udtrykkeligt er aftalt en skattesats på 0 pct. af udbytte, der tilfalder en SWF. Vil ministeren redegøre for, hvorfor Danmark indgår sådanne klausuler i forhold til lande med SWF, når Danmark ikke har en SWF, der køber børsnoterede aktier i udenlandske selskaber, og der i øvrigt ikke er nogen dobbeltbeskatning, der skal ophæves?

Spm. 72

Vil ministeren oplyse, i hvor mange dobbeltbeskatningsoverenskomster Danmark har indført klausuler, hvorefter udenlandske SWF’s fritages for dansk kildeskat, og hvilke lande der er tale om?

Spm. 73

I Delberetning om forholdene vedrørende SKAT's udbetaling af refusion af udbytteskat afgivet af Undersøgelseskommissionen om Skat fremgår, at Skattestyrelsens afdeling for kontrol af store selskaber i perioden 2012-2014 forsøgte af få indsigt i refusion af dansk udbytteskat til arabiske olielande, hvormed Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst. I den forbindelse er følgende udtalelse refereret: "Forespurgt, om der således i dag kræves en fuld sagsbehandling med dokumentation af ejerskab til aktierne og med dokumentation for, at man kan følge pengesporet fra selskab til aktionær, bekræftede vidnet dette." Kan ministeren bekræfte, at når Skattestyrelsen i dag sikrer sig, at alle anmodere af refusion rent faktisk har modtaget det angivne udbytte, og når identitetsoplysninger og udbyttemodtageres skattemæssige status vedrørende den endelige skatteprocent er verificeret for alle udbyttemodtagere, vil Skattestyrelsen være i stand til, at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne besvare SAU alm. del – spørgsmål 21? I bekræftende fald bedes ministeren indhente oplysningerne fra Skattestyrelsen og besvare SAU alm. del – spørgsmål 21?

Spm. 74

Vil ministeren oversende en opgørelse for kalenderårene 2018, 2019 og 2020 for antal refusioner og samlet beløb, hvor der er anmodet om refusion af hele den danske udbytteskat svarende til en endelig skatteprocent på 0? Opgørelsen bedes fordelt på de tilfælde, hvor den danske kildeskat på udbytte frafaldes fuldstændigt efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og de tilfælde, hvor der ikke i dansk skattelovgivning er hjemmel til at beskatte udbyttet.

Spm. 75

Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren fra indførelsen af afgift på e-cigaretter, til den nyligt foreslåede afgift på nikotinprodukter, har skiftet holdning til afgiftssystemet for nikotin, idet ministeren i svar på L 217 (folketingsåret 2020-21) – spørgsmål 1 svarer, at det ikke er hensigtsmæssigt at afgiftspålægge væsken til e-cigaretter ud fra nikotinniveauet i væsken, da det ikke vil tilskynde et mindre forbrug af væsker generelt, samt at revision af tobaksbeskatningsdirektivet i EU forventes at indeholde nye produkter, hvorfor den danske afgiftsmodel bør tage højde for indretningen af afgiften i de øvrige EU-lande, mens ministerens udkast til bl.a. indførelse af afgift på nikotinprodukter, jf. SAU alm. del – bilag 327 (folketingsåret 2020-21), dels netop afgiftspålægger nikotin på basis af nikotinindholdet, dels ikke tager højde for indretningen af afgiften i de øvrige EU-lande?

Spm. 76

Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan være hensigtsmæssigt at indføre en afgift på nikotinprodukter, jf. SAU alm. del – bilag 327 (folketingsåret 2020-21), når ministeren i svar på SAU alm. del – spørgsmål 689 (folketingsåret 2020-21) konkluderer, at ministeriet ikke har tal, der kan beregne de negative eksternaliteter ved indførelsen af en afgift på nikotinprodukter?

Spm. 77

Vil ministeren beregne, hvordan introduktionen af en afgift på nikotinposer påvirker gini-koefficienten i 2025 og opdatere tabel 2 i svaret på FIU alm. del – spørgsmål 67 (folketingsåret 2020-21) med denne beregning?

Spm. 78

Vil ministeren fremlægge en oversigt over de bonusser, engangsvederlag m.v., der er udbetalt til chefer i det offentlige gennem de seneste fem år, herunder hvor og hvornår det er sket i tre på hinanden følgende år?

Spm. 79

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 672 (folketingsåret 2020-21) oplyser ministeren, at Skattestyrelsen ikke umiddelbart har kunnet skaffe brugbare data for årene 2012-2015. Vil skatteministeren oplyse, om dette skal forstås derhen, at Skattestyrelsen overhovedet ikke vil kunne udsøge de personer, som for disse år har fået beskåret deres fradrag? I betragtning af at der ikke er andre end Skattestyrelsen, som kan finde frem til de pågældende, synes det – beløbenes størrelse taget i betragtning – af væsentlig betydning, om Skattestyrelsen kan hjælpe hermed.

Spm. 80

Ifølge skat.dk arbejder Skattestyrelsen ud fra et slogan om, at ”Ingen skal betale hverken for meget eller for lidt i skat”. Vil ministeren give konkrete eksempler på, hvordan Skattestyrelsen arbejder for at sikre, at ingen betaler for meget i skat?

Spm. 81

Vil ministeren – i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 672 (folketingsåret 2020-21) – redegøre for, om den information, der er givet på årsopgørelsen, har indeholdt oplysning om, at borgeren ville kunne genvinde fradraget, hvis beløbet blev overført til en livrente, ligesom beløbet ville kunne udbetales uden afgift?

Spm. 82

Er ministeren enig i, at det normalt aldrig kan være en god idé at indbetale mere til en ratepension, end der kan opnås fradrag for, fordi der i givet fald både betales skat af pengene, når de tjenes, og igen når de udbetales fra pensionsordningen, og er ministeren enig i, at de fleste pensionsopsparere ville vælge at få det for meget indbetalte overført til en livrente eller alternativt udbetalt, hvis de var klar over, at de havde fået beskåret deres pensionsfradrag? Der henvises til svar på SAU alm. del – spørgsmål 672 (folketingsåret 2020-21).

Spm. 83

Er ministeren enig i, at den manglende reaktion fra de mange pensionsopsparere næppe kan skyldes andre årsager, end at de ikke har læst eller forstået den information, som Skattestyrelsen har givet på årsopgørelsen, og at en at en tydeliggørelse af informationen på fremtidige årsopgørelser ikke vil hjælpe de mange, der i tidligere år har fået beskåret deres pensionsfradrag, og som ikke har været opmærksom på den for disse år givne information? Der henvises til svar på SAU alm. del – spørgsmål 672 (folketingsåret 2020-21).

Spm. 84

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. november 2021 fra SMVdanmark om præsentation til foretræde den 11. november 2021 om opsagte moms- og skattelån, jf. SAU alm. del - bilag 37.

Spm. 85

Vil ministeren – i forlængelse af SMVdanmarks foretræde for Skatteudvalget den 11. november 2021, jf. SAU alm. del – bilag 27 og 37 og SAU alm. del – spørgsmål 45 og 84 – redegøre for, hvorfor Skattestyrelsen ikke sender en rykker til virksomheder, der glemmer at indberette?

Spm. 86

Vil ministeren – i forlængelse af SMVdanmarks foretræde for Skatteudvalget den 11. november 2021, jf. SAU alm. del – bilag 27 og 37 og SAU alm. del – spørgsmål 45 og 84 – oplyse, om der er en større nultolerance overfor fejl i forbindelse med covid-19 relaterede moms- og skattelån end ved fejl ved andre moms- og skattebetalinger?

Spm. 87

Vil ministeren – i forlængelse af SMVdanmarks foretræde for Skatteudvalget den 11. november 2021, jf. SAU alm. del – bilag 27 og 37 og SAU alm. del – spørgsmål 45 og 87 – redegøre for, hvor mange virksomheder der vil gå konkurs som følge af moms- og skattelån som er blevet annulleret grundet mindre indberetningsfejl?

Spm. 88

Ministeren bedes redegøre for følgende spørgsmål om afgift på øl, vin, chokolade, kaffe og konsum-is: Hvor stor betydning for grænsehandelen vil det have, hvis man afskaffer afgifterne på de nævnte varegrupper? Hvad vil de administrative konsekvenser for stat og virksomheder være ved en afskaffelse? Hvor mange skattesager er der hvert år som følge af afgifter på øl, vin, chokolade, kaffe og konsum-is? Svarene bedes opdelt i absolutte tal og som procent af det samlede antal.

Spm. 89

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af nedenstående scenarie for indførelse af formuebeskatning, herunder redegøre for de provenumæssige konsekvenser for hvert år i perioden 2022 til 2030, såvel umiddelbart som efter tilbageløb og adfærd:- Borgere med nettoformuer på mellem 3,5 mio. kr. og under 10 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 0,5 pct.- Borgere med nettoformuer på mellem 10 mio. kr. og under 50 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 1 pct.- Borgere med nettoformuer på mellem 50 mio. og under 100 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 5 pct.- Borgere med nettoformuer på mellem 100 mio. og under 1 mia. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 10 pct.- Borgere med nettoformuer på 1 mia. kr. og over (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 20 pct.Ministeren bedes desuden opgøre skattegrundlaget for formueskatten i alle ovenstående scenarier så bredt som muligt, dvs. som ejerboliger, pensionsformue, finansiel formue (f.eks. aktier, obligationer og indestående i bank fratrukket alle lån (dvs. også banklån, SU-lån m.v.). Værdien af unoterede aktier og værdien af andelsboliger bedes også medregnet i grundlaget. Ministeren bedes korrigere pensionsformuen for udskudte skatter.

Spm. 90

Ministeren bedes desuden opgøre skattegrundlaget for formueskatten i alle ovenstående scenarier så bredt som muligt, dvs. som ejerboliger, pensionsformue, finansiel formue (f.eks. aktier, obligationer og indestående i bank fratrukket alle lån (dvs. også banklån, SU-lån m.v.). Værdien af unoterede aktier og værdien af andelsboliger bedes også medregnet i grundlaget. Ministeren bedes korrigere pensionsformuen for udskudte skatter.

Spm. 91

I dag skal en virksomhed indbetale salgsmoms senest en måned før, de skal indberette købsmoms, hvorefter der går en yderligere periode, før Skattestyrelsen udbetaler købsmomsen til den pågældende virksomhed Kan ministeren oplyse, om det er muligt for Skattestyrelsen at udbetale købsmomsen tættere på det tidspunkt, hvor virksomheder senest skal indbetale salgsmomsen i henhold til frister i Moms One Stop Shop?

Spm. 92

Ministeren bedes oplyse, hvad den provenumæssige effekt vil være af indførsel af pristalsregulering af det årlige mulige indskud på 6.000 kr. til børneopsparing og det mulige maksimale samlede indskud på 72.000 kr.

Spm. 93

Ministeren bedes oplyse, hvad den provenumæssige effekt være af at hæve det årlige mulige indskud til børneopsparing på 6.000 kr. med intervaller af 1.000 kr. op til en fordobling og at hæve det maksimale samlede indskud på 72.000 kr. med intervaller af 1.000 kr. op til en fordobling. Derudover hvad den provenumæssige effekt vil være, hvis man gjorde begge dele.

Spm. 94

Ministeren bedes oplyse, hvad den provenumæssige effekt vil være af at hæve det årlige mulige indskud til børneopsparing på 6.000 kr. med intervaller af 1.000 kr. op til en fordobling og at hæve det maksimale samlede indskud på 72.000 kr. med intervaller af 1.000 kr. op til en fordobling. Derudover hvad den provenumæssige effekt vil være, hvis man gjorde begge dele.

Spm. 95

Ministeren bedes oplyse, hvad den provenumæssige effekt vil være af at fjerne det mulige årlige indskud til børneopsparing på 6.000 kr.

Spm. 96

Ministeren bedes oplyse, hvad den provenumæssige effekt vil være af at fjerne det samlede mulige indskud til børneopsparing på 72.000 kr.

Spm. 97

Ministeren bedes oplyse, hvad den provenumæssige effekt vil være af at fjerne bindingsperioden for børneopsparing på 7 år.

Spm. 98

Den 1. januar 2022 træder Lov nr. 1944 af 15. december 2020 i kraft, hvormed børnepenge som udgangspunkt deles ligeligt mellem forældre. For par der er skilt efter den 19. oktober 2021 og i fremtiden, vil børnepengene som hovedregel også blive delt ligeligt, medmindre der aftales andet, eller man kan dokumentere, at man mindst har barnet 9 ud af 14 dage. For forældre skilt før oktober 2021 og har fælles forældremyndighed, vil pengene fortsat bliver udbetalt til den forælder, der i forvejen modtager pengene. Forældre kan vælge at splitte ydelsen, men det kræver, at forældrene er enige og oplyser ændringen på borger.dk. Vil ministeren redegøre for årsagen til, at lovændringen ikke fremadrettet gælder alle forældre med fælles forældremyndighed, herunder forældre som har en deleordning, og som er skilt før oktober 2021?

Spm. 99

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skattestyrelsen, om de differencer, der er konstateret i Statsrevisorernes beretning nr. 3/2021 om momskontrollen med EU-handel, jf. SAU alm. del – bilag 40, kan oplyse, ”at styrelsen finder, at langt de fleste differencer har årsager, der ikke har konsekvenser for momsprovenuet” (side 21) – en vurdering Skattestyrelsen også har givet til pressen i øvrigt før beretningen blev offentliggjort, jf. artiklen ”Rigsrevisionen langer ud efter Skattestyrelsens momskontrol: Risiko for store tab” bragt på jp.dk den 12. november 2021 – når det af samme beretning fremgår, at Skattestyrelsen ikke har nogen dækkende undersøgelse af årsagerne til de mange differencer?

Spm. 100

Vil ministeren redegøre for, hvor meget den danske statsstøtte til danske rederier er?

Spm. 101

Vil ministeren redegøre for, hvorfor Danmark ikke opgør statsstøtten til rederier på samme måde som Tyskland, jf. artiklen ”Skatteminister frede statsstøtten til shipping uden at vide hvad den koster” bragt af Shippingwatch den 16. november 2021?

Spm. 102

Ministeren udtalte i artiklen ”Skatteminister frede statsstøtten til shipping uden at vide hvad den koster” bragt af Shippingwatch den 16. november 2021, at “(…) erhvervet spiller en stor rolle i dansk økonomi”. Hvad mener ministeren med udtalelsen, og vil ministeren fremlægge tal der begrunder udtalelsen, herunder skattebetalinger, forskellige typer statsstøtte, DIS-ordning osv.?

Spm. 103

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 662 (folketingsåret 2020-21) oplyse, hvordan de øvrige coronalån er fordelt på virksomhedsstørrelser efter nedenstående?- A-skat for januar måned 2021 (små og mellemstore)- A-skat for februar måned 201 (store)- A-skat for september måned 2020 og for februar måned 2021 (små og mellemstore)- A-skat for september måned 2020 og for marts måned 2021 (store)- Moms for 1. kvartal af 2021 (mellemstore)- A-skat for august og december måned 2020 (små og mellemstore)- A-skat for marts måned 2021 (små og mellemstore)- A-skat og april måned 2021 (store)- A-skat for oktober måned 2020 (små og mellemstore)- A-skat for oktober måned 2020 (store)

Spm. 104

Vil ministeren oplyse, hvor mange arbejdspladser der er på de danske rederier i Danmark, og hvor mange arbejdspladser danske rederier samlet set har.

Spm. 105

Ministeren bedes vurdere, om et retskrav på skematisk model i forbindelse med værdiansættelse ved generationsskifte vil være i overensstemmelse med EU-retten.

Spm. 106

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. april 2018 fra Dansk Kapelmesterforening om at medlemmer ikke anerkendes at være selvstændigt erhvervsdrivende, jf. SAU alm. del - bilag 182 (folketingsåret 2027-18).

Spm. 107

Vil ministeren redegøre for, hvilke erhvervsmæssige udgifter som virksomheder og selskaber ikke har fuldt fradrag for? Besvarelsen bedes indeholde en begrundelse for den manglende eller kun delvise fradragsret for virksomhederne.

Spm. 108

Ministeren bedes kommentere problemstillingen om opsigelse af virksomheds momslån pga. fodfejl, som rejses i henvendelsen omdelt som SAU alm. del – bilag 47.

Spm. 109

Vil ministeren oversende opdateret dokumentation for, at de forskellige typer af hybrid-biler – med afsæt i reduceret udledning af CO2 – kan betegnes som “grønne biler”?

Spm. 110

Vil ministeren kommentere beretning nr. 3/2021 om momskontrollen med EU-handel, jf. SAU alm. del – bilag 40?

Spm. 111

Mener ministeren, at der er behov for at kontrollere flere end blot 3 pct. af virksomhederne med EU-handel? Der henvises til beretning nr. 3/2021 om momskontrollen med EU-handel, jf. SAU alm. del – bilag 40.

Spm. 112

I beretning nr. 3/2021 om momskontrollen med EU-handel, jf. SAU alm. del – bilag 40, fremgår det, at Skattestyrelsen over 4 år gennemførte 440 kontroller af udtagne sager, og fandt i op til 87 pct. af kontrollerne momskarruselsvindel og opkrævede 2 mia. kr. Vil ministeren redegøre for, hvorfor Skattestyrelsen ikke har øget kontrollen på dette område, når der har været en så høj træfprocent?

Spm. 113

Vil ministeren redegøre for implementeringen og nyttigheden af det europæiske Transaction Network Analysis-værktøj i kampen mod momssvindel og oplyse, om der kan gives et mere præcist skøn over det forventede provenutab end de 0,5-1 mia. kr., som Rigsrevisionen anslår i beretning nr. 3/2021 om momskontrollen med EU-handel, jf. SAU alm. del – bilag 40?

Spm. 114

Vil ministeren give et mere præcist skøn over det forventede provenutab ved systematisk momskarruselsvig end de 1-5 mia. kr., som Rigsrevisionen anslår i beretning nr. 3/2021 om momskontrollen med EU-handel, jf. SAU alm. del – bilag 40?

Spm. 115

Vil ministeren give et mere præcist skøn over det forventede provenutab forbundet med den – efter Rigsrevisionens opfattelse – utilstrækkelige proces for angivelse af ordinær moms end de 0,5-1 mia. kr., som Rigsrevisionen anslår i beretning nr. 3/2021 om momskontrollen med EU-handel, jf. SAU alm. del – bilag 40?

Spm. 116

Vil ministeren give et mere præcist skøn over det forventede provenutab ved forkert udbetaling af negativ moms end de 1-5 mia. kr., som Rigsrevisionen anslår i beretning nr. 3/2021 om momskontrollen med EU-handel, jf. SAU alm. del – bilag 40?

Spm. 117

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. november 2021 fra Wolt Danmark om præsentation til foretræde om systemer og samarbejde med skattemyndighederne, jf. SAU alm. del - bilag 56.

Spm. 118

Vil ministeren oversende ministerredegørelse til beretning nr. 5/2021 om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne?

Spm. 119

Vil ministeren oversende ministerredegørelse til beretning nr. 3/2021 om momskontrollen med EU-handel, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne?

Spm. 120

Vil ministeren kommentere de generelle problemstillinger, der rejses i henvendelsen af 5. november 2021, jf. SAU alm. del - bilag 59?

Spm. 121

Vil ministeren tage initiativ til at ændre bekendtgørelsen om almennyttige lotterier, så bankoforeninger fortsat kan fungere som almennyttige foreninger med sociale formål, også selvom de efter de nuværende regler måtte findes fortrinsvist at drive spil?

Spm. 122

Regeringen har i udspillet ”Danmark kan mere I - Flere i arbejde. Danmark skal være rigere, grønnere og dygtigere” fra september 2021 foreslået, et der nedsættes en ekspertgruppe, der ”(…) skal se med friske øjne på de 42 mia. kr., som vi i dag bruger på erhvervsstøtte”. Vil ministeren redegøre for, om tonnageskatteordningen og DIS-ordningen for de danske rederier vil være omfattet af denne gennemgang og skulle bidrage til de 3 mia. kr., som regeringen vil frigøre til andre formål? Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med SAU alm. del – samrådsspørgsmål C.

Spm. 123

Vil ministeren redegøre for den ”udflagning”, som en del danske rederier (eks. Norden og Maersk Tankers) har foretaget af nogle af deres landbaserede aktiviteter, såsom teknisk management. Der henvises til artikel ”Synergy Group overtager Maerks Tankers’ tekniske ship management-forretning” bragt af ShippingWatch, den 23. september 2021. Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med SAU alm. del – samrådsspørgsmål D.

Spm. 124

Vil ministeren kommentere forslaget fra Ole Philipsen, formand for CO-Søfart, om at gennemføre et eftersyn af DIS-loven som beskrevet i artiklen ”Statsstøtte til danske søfolk ender ofte hos kokke og tjenere” bragt af ShippingWatch, den 8.september 2021? I fald ministeren finder forslaget positivt, vil ministeren så i forbindelse med eftersynet af DIS-loven overveje at ophæve § 10, der i strid med de internationale ILO-konventionerne 87 og 98, forhindrer de faglige danske organisationer i at repræsentere de udenlandske søfolk ombord på danske skibe under DIS-flag. Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med SAU alm. del – samrådsspørgsmål D.

Spm. 125

Henset til at ministeren erkender ”betydelig usikkerhed” i opgørelsen af statsstøtte til shippingbranchen, jf. artiklen ”Ministerium erkender ”betydelig usikkerhed” i opgørelse af statsstøtte til shipping” bragt af ShippingWatch den 14. september 2021, vil ministeren da tilvejebringe mere præcise opgørelser og statistikker over forholdene i den danske skibsfartsbranche – herunder oplysninger om antal beskæftigede på danske DIS-skibe og deres nationalitet og fordeling på jobtyper, skatteudgiften (statsstøtten) forbundet med tonnageskatten, skatteudgiften (statsstøtten) forbundet med DIS-ordningen, opgørelse af statsstøtten (tonnageskat og DIS-ordning) fordelt på det enkelte rederi, valutaindtjeningen fordelt på det enkelte rederi m.m.? Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med SAU alm. del – samrådsspørgsmål E.

Spm. 126

Vil ministeren udvirke, at De økonomiske Vismænd, som i 2006 analyserede støtteordningerne til den danske rederibranche og i den forbindelse stillede alvorlig tvivl ved samfundsnytten af støtten, igen foretager en sådan analyse, og at Nationalbanken – som i 2010 – genberegner valutaindtjeningen fra den danske rederibranche?

Spm. 127

Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger nærmere til grund for vurderingen nævnt i svar på SAU alm. del – spørgsmål 698 (folketingsåret 2020-21) vedrørende OECD-aftalen om en global effektiv minimumsbeskatning på mindst 15 pct. i betragtning af, at OECD selv vurderer, at shippingbranchens effektive beskatning i årene 2005-2019 har været 7 pct. årligt i gennemsnit, og en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. så ville vel være et fremskridt? Der henvises til artiklen ”Ministerium erkender ”betydelig usikkerhed” i opgørelse af statsstøtte til shipping” bragt af ShippingWatch den 14. september 2021. Ministeren bedes redegøre uddybende for, hvilken rolle Danmark har haft i forhandlingerne om OECD-aftalen og den undtagelse fra minimumsbeskatningen, som rederierne er blevet tildelt, og redegøre for det danske standpunkt. Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med SAU alm. del – samrådsspørgsmål D.

Spm. 128

Vil ministeren redegøre for, om den ny indgåede OECD-skatteaftale forhindrer eller ændrer på muligheden for, at de enkelte lande kan indføre en afgift på streamingtjenester?

Spm. 129

Kan ministeren redegøre for, hvorledes indtægten i udkast til lovforslag om ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse punktafgifter m.v., jf. SAU alm. del – bilag 328 (folketingsåret 2020-21), på 260 mio. kr. fremkommer, henset til at moms på kunstnerisk virksomhed for tv-pakker alene vil give mindst 325 mio. kr. i statskassen?

Spm. 130

Kan ministeren redegøre for de administrative konsekvenser for henholdsvis den enkelte kunstner, kunstnerens brancheorganisation og brancheorganisationens rettighedsorganisationer, idet disse ikke tydeligt er præsenteret i udkast til lovforslaget om moms på kunstnerisk virksomhed m.v., jf. SAU alm. del – bilag 328 (folketingsåret 23020-21)?

Spm. 131

Kan ministeren redegøre for, hvorfor det i efteråret 2021 er afgørende at momspålægge af en branche, der er hårdt ramt af coronapandemien, når der siden 1978 har været momsfritagelse på området?

Spm. 132

Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag der er lavet med afsæt i Ombudsmandens kritik af Motorstyrelsen, jf. Ombudsmandens redegøre FOB 2021-22 Egen drift-undersøgelse af 30 klagesager om værdifastsættelse af importerede brugte motorkøretøjer?

Spm. 133

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt og hvordan man vil sikre, at Motorstyrelsen fremadrettet foretager de lovpligtige partshøringer, som, jf. Ombudsmandens redegøre FOB 2021-22 Egen drift-undersøgelse af 30 klagesager om værdifastsættelse af importerede brugte motorkøretøjer, ikke er foretaget tidligere?

Spm. 134

Vil ministeren redegøre for udgifterne til en permanentliggørelse af skattefradraget på 130 pct. til virksomhedernes F&U-udgifter, hvor man fjerner loftet på fradraget helt?

Spm. 135

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 2. december 2021 om ECOFIN-rådsmødet den 7. december 2021, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål B.

Spm. 136

Vil ministeren redegøre for, om forslaget om enslydende regler for anvendelse af reducerede momssatser i EU vil betyde, at Danmark vil kunne udvide reglerne om nulmoms på aviser og elektroniske aviser til også at omfatte f.eks. ugeblade, magasiner m.v.?

Spm. 137

Ministeren bedes udarbejde en oversigt, hvor følgende provenuskøn angives (alle angivet efter tilbageløb og adfærd):1.Provenueffekten af at genindføre et retskrav på at blive generationsskiftet efter formueskattekursen 2.Provenueffekten af at indføre et retskrav på at blive generationsskiftet efter de nuværende værdiansættelsescirkulærer3.Provenueffekten af at indføre et retskrav på at blive generationsskiftet efter de nuværende værdiansættelsescirkulærer med de justeringer, som et enigt ekspertudvalg har anbefalet (uden nedslag)4.Provenueffekten af at indføre et retskrav på at blive generationsskiftet efter de nuværende værdiansættelsescirkulærer med de justeringer, som et enigt ekspertudvalg har anbefalet (med nedslag på 30 pct. af goodwillværdien)5.Provenueffekten af at indføre et retskrav på at blive generationsskiftet efter de nuværende værdiansættelsescirkulærer med de justeringer, som et enigt ekspertudvalg har anbefalet (med nedslag på 20 pct. af den samlede værdi)For hver af beregningerne bedes det anført, hvor stor en del af provenueffekten der kan henføres til ændringer i bo-/gaveafgiftsbetalingen, og hvor stor en del der kan henføres til ændringer i betalingen af aktieavanceskat eller andre skatter.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.