Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster?

Spm. 2

Vil ministeren tilsende udvalget en oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet/givet tilsagn om overvågning/evaluering, med angivelse af temaet for revision/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ?

Spm. 3

Vil ministeren oplyse det forventede kapitaldræn i danske familieejede virksomheder til betaling af generationsskifteskat, når det medregnes, at ejerne skal betale 42 pct. i udbytteskat af det beløb, som trækkes ud af virksomheden, inden de kan betale selve generationsskifteskatten?

Spm. 4

Vil ministeren oplyse hvor stor en andel af de familieejede virksomheder, som generationsskiftede i 2019, der kan betegnes som SMV’er?

Spm. 5

Vil ministeren redegøre for den geografiske fordeling af de familieejede virksomheder, der genrationsskiftede i 2019?

Spm. 6

Vil ministeren redegøre for, hvor mange virksomheder, der år for år i perioden 2015-2019 har benyttet sig af henstandsordningen i forbindelse med generationsskifte?

Spm. 7

Vil ministeren redegøre for, om tredoblingen af generationsskifteskatten fra 5 pct. til 15 pct. skader mulighederne for grønne investeringer for familieejede virksomheder, der generationsskifter fra 1. januar 2020 og frem, og derved pålægges en større skattebyrde for at holde virksomheden i Danmark?

Spm. 8

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 7. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax vedrørende Renteloftreglen i SEL § 11B i forhold til virksomhedernes grønne omstilling og konkurrenceevne, jf. SAU alm. del – bilag 7.

Spm. 9

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, såfremt alle lønsumsafgiftspligtige virksomheder ligestilles med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af elafgift?

Spm. 10

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, såfremt virksomheder omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 (kulturelle aktiviteter) ligestilles med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af energiafgifter?

Spm. 11

Kan ministeren bekræfte, at en eventuel ligestilling af erhvervslivets elafgifter vil fjerne behovet for løbende at refundere det øvrige erhvervslivs betalte elafgift ned til processatsen? Dvs. refusion af differencen mellem den almindelige elafgift på 89,2 øre/kWh og elafgiften for proces-el på 0,4 øre/kWh. I bekræftende fald bedes ministeren skønne, hvor stor en administrativ besparelse dette vil repræsentere for skatteforvaltningen.

Spm. 12

Ser ministeren nogen udfordringer i at ligestille lønsumsafgiftspligtige virksomheder med momspligtige virksomheder? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse hvilke udfordringer.

Spm. 13

Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer der er under uddannelse (erhvervsakademiuddannelse, mellemlang uddannelse, lang videregående uddannelse eller en efter- og voksenuddannelse), og som samtidig er bosat i en yder- eller landkommune, og hvad de estimerede udgifter vil være, såfremt denne gruppe fik et kørselsfradrag for transporten mellem bopæl og uddannelsessted, på niveau med det der er gældende for erhvervsaktive pendlere?

Spm. 14

Vil ministeren oplyse, hvordan beskæftigelsen i såvel byggefagene som rådgiverbranchen forventes påvirket af en lagerbeskatning, der er estimeret til at indbringe et provenu på 850 mio. kr. årligt?

Spm. 15

Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 655 (folketingsåret 2019-20)0 vedrørende lagerbeskatning af ejendomme fremgår, at 1/3 af de årlige værdistigningerne vil kunne modregnes i underskud fra andre dele af ejendomsselskaberne. Vil ministeren oplyse, om det betyder, at forudsætningen for beregningen af provenuet er, at branchen reelt set har underskud, og hvilke forudsætninger er dette baseret på? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvordan ministeren ser, at ejendomsselskaberne skal kunne frembringe likviditet til betaling af lagerbeskatningen.

Spm. 16

På nuværende tidspunkt har flere pensionskasser nedskrevet værdien af deres boligudlejningsejendomme. En lagerbeskatning vil som enhver anden beskatning medføre prisjusteringer (negative) på ejendomspriserne. Kan regeringen oplyse, hvad den forventer påvirkningen på de kommende pensionsudbetalinger vil blive?

Spm. 17

I forbindelse med behovet for fremskaffelse af likviditet til betaling af lagerbeskatningen, bedes ministeren oplyse, hvordan regeringen vil sikre, at dette ikke vil medføre, at en lang række små og mellemstore ejendomsselskaber – som eneste mulighed – sælger ejendomme og dermed vil medvirke til at skabe en centralisering af ejendomsmassen i Danmark omkring pensionskasser og kapitalfonde?

Spm. 18

Hvad forventer regeringen – med udgangspunkt i det foreliggende skøn over renteudviklingen for de kommende 5 år – at effekten vil være på de samlede værdiansættelser af ejendomme underlagt en evt. kommende lagerbeskatning?

Spm. 19

Vil regeringen sikre, at de finansielle institutters vurderinger af ejendomme og dermed belåningsmulighederne ikke bliver begrænset af retningslinjer fra Finanstilsynet? I dag er realkreditinstitutternes værdiansættelse af ejendomme i forbindelse med tillægsbelåninger lavere end konstaterede handelspriser og dermed de værdiansættelser, der i henhold til regnskabsloven skal anvendes ved aflæggelse af regnskabet og dermed også udgangspunktet for de fremtidige beregninger af lagerbeskatningen.

Spm. 20

Hvordan vil regeringen sikre, at indførelsen af en lagerbeskatning og den deraf følgende likviditetsmæssige belastning ikke vil medføre et lavere aktivitetsniveau i forbindelse med både moderniseringer og nybyggerier bl.a. til skade for beskæftigelsen og de private aktørers mulighed for og incitament til deltagelse i byudvikling/ghettoplaner?

Spm. 21

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. oktober 2020 fra SIFA om foretræde vedrørende særregel for afgifter på SIFA TV Bingo, jf. SAU alm. del - bilag 8.

Spm. 22

I forlængelse af svar på SAU alm. del - spm. 401 (folketingsåret 2019-20) bedes ministeren foretage tilsvarende beregninger af følgende variant af ”Model B”:- noteret aktieindkomst medregnes som almindelig kapitalindkomst (konsolideret kapitalindkomst),- unoteret aktieindkomst under 55.300 kr. (den nuværende progressionsgrænse for aktieindkomst) inkluderes i den konsoliderede aktieindkomst,- den højeste skattesats på konsolideret kapitalindkomst sænkes til 27 pct. (satsen gælder også lav negativ nettokapitalindkomst. Høj negativ nettokapitalindkomst beskattes uændret med 25 pct),- unoteret aktieindkomst over 55.300 kr. beskattes svarende til lønindkomst, dog med kredit for betalt selskabsskat (22 pct.),- investorfradraget afskaffes og- aktiesparekontoen afskaffes.

Spm. 23

Vil ministeren i oversigtsform redegøre for, hvilke personalemæssige og organisatoriske ændringer der er foretaget i departementet siden folketingsvalget, herunder hvilke nye funktioner og stillinger inden for presse, kommunikation, taleskrivere eller lignende, der er oprettet og udskiftet siden ministerens tiltræden? Vil ministeren herudover redegøre for økonomien, inklusiv om det har været nødvendigt at tilføre flere midler/lønkroner og i givet fald, hvor man så har skåret ned for at finde pengene? Svarene bedes oplyse, om ændringerne er sket i departementet eller i en styrelse.

Spm. 24

Vil ministeren i oversigtsform redegøre for, om der er blevet oprettet et eller flere sekretariater, der arbejder med politikudvikling eller politisk koordinering på ministerens ressortområde, f.eks. koordinering af sager til Økonomiudvalget, Koordinationsudvalget, Det grønne udvalg eller politiske udspil m.v.? Vil ministeren i bekræftede fald oplyse hvilke konkrete funktioner sekretariatet varetager, og hvordan det konkret er bemandet ift. stillingsbetegnelser og årsværk, herunder i hvilket omfang der er tale om nyansættelser? Vil ministeren herudover redegøre for økonomien, inklusiv om det har været nødvendigt at tilføre flere midler/lønkroner og i givet fald, hvor man så har skåret ned for at finde pengene? Svarene bedes oplyse, om ændringerne er sket i departementet eller i en styrelse.

Spm. 25

Vil ministeren kommentere henvendelserne af 12. og 14. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax vedrørende lagerbeskatning af ejendomme, jf. SAU alm. del – bilag 9 og 14?

Spm. 26

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16. oktober 2020 fra KPMG ACOR TAX vedrørende lagerbeskatning af ejendomme, der har været anvendt i egen drift, jf. SAU alm. del – bilag 16? Endvidere bedes ministeren oplyse, om den indgåede aftale om finansiering betyder, at også statens selskabsbeskattede udlejningsejendomme, herunder DSB's og PostNords ejendomme, bliver omfattet af lagerbeskatning.

Spm. 27

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. oktober 2020 fra SIFA - Samvirkende Idræts-Foreninger Aalborg, om oplæg i forbindelse med foretræde vedrørende særregel for afgifter på SIFA TV Bingo, jf. SAU alm. del - bilag 20.

Spm. 28

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 19. oktober 2020 fra KPMG ACOR TAX vedrørende lagerbeskatning af en forudsat ejendomsmasse på 350 mia. kr., jf. SAU alm. del – bilag 18?

Spm. 29

Vil ministeren bekræfte, at en potentiel kommende lagerbeskatningsmodel ikke omfatter udlejning af jordarealer? Der henvises til svar på SAU alm. del – spørgsmål 682 (folketingsåret 2019-20), hvori det fremgår, at tanken med lagerbeskatning af ejendomme er, at selskaberne ved udgangen af hvert år skal foretage en ansættelse af den aktuelle handelsværdi efter gældende regnskabsstandarder.

Spm. 30

Vil ministeren bekræfte, at den seneste udsættelse af ejerboligvurderingerne til medio 2021 betyder, at ejendomsvurderingerne fra 2012 kan danne grundlag for kommende generationsskifter, indtil de nye ejendomsvurderinger foreligger?

Spm. 31

Vil ministeren bekræfte, at den seneste udsættelse af ejerboligvurderingerne til medio 2021 betyder, at vurderingerne efter ejendomsvurderingsloven § 11 ligeledes udarbejdes i takt med udsendelse af vurderingerne af landbrugs- og skovejendomme samt visse erhvervsejendomme, jf. Ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, nr. 1-3?

Spm. 32

Vil ministeren skønne over, hvor mange personer der er berettiget til tilskud efter de regler, der er skildret i bemærkningerne til beslutningsforslag nr. B 80 (folketingsåret 2019-20)? Dette bedes opdelt efter, hvorvidt de er par eller enlige og moderens statsborgerskab, oprindelsesland og herkomst?

Spm. 33

Vil ministeren skønne over, hvor mange der vil benytte den i beslutningsforslag nr. B 80 (folketingsåret 2019-20) skildrede ordning, og hvad det vil betyde for de offentlige finanser, såfremt den implementeres pr. 1. januar 2021? Tallene ønskes opgjort for alle år til og med 2025 samt varigt.

Spm. 34

Vil ministeren redegøre for de samfundsøkonomiske og finanspolitiske virkninger ved den model, der er skildret i bemærkningerne til beslutningsforslag nr. B 80 (folketingsåret 2019-20), herunder under antagelse af at de gennemsnitlige offentlige udgifter pr. barn til daginstitutionsområdet er uændret i forhold til situationen uden den skildrede ordning?

Spm. 35

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – redegøre for, om likviditetsudfordringerne og de øgede administrative omkostninger vil øge incitamentet til salg af ejendomme fra navnlig de små og mellemstore ejendomsvirksomheder?

Spm. 36

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – redegøre for, hvor meget øget avancebeskatning forventes at påvirke investeringer foretaget af berørte ejendomsvirksomheder?

Spm. 37

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – redegøre for, hvordan tvister om værdisætningen mellem Skatteforvaltningen og ejendomsvirksomheder vil blive afgjort med den foreslåede lagerbeskatning?

Spm. 38

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – redegøre for, hvad de administrative omkostninger vil være for små- og mellemstore ejendomsvirksomheder, hvis de i fremtidens skal have lavet en årlig valuarvurdering, som skal godkendes af deres revision?

Spm. 39

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – skønne over, hvor stort et provenu fra lagerskat der årligt forventes at blive betalt af virksomheder, der direkte ejer sine ejendomme (ikke gennem datterselskaber), og dermed er omfattet af den nuværende ejendomsavancebeskatning?

Spm. 40

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – oplyse om, der vil komme en bagatelgrænse for lagerbeskatningen? I bekræftende fald bedes det oplyst, hvad bagatelgrænsen foreslås at blive.

Spm. 41

Er ministeren bekendt med sammenlignelige lande, som enten har eller overvejer at overgå til lagerbeskatning? Spørgsmålet stilles i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20.

Spm. 42

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 655 (folketingsåret 2019-20) redegøre for, om andelsforeninger, der har erhvervsudlejning og derfor er selskabsskattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, regnes for et selskabsskattepligtigt selskab og dermed kan være omfattet af den foreslåede lagerbeskatning? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvor mange af disse andelsforeninger, der har en ejendomsportefølje på over 100 mio. kr., og hvor mange andelshavere, der vil blive omfattet af beskatningen?

Spm. 43

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 681 svarer ministeren, at: ”(…) indførelsen af den foreslåede lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer ikke vil have nævneværdig effekt for andelsboligernes værdi, der er opgjort på baggrund af en valuarvurdering foretaget før 1. juli 2020.” Vil ministeren redegøre for, hvor mange andelsboliger, der ikke har en valuarvurdering fra før 1. juli 2020, og hvor mange andelshavere, der derfor potentielt kan blive berørt af faldet af boligværdier?

Spm. 44

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at indføre Kraka/Small Great Nations model til en CO2-afgift, som beskrevet i rapporten ”En klimareform der leverer de magiske 70 procent” offentliggjort på Small Great Nations hjemmeside (https://sgnation.dk/analyser/klimarapport)?

Spm. 45

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at indføre en CO2-afgift som foreslået af Dansk Industri i publikationen ”Grøn Skattereform der understøtter klima, vækst, beskæftigelse og velfærd”, offentliggjort på Dansk Industris hjemmeside (https://www.danskindustri.dk/globalassets/dokumenter-analyser-publikationer-mv/pdfer/diverse/2020/9/master-di-publikation.pdf)?

Spm. 46

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at indføre en CO2-afgift som foreslået af Dansk Erhverv i publikationen ”Skattereform skal kickstarte den grønne omstilling” offentliggjort på Dansk Erhvervs hjemmeside (https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/04-politik/gron-skattereform-dansk-erhvervs-principper-_pdf.pdf)?

Spm. 47

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at indføre en CO2-afgift efter svensk model, som beskrevet under navnet ”Koldioxidskatt”?

Spm. 48

Vil ministeren redegøre for, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030, hvis man hæver afgiften på olie og gas fra 62,3 kr. per gigajoule til henholdsvis 70, 80, 90 og 100 kr. pr. gigajoule, herunder hvor mange oliefyr og naturgasfyr der vil blive udfaset i hvert af årene?

Spm. 49

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at reducere elafgiften yderligere ved forskellige niveauer (f.eks. 5 øre, 10 øre, etc.)?

Spm. 50

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud at fremrykke udfasningen af PSO’en?

Spm. 51

Vil ministeren oplyse, hvorfor investeringer i anlæg og udstyr til telekommunikation kun afskrives med 7 pct. årligt, mens teleselskaber vurderer, at f.eks. mobiludstyrs kommercielle levetid er 6-8 år? En afskrivningsrate på 7 pct. medfører, at det tager mere end 30 år, før aktivet er afskrevet ned til 10 pct. af den oprindelige værdi.

Spm. 52

Er ministeren enig i, at den skattemæssige afskrivning bør følge den reelle levetid, og at det kan føre til underinvesteringer og ikke-optimal mobil- og bredbåndsdækning, som er imod hensigten i teleforliget, hvis en aktivklasses skattemæssige afskrivning er mindre gunstig, end den økonomiske levetid tilsiger?

Spm. 53

Vil ministeren i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 28 kommentere henvendelsen af 27. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax om lagerbeskatning af OPP-projekter, jf. SAU alm. del – bilag 31? Endvidere bedes ministeren oplyse, om EU's statsstøtteregler er til hinder for at fritage OPP-selskaberne for lagerbeskatning, hvis der indføres en lagerbeskatning af selskabsbeskattede udlejningsejendomme.

Spm. 54

Vil ministeren redegøre for, om det efter gældende lov, herunder tobaksafgiftslovens § 28, stk. 1, er ulovligt, at sælge cigaretter til en pris lavere end afgiften plus moms? I bekræftende tilfælde bedes ministeren oplyse, om dette kan tolkes således, at der de facto er en minimumspris på salg af cigaretter. Endeligt bedes ministeren oplyse, hvordan det har kunne lade sig gøre, at Skattestyrelsen har udleveret stempelmærker med en pris, der er lavere end afgiften plus moms, hvis det er ulovligt.

Spm. 55

Vil ministeren redegøre for den samlede virkning af at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønindkomst, jf. model C i svar på SAU alm. del – spørgsmål 283 (folketingsåret 2019-20), og at indføre en progressiv millionærskat, jf. Indkomstgrundlag B, model 4 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 284 (folketingsåret 2019-20)? Virkningen bedes opgjort i umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb, og efter tilbageløb og adfærd, samt virkning på Gini-koefficienten og virkningen på de disponible indkomster opdelt i deciler, samt i percentiler for den 10. decil. Virkningen bedes opgjort for hvert år 2020-2025 samt virkning på råderummet og på arbejdsudbuddet.

Spm. 56

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 567 (folketingsåret 2019-20) vedr. oplysninger om ”en række off-shore-selskaber, der formentlig har modtaget dele af de udbetalte beløb samt haft roller i set-up’et” bedes ministeren oplyse, i hvilket omfang det er undersøgt, om de eller andre i sagen helt eller delvist er ejet af eller kontrolleret af parter i forliget. I besvarelsen skal indgå North Channel Bank, der både var medvirkende og ejet af deltagere i forliget, herunder om der er udbetalt beløb til banken som en del af beregningen af forligssummen.

Spm. 57

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 762 (folketingsåret 2019-20) redegøre for virkningen ved en sænkelse af den høje sats på aktieindkomst fra 42 pct. til 30 pct.? Virkningen bedes opgjort i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd samt virkning på råderummet. Dette bedes opgjort i årene 2021-2025. Endvidere bedes redegjort for virkningen på Gini-koefficienten og virkningen på de disponible indkomster opdelt i deciler og i percentiler for den 10. decil.

Spm. 58

Vil ministeren kommentere henvendelse af 28. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax om handelsværdien ved køberetter og lagerbeskatning af ejendomme, jf. SAU alm. del – bilag 33?

Spm. 59

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 785 (folketingsåret 2019-20) redegøre for, hvorledes en dispensation for hovedreglen om antal medlemmer i ligningslovens § 8 A, kan udformes, således at foreninger som repræsenterer sygdomme med lav prævalens, kan opnå godkendelse som almenvelgørende forening, såfremt at de har en tilstrækkelig høj organiseringsgrad? Ministeren bedes endvidere redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved en sådan undtagelse. Endelig bedes ministeren oplyse, om han vil arbejde for, at der indføres en sådan dispensation.

Spm. 60

Vil ministeren vurdere den provenumæssige og arbejdsudbudsmæssige virkning ved at erstatte den nuværende mulighed for tilskud til pasning af eget barn med en ordning, hvor der gives et fradrag i indkomst til den forælder, som ikke passer eget barn? Det forudsættes, at betingelserne i dagtilbudslovens § 87 videreføres, at den anden forælder er i ustøttet beskæftigelse, at fradraget kan gives til pasning af børn i vuggestuealderen og at der er tale om et fradrag i den betalte skat med en fradragsværdi på 100 pct. af en størrelse på 130.000 kr. om året. Samtidigt foreslås det, at man kan få udbetalt halvdelen af et ubrugt fradrag som tilskud.

Spm. 61

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax om lagerbeskatning af forsknings- og udviklingsejendomme, kollegier samt OPP-ejendomme, jf. SAU alm. del - bilag 34.

Spm. 62

Kan ministeren oplyse, hvor mange kunder der direkte eller indirekte kan have lidt økonomisk tort som følge af, at Danske Bank har videregivet forkerte data og oplysninger til Skatteforvaltningen?

Spm. 63

Kan ministeren oplyse, hvor mange kunder der uretmæssigt kan være endt i Fogedretten på baggrund af Danske Bank forkerte data og oplysninger?

Spm. 64

Vil ministeren kommentere henvendelse af 30. oktober 2020 fra Landsforeningen Multipel System Atrofi, jf. SAU alm. del – 35, herunder om der kan laves en lignende løsning ift. ligningslovens § 8 A, som der er ift. fritagelse for boafgift?

Spm. 65

Vil ministeren oplyse konsekvenserne af den aftalte lagerbeskatning på ejendomsinvesteringer for danske pensionsopsparer, når ejendommene må forventes at falde i værdi, som konsekvens af en hårdere beskatning af institutionelle investorer?

Spm. 66

Finder ministeren det rimeligt, at selskaber skal beskattes af urealiserede ejendomsgevinster fra 2023, også i tilfælde hvor værdien af ejendommen har været højere på et tidligere tidspunkt i den periode, hvor selskabet har ejet ejendommen, og hvor selskabet ikke har haft fradrag for de allerede konstaterede urealiserede tab?

Spm. 67

Vil ministeren oplyse omfanget af de administrative byrder virksomhederne pålægges, når virksomheder ved udgangen af hvert år skal ansætte handelsværdier for hvert enkelt ejendom i forbindelse med den foreslåede lagerbeskatning på ejendomsinvesteringer?

Spm. 68

Vil ministeren oplyse, hvordan skattemyndighederne vil efterprøve den anslåede handelsværdi af ejendomme i forbindelse med implementeringen af den foreslåede lagerbeskatning på ejendomsinvesteringer?

Spm. 69

Mener ministeren, at det bør give anledning til retssikkerhedsmæssige bekymringer, når virksomheder løbende skal beskattes på baggrund af skøn over handelsværdier af ejendomme, når disse skøn er så usikre, at man ikke er i stand til at lave offentlige ejendomsvurderinger af disse ejendomme?

Spm. 70

Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 14 fremgår det, at "Det har givet private ejendomsinvestorer en skattemæssig fordel overfor pensionsselskaberne. Ved at indføre en løbende lagerbeskatning af ejendomsavancer sikres det, at danske og udenlandske ejendomsselskaber betaler skat af deres fortjeneste samtidig med, at der sikres finansiering til en værdig pension."Når der henvises til, at pensionsselskaberne lagerbeskattes glemmes det, at de kun beskattes med 15,3 pct., hvor selskaberne beskattes med 22 pct. Vil ministeren på den baggrund bekræfte, at pensionsselskaberne får en fordel i forhold til de private ejendomsinvestorer, hvis de kan nøjes med en lagerbeskatning på 15,3 pct.? Endvidere bedes det oplyst, om ministeren er enig i, at det udgør et konkurrenceproblem, når pensionsselskaberne udøver erhvervsmæssig udlejning og kun beskattes med 15,3 pct., mens selskaberne beskattes af samme erhvervsmæssige udlejning med 22 pct.

Spm. 71

Vil ministeren redegøre for, hvad det skønnet vil koste statskassen at indføre et fradrag for forældrebetaling/egenbetaling for udgifter til børns efterskoleophold?

Spm. 72

En række aktører har peget på nedsat moms på hotel- og restaurationsydelser i en begrænset periode som en mulig håndsrækning til en række meget trængte virksomheder i den nuværende krise. Vil ministeren derfor venligst oplyse følgende:-Hvad forventes det årlige provenutab at være ved en varig halvering af momsen på hotel- og restaurationsydelser (hvilket vil sænke slutprisen på hotel- og restaurationsydelser inkl. moms med 10 pct.)? Provenutabet bedes opgjort umiddelbart samt efter tilbageløb og adfærd.-Hvis Folketinget dette efterår vedtager en sådan nedsættelse af momsen, hvor hurtigt vil den så rent praktisk kunne træde i kraft?-Hvad skønnes de administrative omkostninger at være ved at nedsætte momsen på hotel- og restaurationsydelser i en begrænset periode? Her tænkes både på den private og offentlige sektor og både på éngangsomkostninger og løbende omkostninger til at administrere den differentierede moms. Endvidere bedes det oplyst, i hvor høj grad Skattemyndighedernes it-systemer er gearet til at håndtere differentieret moms.-Vil en reduceret moms alene påvirke de administrative omkostninger i hotel- og restaurationsbranchen, eller vil virksomheder i andre brancher også være nødt til at foretage ændringer f.eks. af it-systemer m.v.?Vil en nedsættelse af momssatsen på restaurantydelser også slå igennem i forhold til salg af take away? Endvidere bedes oplyst, hvilke evt. andre afgrænsninger, der vil skulle afklares.

Spm. 73

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 805 (folketingsåret 2019-20) oplyse, hvornår Skatteministeriets forslag til løsninger forventes at være klar, og vil ministeren bekræfte, at disse oversendes til Skatteudvalget?

Spm. 74

Vil ministeren kommentere henvendelse af 5. november 2020 fra KPMG Acor Tax om, hvornår markedet kan forvente, at ministeren fremlægger regeringens lagerbeskatningsmodel, jf. SAU alm. del – bilag 38?

Spm. 75

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skatteforvaltningen vil håndtere kontrollen med lagerbeskatning samtidig med ændringen af ejendomsvurderingsloven?

Spm. 76

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skatteforvaltningen, givet udfordringerne med it-understøttelsen af det kommende ejendomsvurderingssystem, vil sikre et nyt vurderingssystem til ejendomsvurderinger i forbindelse med lagerbeskatning, og hvad et nyt vurderingssystem vil koste?

Spm. 77

Vil ministeren oplyse, på hvilket grundlag Skatteforvaltningen i forbindelse med kontrollen af indbetalt lagerskat for ejendomsavancer skal vurdere, hvad en ejendom er værd, og om den indberettede værdistigning er rigtig angivet? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvordan Skatteforvaltningen – på en for virksomhedernes retsstilling tilfredsstillende måde – skal håndtere situationer, hvor Skatteforvaltningen ikke er enige i en virksomheds værdiansættelse af en ejendom.

Spm. 78

Vil ministeren redegøre for, hvad der sker, når ejendomsvurderingerne i Skatteforvaltningens system bevæger sig væk fra en markedsbaseret tilgang, og de samtidig beder virksomhederne tage udgangspunkt i en markedsbaseret indrapportering (via revisorer og valuarer), herunder om det f.eks. behandles af to forskellige enheder i Skatteforvaltningen, og hvilke udfordringer ministeren ser i den forbindelse?

Spm. 79

I debatindlægget ”Bødskov: Kontrollen med international skattesvindel skal styrkes” bragt i Børsen den 28. oktober 2020 skriver skatteministeren, at ”Forskere har estimeret, at Danmark årligt går glip af 6,5 mia. kr. til skattely.” Vil ministeren oplyse, hvilke forskere der henvises til, og hvilken periode det omtalte forskningsresultat henviser til?

Spm. 80

I debatindlægget ”Bødskov: Kontrollen med international skattesvindel skal styrkes” bragt i Børsen den 28. oktober 2020 skriver skatteministeren, at ”forskere har estimeret, at Danmark årligt går glip af 6,5 mia. kr. til skattely”. Kan ministeren i hovedtræk redegøre for, hvordan de pågældende forskere er nået frem til det resultat, dvs. hvilke kilder og hvilken metode de har benyttet? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvad forskernes vigtigste forklaring er på, hvordan resultatet på 6,5 mia. kr. er fremkommet.

Spm. 81

Vil ministeren redegøre for reglerne for betaling af skat for personer, der sejler eller eksempelvis kører rundt i autocampere hele året, og derfor reelt bor i disse?

Spm. 82

Vil ministeren redegøre for, hvorfor tilsyneladende ens biler for så vidt angår model og årgang skal betale forskellige satser for ejerafgifter som eksempel 1-5 viser?-Eksempel 1: Opgivet elektrisk forbrug 206.0, ½ årlig afgift: 390,00 kr. - Omregnet til Km/l = 44,3 (https://www.nummerplade.net/nummerplade/bv66053.html).-Eksempel 2: Opgivet elektrisk forbrug 146.0, ½ årlig afgift: 330,00 kr. - Omregnet til Km/l = 62,50 (https://www.nummerplade.net/nummerplade/bx65307.html).-Eksempel 3: Opgivet elektrisk forbrug 187.3, ½ årlig afgift: 370,00 kr. - Omregnet til Km/l = 48,71 (https://www.nummerplade.net/nummerplade/cm32039.html).-Eksempel 4: Opgivet elektrisk forbrug 132.7, ½ årlig afgift: 330,00 kr. - Omregnet til Km/l = 68,8 (https://www.nummerplade.net/nummerplade/cn74374.html)-Eksempel 5: Opgivet elektrisk forbrug 206.0, ½ årlig afgift: 390,00 kr. - Omregnet til Km/l = 44,3 (https://www.nummerplade.net/nummerplade/bx12564.html).

Spm. 83

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 99 (folketingsåret 2019-20) og svar på SAU alm. del – spørgsmål 401 (folketingsåret 2019-20) redegøre for de teoretiske antagelser og empiriske analyser, der danner udgangspunkt for de antagede arbejdsudbudsvirkninger ved at sænke kapital- og aktieindkomstskatten til 25 pct.? Endvidere bedes ministeren redegøre for berigtigelsen af svar på SAU alm. del – spørgsmål 283 (folketingsåret 2019-20), der omhandler en fuld harmonisering af kapital- og aktieindkomstskatten med lønindkomstskatten, hvor man har ændret skønnet for arbejdsudbudsvirkning af en sådan omlægning fra -700 personer til -4.900 personer.

Spm. 84

Vil ministeren redegøre for, hvor mange danskere der årligt benytter sig af befordringsfradraget, og hvordan udviklingen har været siden 2015?

Spm. 85

Vil ministeren oplyse, i hvilke dele af landet befordringsfradraget finder størst anvendelse?

Spm. 86

Vil ministeren oplyse, hvor stort det samlede befordringsfradrag har været årligt siden 2015?

Spm. 87

Vil ministeren oplyse, hvor mange danskere, der forventes at kunne modtage befordringsfradrag, hvis man sænkede kilometergrænsen fra 24 km til og fra arbejde til henholdsvis 22 km, 20 km og 18 km? Ministeren bedes endvidere oplyse, hvilke meromkostninger der forventes herved.

Spm. 88

Vil ministeren redegøre for, hvad regeringens langsigtede handlingsplan for udskydelse og betaling af skatter og afgifter er, hvis det viser sig, at landet fortsat er ramt af covid-19 i januar 2021, marts 2021 og juni 2021?

Spm. 89

I foråret blev en lang række skatteregler midlertidigt lempet med lovforslag nr. L 199 (folketingsåret 2019-20). Har regeringen planer om at forlænge disse lempelser yderligere, således at bl.a. grænsegængere, ulandsarbejdere og forskere ikke kommer i klemme skattemæssigt?

Spm. 90

Vil ministeren oversende en oversigt over, hvilke hjælpepakker med skattemæssige konsekvenser, der er indført under Corona-krisen? Oversigten bedes indeholde et skema, der viser, hvem der bliver hjulpet, og hvornår de enkelte hjælpepakker gælder/udløber.

Spm. 91

Vil ministeren oversende høringssvar modtaget vedrørende udkast til lovforslag om nettoindeholdelse af udbytteskat for aktier m.v. registreret i en værdipapircentral?

Spm. 92

Vil ministeren redegøre for erhvervslivets administrative omkostninger, hvis regeringens forslag om at indføre lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer vedtages, og hvordan det vil påvirke henholdsvis små-, mellemstore- og store virksomheder, der driver erhvervsudlejning?Spørgsmålet bedes besvaret inden afholdelse af samrådsspørgsmål K, L og M.

Spm. 93

Kan ministeren bekræfte, at hverken EU-retten eller OECD’s principper for indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler regulerer, hvilken dokumentation eller beviser nationale skattemyndigheder kan kræve af personer eller selskaber, der anmoder om refusion af udbytteskat, så længe kravene er relevante, ikke forhindrer udbyttemodtageren i at opnå sine rettigheder efter aftalen og at der ikke sker usaglig forskelsbehandling?

Spm. 94

Kan ministeren bekræfte, at bevisbyrden, for at betingelserne for opnåelse af refusion er tilstede, påhviler den, der anmoder om refusion, og at vedkommende også skal løfte bevisbyrden for, at der rent faktisk er modtaget udbytte, i hvilket der er indeholdt dansk kildeskat?

Spm. 95

Kan ministeren bekræfte, at der kan fastsættes lovregler om bevisbyrde, f.eks. at bevisbyrden for, at der rent faktisk er modtaget et udbytte, hvori der er indeholdt kildeskat, kun kan anses for løftet, hvis anmoderen fremlægger et kontrolspor for pengestrømmene bag udbyttet fra det udbyttegivende selskab gennem alle mellemled indtil beløbet konteres på en konto i udbyttemodtagerens navn hos udbyttemodtagerens depotbank?

Spm. 96

Er ministeren enig i, at tilskrivning af udbytte til en konto i det relevante ejerregister (dansk eller udenlandsk) i udbyttemodtagerens eget navn er den nemmeste måde at fastslå, at der rent faktisk er modtaget et udbytte fra et dansk selskab, hvori der er indeholdt udbytteskat?

Spm. 97

Er ministeren af den opfattelse, at det ville være usagligt at stille krav om individuel konto i det relevante ejerregister (værdipapircentral) som forudsætning for refusion af udbytteskat? I bekræftende fald, kan ministeren så skitsere et alternativt krav om kontrolspor for pengestrømmene bag udbyttet, der på overkommelig vis kan efterprøves af skattemyndighederne?

Spm. 98

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 798 (folketingsåret 2019-20) svarer ministeren:“Baggrunden for, at bankernes objektive hæftelse omfatter den pågældende stikprøve og ikke andre eller tidligere udbetalte udbytter til den samme aktionær, jf. spørgsmålet, er, at bankerne i praksis ikke ville kunne deltage i en model med objektiv hæftelse uden en vis afgrænsning af den risiko, der er forbundet hermed. Det skyldes bl.a., at påtagelse af en objektiv hæftelse vil indebære en omkostning for bankene i form af hensættelser (sikkerhedsstillelse) til afdækning af risikoen forbundet med de krav, der potentielt kunne rettes mod den pågældende bank – uanset om der nogensinde konstateres fejl og hæftelsen faktisk gøres gældende. Dette skal også ses i lyset af, at de situationer, som kan udløse hæftelse for bankerne, kan være uden for den enkelte banks direkte kontrol.”Kan ministeren bekræfte, at stikprøverne alene vil udgøre en meget lille del af de samlede transaktioner, der skal kontrolleres, og at hæftelsen derfor begrænses tilsvarende?

Spm. 99

Kan ministeren bekræfte, at i de standardkontrakter, som OECD har udarbejdet til brug for aftaler mellem myndigheder og banker i forbindelse med etablering af nettoordninger på aftalebasis (Treaty Relief and Compliance Enhancement (TRACE) - implementation package for adoption of the Authorised Intermediary System - a standardised system for effective withholding tax relief procedures for cross-border portfolio income) hæfter bankerne for alle fejl og mangler i bankens kontrol for hele den periode, hvor skattemyndighederne kan rette krav mod skatteyderen?

Spm. 100

Hvilket grundlag har ministeren for at have tillid til, at udenlandske private banker, der ikke er uafhængige af økonomiske interesser, på betryggende vis varetager den danske stats interesser i en robust kontrol, når der hverken er garantier eller tilstrækkelige incitament til en fyldestgørende kontrol i situationer, hvor det skattebeløb, for hvilke betingelserne for udbetaling skal kontrolleres, for længst er udbetalt til en modtager uden for dansk jurisdiktion?

Spm. 101

Agter ministeren at genforhandle “Principaftale om ny model for udbyttebeskatning” mellem Skatteministeriet og Finans Danmark, så aftalen lever op til OECD’s standardkontrakter for udlicitering af skattekontrol til bankerne?

Spm. 102

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 802 (folketingsåret 2019-20) svarer Skattestyrelsen, at der ved udgangen af september 2020 er over 70.000 ubehandlede refusionsanmodninger, og at der er udbetalt og hensat renter til aktionærerne på knap 650 mio. kr. Vil ministeren for at lette skattemyndighedernes kontrolarbejde og mindske opbygning af betydelige rentekrav mod staten overveje at indføre en regel, hvorefter renter ikke påløber før det tidligste tidspunkt, hvor aktionæren har påvist og dokumenteret kontrolsporet for at de rent faktisk har modtaget udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat?

Spm. 103

Kan ministeren bekræfte, at der ikke er behov for at yde refusion for elafgift til erhvervslivet, hvis alle virksomheder beskattes efter samme sats – f.eks. energibeskatningsdirektivets minimumssats på 0,4 øre/kWh? Kan ministeren bekræfte, at der ikke vil være noget lovgivningsmæssigt i vejen for denne model?

Spm. 104

Vil ministeren skønne over, hvor stor en del af erhvervslivets samlede elforbrug, der udgøres af virksomheder, hvis elforbrug er blandet mellem ’erhvervsrelateret forbrug’ og ’privatforbrug’?

Spm. 105

Kan ministeren bekræfte, at det vil være muligt at nedbringe elafgiftssatsen for alle virksomheder, hvis elforbrug er 100 pct. erhvervsrelateret, og samtidig bevare refusionsordningen for virksomheder med blandet forbrug, således at den høje sats opkræves, hvorefter der kan søges om refusion for den erhvervsrelaterede del?

Spm. 106

Kan ministeren bekræfte, at det ikke vil være forbundet med et provenutab, hvis skattereglerne ændres, således at arbejdsgivere i indkomståret 2020 – som kompensation for de aflyste julefrokoster – kan give en ekstra skattefri julegave til deres medarbejdere i form af et gavekort til en restaurant uden krav om, at gavekortet skal anvendes til en specifik menu, idet gavekortet og dets værdi i givet fald træder i stedet for et skattefrit gode (julefrokosten)? I bekræftende fald bedes oplyst, om ministeren er indstillet på at ændre reglerne og straks melde planen herom ud, sådan at virksomhederne med det samme kan begynde at indkøbe gavekortene, uden at skulle afvente vedtagelse af lovændringen? I afkræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvor stort provenutabet vil være i forskellige scenarier, hvor gavekortets værdi er på henholdsvis 250 kr., 500 kr., 750 kr., eller 1000 kr.?

Spm. 107

Kan ministeren bekræfte, at der i Norge er indført regler, der i år forhøjer grænsen for skattefrie julegaver i 2020, og at disse kan omfatte gavekort til restauranter?

Spm. 108

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. november 2020 fra Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme om foretræde vedrørende udfordringerne med CO2-kritisk el-import, jf. SAU alm. del - bilag 46.

Spm. 109

Vil ministeren redegøre for, hvordan en lagerbeskatning, som er en fremrykning af beskatning, vil medføre et nettoprovenu over i) 0-10 år, ii) 10-20 år, iii) 20 år og fremover?

Spm. 110

Vil ministeren redegøre for, hvor meget en dansker gennemsnitligt betaler i skatter og afgifter igennem sin livstid?

Spm. 111

Vil ministeren redegøre for, hvor meget en faglært gennemsnitligt betaler i skatter og afgifter igennem sin livstid?

Spm. 112

Vil ministeren på baggrund af turismeindustriens problemer som følge af corona-pandemien oplyse, om regeringen vil overveje af fjerne el-afgiften for zoologiske haver, akvarier og museer? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at det vil koste ca. 15 mio. kr. at fjerne elafgiften for førnævnte institutioner og vurdere effekterne af et sådant tiltag i forhold til konkurrenceevnen.

Spm. 113

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. november 2020 fra GoMore om foretræde vedrørende øget bundfradrag på privat udlejning af grønne biler, jf. SAU alm. del - bilag 52.

Spm. 114

Vil ministeren redegøre for, om det indenfor de statsstøtteretlige rammer vil være muligt at indføre et bundfradrag til lækageudsatte erhverv, når man samtidig indfører en højere drivhusgasafgift/CO2-afgift på danske virksomheder?

Spm. 115

Vil ministeren redegøre for, om det indenfor de statsstøtteretlige rammer, vil være muligt at indføre afgiftsfradrag til lækageudsatte erhverv, ved indførelsen af en højere CO2-afgift der omfatter alle drivhusgasser på danske virksomheder? Ministeren bedes desuden forholde sig til statsstøtteretlige udfordringer ved at indføre et bundfradrag, som beskrevet af Klimarådet i dets rapport "Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion", marts 2020.

Spm. 116

Er ministeren enig med Kraka/SGNation (”En klimareform der leverer de magiske 70 procent”, side 7) i, at der ikke bør være statsstøtteretlige udfordringer ved at indføre et bundfradrag til lækageudsatte virksomheder, hvis afgiften baseres på de to eksisterende instrumenter: Kommissionens Carbon Leakage-list og Skatteministeriets Proces-liste, når man samtidig øger afgiften, så virksomhederne samlet set ikke får en lavere afgift?

Spm. 117

Vil ministeren i forlængelse af artiklen ”Skatterådet sænker populært fradrag til det laveste niveau i 11 år” bragt på finans.dk den 17. november 2020, oplyse, hvad årsagen er til, at beregningerne for satsen for befordringsfradraget baseres på benzinpriser og andre omkostninger, der relaterer sig til privatbilisme, mens priser på offentlig transport, der er stigende, ikke medregnes i Skatterådets beregninger?

Spm. 118

Hvad er ministerens holdning til skævheden i beregningerne af befordringsfradraget, når priserne på offentlig transport ikke medtages i beregningerne?

Spm. 119

Mener ministeren, at beregningsmodellerne for befordringsfradraget mindsker incitamentet til brug af offentlig transport, når de udelukkende er baseret på omkostninger ved at have en bil? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om det giver anledning til at ændre beregningsgrundlaget for befordringsfradraget.

Spm. 120

Vil ministeren tilsende udvalget talepapiret fra mødet med Borger- og retssikkerhedschefen den 19. november 2020? Der henvises til SAU alm. del – bilag 394 (folketingsåret 2019-20).

Spm. 121

Vil ministeren redegøre for de finansielle omkostninger ved at hæve omsætningsgrænsen for momsregistrering af virksomheder fra 50.000 kr. årligt til henholdsvis 75.000 kr. årligt, 100.000 kr. årligt og 125.000 kr. årligt?

Spm. 122

Det fremgår af artiklen ”To ud af tre kiosker får bøde for sliksvindel ved kontrol” bragt i Dansk Handelsblad den 20. november 2020, at Fødevarestyrelsens Rejsehold har gennemført 77 slikkontroller i årets første ni måneder mod 158 kontroller sidste år. Det fremgår ligeledes, at der er uregelmæssigheder i 71 pct. af de besøgte butikker. Chefen for Fødevarestyrelsens Rejsehold vurderer i artiklen, at problemet med svindel ikke er blevet mindre. Vil ministeren på den baggrund oplyse, hvilke konkrete initiativer regeringen vil tage for, at gøre problemet med sliksvindel mindre? Endvidere bedes oplyst, om ministeren mener, at et faldende kontroltryk er udtryk for en tilfredsstillende prioritering i lyset af den høje træfprocent.

Spm. 123

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 20. november 2020 om Skatteministeriets viden om Danske Banks fejl i gældsinddrivelse, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål F og G.

Spm. 124

Vil ministeren redegøre for, om det er korrekt, at de kort, som regeringen lægger frem som faktaark – de kort som Anders Eldrup har præsenteret som, at dem, der bruger elbiler, kun findes i Nordsjælland eller på Samsø – ikke er et udtryk for elbilernes brugere, men blot elbilernes ejerskab, bl.a. fordi leasingselskaberne altid er registrerede som ejere, selv om brugerne også bor andre steder i landet?

Spm. 125

Vil ministeren fremlægge et kort, der viser, hvor brugere af elbiler i Danmark er bosiddende, og hvordan de fordeler sig rundt omkring i landet?

Spm. 126

Vil ministeren oplyse, om alle kritikpunkter i beretning nr. 7/2017 ”Rigsrevisionens beretning om SKATs kontrol og vejledning på toldområdet afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger” er imødegået her i slut 2020?

Spm. 127

Vil ministrene oplyse, om Politiets og Skatteforvaltningens samarbejde efter ministrenes opfattelse fungerer optimalt, eller mener ministrene, at der er dele, der kan optimeres og herunder hvilke?

Spm. 128

I hvilket omfang er det efter ministerens vurdering muligt for Undersøgelseskommissionen om SKAT at inddrage de nye oplysninger, der er kommet frem vedrørende udbytteskatskandalen, herunder forhold der går tilbage til 2006, og som afsløres i DR-podcastserien ”De hemmelige aktionærer” fra november 2020?

Spm. 129

Vil ministeren give et fuldt dækkende skøn for udviklingen i grænsehandel samt taxfree med tobak og det deraf tabte provenu fra samtlige lande, danskere grænsehandler med – dvs. ikke blot Syd- og Østeuropa samt Tyskland, men også Sverige – ved den fulde afgiftsforhøjelse svarende til en pris på 60 kr. pr. 20 stk. cigaretter, herunder tydeligt sandsynliggøre provenukonsekvenserne af at fremrykke den planlagte afgiftsforhøjelse fra 1. januar 2022 til 1. januar 2021?

Spm. 130

Kan ministeren oplyse, om det er administrativt muligt at reducere selskabsskatten for virksomheder i kvotesektoren, der reducerer deres CO2-udslip i 2030, og i bekræftende fald beskrive modeller for, hvordan man kan gøre det?

Spm. 131

Med svar på SAU alm. del – spørgsmål 30 bekræfter ministeren, at de videreførte ejendomsvurderinger fra 2011/2012 fortsat kan danne grundlag for generationsskifter, indtil der foreligger nye vurderinger. Samtidig forstår spørger ministerens svar sådan, at Højesterets afgørelse i SKM 2016.279 ikke har udvidet skattemyndighedernes adgang til at tilsidesætte retten til at anvende den offentlige ejendomsværdi, men at afgørelsen blot fastslår indholdet af den praksis, der gælder indtil videre. Ministerens svar på SAU alm. del - spørgsmål 30 kan udlægges sådan, at Højesterets afgørelse også vedrører gaveområdet og ikke kun dødsboområdet. Vil ministeren bekræfte, at Højesterets afgørelse alene vedrører dødsboområdet, og at landsretten i sin forudgående afgørelse udtrykkeligt anfører, at der muligt gælder en anden praksis på gaveområdet?

Spm. 132

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del – spørgsmål 44 oplyse fordelingsvirkningerne ved forskellige satser kr./ton CO2 opdelt på indkomstdeciler, samt oplyse virkningen på Gini-koefficienten for de forskellige satser?

Spm. 133

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 25. november 2020 om ECOFIN-rådsmøde den 1. december 2020, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål N.

Spm. 134

Vil ministeren oversende ministerredegørelse til beretning nr. 4/2020 om Skatteministeriets kontrol med A-skat, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne?

Spm. 135

Ved en ensartet CO2-afgift på 1.500 kr./ton vil staten - ifølge Skatteministeriet - efter tilbageløb og adfærd få et ekstraprovenu på 14,0 mia. kr., såfremt afgiften lukker mankoen til 70 pct. reduktionsmålet i 2030. Det vil føre til en samfundsøkonomisk omkostning på 12,1 mia. kr. Vil ministeren redegøre for den samfundsøkonomiske gevinst, hvis provenuet på 14,0 mia. kr. anvendes til først at afskaffe topskatten og derefter reducere selskabsskatten?

Spm. 136

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 27. november 2020 om udestående svar på SAU alm. del – spørgsmål 720 (folketingsåret 2019-20), jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål J.

Spm. 137

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om udestående svar på SAU alm. del – spørgsmål 720 (folketingsåret 2019-20) oversende svar på de efterspurgte beregninger i SAU alm. del – spørgsmål 720 (folketingsåret 2019-20), som fremgår nedenfor, hvor spørgsmålet besvares efter de eksisterende regnemetoder, som Skatteministeriet har til rådighed i dag og med de forbehold, som ministeren mener, at der bør tages? SAU alm. del – spørgsmål 720 (folketingsåret 2019-20):”Kan ministeren oplyse, hvor meget fattigere Danmark bliver målt ved BNP i 2025 i kroner af regeringens 23 planlagte eller gennemførte skatteforhøjelser, som CEPOS omtaler i notatet ”S hæver skatten med 13 mia. kr. via 23 skattestigninger” af 29. august 2020, og af udspillet om at indføre en tidligere tilbagetrækning for grupper, der startede tidligt på arbejdsmarkedet? Der ønskes en opgørelse i tabelform for effekten på velstandstabet målt ved BNP i kroner for hvert af tiltagene og samlet.”

Spm. 138

Giver Danske Banks gældsinddrivelsessag ministeren anledning til at undersøge, om inkassovirksomheder, som har inddrevet gæld på vegne af Danske Bank, ligeledes har gjort dette på et uretmæssigt grundlag? Og kan ministeren oplyse, om inkassovirksomhedernes inddrivelse af gæld er baseret på oplysninger fra Danske Banks fejlbehæftede systemer?

Spm. 139

Mener ministeren i lyset af Danske Banks gældsinddrivelsessag, at der er behov for at sikre et fremtidigt grundigere tilsyn med, at opkrævning af inkassogæld – herunder inkassovirksomheders opkrævning af gæld på vegne af banker - sker på korrekt og retmæssigt grundlag, jf. at der er mange sårbare borgere, som får inddrevet inkassogæld, og som kan have særlig vanskeligt ved at gennemskue deres retsstilling?

Spm. 140

Vil ministeren opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 99 (folketingsåret 2019-20) med de seneste tilgængelige tal?

Spm. 141

Vil ministeren på baggrund af svar på SAU alm – spørgsmål 429 (folketingsåret 2019-20) redegøre for fordelingsvirkningen ved at gå fra det gældende scenarie e til henholdsvis scenarie a og b?Fordelingsvirkningen bedes opgjort på disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler og for 10. decil tillige opdelt på percentiler, samt Gini-koefficienten på henholdsvis indkomstuligheden såvel som formueuligheden. Slutteligt bedes opgjort hvem der betaler merprovenuet ved henholdsvis scenarie a og b opdelt på indkomstdeciler og for 10. decil tillige opdelt på percentiler.

Spm. 142

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 138, 139, 142 og 324 (folketingsåret 2017-18), med anvendelse af opdelinger, som i de oprindelige svar? Svaret bedes både indeholde de i de oprindelige svar opgivne tal samt tallene for 2018, 2019 og 2020 til og med oktober måned. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de anvendte år.

Spm. 143

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 434 (folketingsåret 2015-16) med anvendelse af opdelinger, som svarer til svar på SAU alm. del – spørgsmål 138 (folketingsåret 2017-18)? Svaret bedes både indeholde de i det oprindelige svar opgivne tal samt tal for årene 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og til og med oktober måned 2020. Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.

Spm. 144

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 294 (folketingsåret 2016-17) med anvendelse af opdelinger som i det oprindelige svar? Svaret bedes både indeholde de i det oprindelige svar opgivne tal samt tallene for 2017, 2018, 2019 og 2020 til og med oktober måned. Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.

Spm. 145

Vil ministeren oplyse nøgletal for Kontrolprojekterne ”Konverteringskonflikter” og ”Fremrykket indsats moms”, hvor talgrundlaget følger samme struktur som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 324 (folketingsåret 2017-18) med anvendelse af opdelinger, som i dette svar? Svaret bedes indeholde årene 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020 til og med oktober måned. Endeligt bedes der udarbejdet tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.

Spm. 146

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 484, 510 og 511 (folketingsåret 2016-17) med anvendelse af opdelinger som i de oprindelige svar? Svaret bedes både indeholde de i de oprindelige svar opgivne tal samt tallene for 2017, 2018, 2019 og 2020 til og med oktober måned. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svarene anvendte år.

Spm. 147

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 87, 88 og 118 (folketingsåret 2017-18) med anvendelse af opdelinger som i de oprindelige svar? Svaret bedes både indeholde de i de oprindelige svar opgivne tal samt tallene for 2018, 2019 og 2020 til og med oktober måned. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.

Spm. 148

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77 (folketingsåret 2018-19) med anvendelse af opdelinger som i det oprindelige svar? Svaret bedes både indeholde de i det oprindelige svar opgivne tal – dog med et tal for hele 2018 – samt for 2019 og 2020 til og med oktober måned. Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.

Spm. 149

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 424 (folketingsåret 2016-17), hvor talgrundlaget følger samme struktur som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 324 (folketingsåret 2017-18)? Svaret bedes både indeholde de i det oprindelige svar opgivne tal samt tallene for 2017, 2018, 2019 og 2020 til og med oktober måned. Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.

Spm. 150

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folketingsåret 2017-18) med anvendelse af opdelinger som i de oprindelige svar? Svaret bedes både indeholde de i de oprindelige svar opgivne tal samt tallene for 2018, 2019 og 2020 til og med oktober måned. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svarene anvendte år.

Spm. 151

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 83 redegøre for, om der er nogle danske eller internationale studier, der direkte måler på sammenhængen mellem beskatningen af kapital/aktieindkomst og timebeslutningen? Herudover bedes der redegjort for de antagede substitutionslasticiteter og indkomstelasticiteter og den samlede elasticitet. Disse bedes delt op 10 indkomstdeciler. I denne tabel bedes dette sammenholdes med en lignende opdeling for en tilsvarende ændring i topskatten.

Spm. 152

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 83 redegøre for, hvad der menes med ”summarisk adfærdsskøn”, og om dette betyder, at tallet er behæftet med større usikkerhed end adfærdsskøn på f.eks. diskretionære ændringer af f.eks. topskatten?

Spm. 153

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 83 redegøre for, om det er rimeligt at antage en timeeffekt på baggrund af, at man om 30-40 år, som pensionist, kan øge sit forbrug pga. øget opsparing? Der bedes henvist til økonomiske studier, der understøtter denne påstand.

Spm. 154

Vil ministeren redegøre for mulighederne for indretning af hjemmearbejdspladser vha. bruttolønsordningen?

Spm. 155

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 3. december 2020 om lagerbeskatning på ejendomsavancer, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål K, L og M.

Spm. 156

Vil ministeren – i forlængelse af samrådet om lagerbeskatning af ejendomsavancer, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål K-M, redegøre for, hvilke virksomhedstyper, der vil være omfattet af forslaget om lagerbeskatning af ejendomsavancer, herunder virksomhedernes selskabsformer, brancher og hvorvidt virksomhederne er danske eller udenlandske?

Spm. 157

Vil ministeren – i forlængelse af samrådet om lagerbeskatning af ejendomsavancer, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål K-M, redegøre for, hvor meget forslaget om lagerbeskatning af ejendomsavancer forventes at påvirke prisudviklingen på udlejningsejendomme?

Spm. 158

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 4. december 2020 om tobaksafgiften, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål A-E.

Spm. 159

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 4. december 2020 om tobaksafgiften, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål A-E.

Spm. 160

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. december 2020 fra Landsforeningen Multipel System Atrofi om oplæg til foretræde den 10. december 2020 om ændring af ligningslovens § 8 A, jf. SAU alm. del - bilag 73.

Spm. 161

Vil ministeren – i forlængelse af samråd om tobaksafgiften, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål A-E, redegøre for, hvor mange reelle kontroller ift. tobaksafgiften og stempelmærker Skattestyrelsen har foretaget i perioden april til august 2020, herunder hvordan kontrollerne er blevet udført og resultaterne af kontrollerne?

Spm. 162

Vil ministeren afvise, at selskaber, der ejer de ejendomme, der rammes af lagerbeskatning, kan få behov for at låne til betaling af skatten af urealiserede gevinster, mens pensionskasserne omvendt har masser af likviditet til at betale skatten?

Spm. 163

Er ministeren bekendt med, at der er en række ejendomsdatterselskaber, hvor hverken ejendommen eller aktierne i ejendomsdatterselskabet (eksempelvis fondsejede ejendomsdatterselskaber) aldrig kommer til salg, og hvor regeringens lagerbeskatning for at undgå et skattefrit salg af aktierne i ejendomsdatterselskabet derfor ikke giver mening?

Spm. 164

Giver det betænkeligheder hos ministeren, at normalt sammenlignelige lande for Danmark ikke har indført en tilsvarende lagerbeskatning, og hvad mener ministeren, at forklaringen kan være på det? Idet ministeren f.eks. ser sig nødsaget til også at lagerbeskatte forskerparker, kollegieselskaber og OPP-selskaber m.fl. for ikke at komme i konflikt med EU's statsstøtteregler, og hvor der vil være mange selskaber, der ligger over grænsen på undtagelsen på de 100 mio. kr.

Spm. 165

Vil ministeren oplyse, hvorfor Danmark ikke – som andre lande – kan afvente en beskatning indtil salg af ejendommen eller aktierne i ejendomsselskabet, og hvor beskatningen sker af en realiseret gevinst og ikke en fiktiv gevinst?

Spm. 166

Vil ministeren oplyse, hvilke lande der er tale om, hvor Danmark ikke kan beskatte en realiseret ejendomsgevinst ved salg af aktierne i ejendomsselskabet i henhold til de foreliggende dobbeltbeskatningsoverenskomster?

Spm. 167

Vil ministeren oplyse, hvorfor det ikke er en mere fair løsning at ændre de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster (hvis disse lande findes) i stedet for at lade beskatningen gå ud over selskaber, som man gerne vil undtage, men ikke kan undtage af hensyn til EU's statsstøtteregler?

Spm. 168

Er ministeren enig i, at Danmark allerede kan nægte anvendelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis skatteyderen alene har indrettet sig med det formål at opnå skattefordele efter overenskomsten?

Spm. 169

Vil ministeren oplyse, hvilken samlet avancebeskatning og skat heraf der vil ske i følgende eksempel: 1) Et selskab, der ikke indgår i en koncern, ejer én udlejningsejendom med en værdi på 150 mio. kr. den 1. januar 2023, og værdien svarer til den skattemæssige anskaffelsesværdi. Selskabet har ingen andre aktiver eller aktiviteter. 2) I 2023 stiger ejendomsværdien med 10 pct., der modsvares af et værdi fald på 10 pct. i 2024, og hvor ejendommen sælges til 150 mio. kr. den 1. januar 2025, dvs. uden fortjeneste. Herefter likvideres selskabet. Selskabets driftsresultater ligger tæt på 0 både i 2023 og 2024, således at der kan ses bort fra skat af driften. 3) Samme scenarie som i eksempel 2, men ejendommens værdi falder med 10 pct. i 2023 og stiger med 10 pct. i 2024, og ejendommen således uændret sælges uden fortjeneste til 150 mio. kr. d. 1. januar 2025, og hvor der tages højde for den begrænsede adgang til at anvende fremførte skattemæssige underskud.

Spm. 170

I forhold til aftalen om ”Grøn omstilling af vejtransporten” bedes ministeren redegøre for følgende:a. Hvad effekten er på GINI.b. Hvordan de økonomiske konsekvenser er fordelt på indkomstdeciler.c. Hvordan konsekvenserne er fordelt på familietyper. d. Hvordan antallet af elbiler forventes at blive fordelt på kommuner.e. Hvordan henholdsvis lettelser og stigninger i afgiften på personbiler ser ud geografisk fordelt.

Spm. 171

Med aftalen ”Grøn omstilling af vejtransporten” bedes ministeren oplyse, hvornår Danmark forventes at have 1 mio. elbiler.

Spm. 172

Kan ministeren bekræfte, at eftersom det nye CO2-tillæg til registreringsafgiften er en del af registreringsafgiften, så opnår biler, der importeres brugte til Danmark, et nedslag i tillægget svarende til deres værditab? En brugt bil, der importeres fra f.eks. Tyskland og vurderes til at have mistet halvdelen af sin nyvognsværdi, vil kun være pålagt halv registreringsafgift og dermed halvt CO2-tillæg. Kan ministeren i forbindelse med det bekræfte, at det dermed betyder, at CO2-tillægget til registreringsafgiften på en importeret brugt bil dermed i mange tilfælde vil være lavere end CO2-tillægget på en ny bil, der udleder mindre CO2/km end den brugte bil?

Spm. 173

Kan ministeren oplyse, hvor højt et alternativt CO2-tillæg til den løbende ejerafgift (på nyindregistrerede fossile køretøjer) skulle være i gennemsnit for at give samme forventede varige provenu som det nye CO2-tillæg til registreringsafgiften?

Spm. 174

Hvor meget skal ejere af benzin og dieselbiler samlet betale mere i skat med aftalen ”Grøn omstilling af vejtransporten”, når der ses bort fra lempelserne af afgift på elbiler? Tallene bedes oplyst for 2021, 2025 og 2030.

Spm. 175

I aftalen ”Grøn omstilling af vejtransporten” er der afsat et provenutab på ca. 100 mio. kr. i 2022 voksende til ca. 900 mio. kr. i 2030 til at finansiere en forlængelse af særordningen med lav elafgift på kørestrøm. Ministeren bedes redegøre for, hvad effekten vil være, såfremt provenutabet i stedet anvendes på at hæve det aftalte bundfradrag for nulemissionsbiler: Hvor meget kan fradraget i så fald hæves med? Og hvilken effekt vil det få for det forventede antal nulemissionsbiler i perioden og for CO2-udledning?

Spm. 176

Vil ministeren redegøre for udviklingen af beslaglagte illegale cigaretter i Danmark for perioden 2015-2020 på månedsbasis?

Spm. 177

Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer der er blevet sigtet og dømt for ulovlig smugling af illegale cigaretter til Danmark og/eller smugling og videresalg af illegale cigaretter i perioden 2015-2020? Endvidere bedes personernes nationalitet oplyst.

Spm. 178

Vil ministeren redegøre for, hvor mange illegale cigaretter – opgjort i stykantal – der er blevet beslaglagt af myndighederne i perioden 2015-2020?

Spm. 179

Vil ministeren for perioden 2015-2020 redegøre for omfanget af smugling af afgiftspligtige varer fra Sverige til Danmark, såsom chokolade, slik, alkohol, tobak m.m.?

Spm. 180

Vil ministeren redegøre for, hvor lang den gennemsnitlige idømte fængselsstraf for smugling af cigaretter til Danmark er? Endvidere bedes det oplyst, hvad den maksimale fængselsstrafstraf er for smugling af cigaretter, og hvor mange gange den fundet anvendelse for en dømt person.

Spm. 181

Vil ministeren redegøre for, hvad den gennemsnitlige bødestraf for smugling af cigaretter til Danmark er? Endvidere bedes den maksimale bødestraf oplyst?

Spm. 182

Vil ministeren indhente følgende oplysninger hos de relevante myndigheder i Storbritannien:- Hvor mange personer er blevet dømt for cigaretsmugling i perioden 2015-2020? Antallet bedes opgjort på årsbasis.- Hvad er den gennemsnitlige henholdsvis fængselsstraf og bødestraf for cigaretsmugling i perioden 2015-2020?- Hvad er den maksimale henholdsvis fængselsstraf og bødestraf for cigaretsmugling i perioden 2015-2020?- Hvordan er udviklingen for ressourcer afsat til bekæmpelse af ulovlige cigaretter i perioden 2015-2020?

Spm. 183

Vil ministeren redegøre for udviklingen af smuglercigaretter, der smugles til Danmark fra eller via Sverige i perioden 2015-2020? Endvidere bedes oplyst, hvordan ministeren forventer dette udvikler sig efter næste tobaksafgiftsstigning den 1. januar 2022?

Spm. 184

Vil ministeren redegøre for, hvilke specifikke initiativer myndighederne anvender for at bekæmpe smugling fra Sverige til Danmark af afgiftsbelagte varer?

Spm. 185

Vil ministeren redegøre for, hvor mange forhandlere i Danmark der er blevet dømt for salg af illegale cigaretter i perioden 2015-2020?

Spm. 186

Vil ministeren redegøre for, hvor mange forhandlere i Danmark der er blevet dømt for salg af svenske tobaksvarer til danske forbrugere i perioden 2015-2020?

Spm. 187

Vil ministeren redegøre for, hvor mange årsværk der i perioden 2015-2020 årligt har været afsat i Politiet til at bekæmpe og opklare smugling af cigaretter og de kriminelle netværk?

Spm. 188

Vil ministeren redegøre for udviklingen af grænsehandel af cigaretter mellem Sverige og Danmark, og hvordan det forventes at udvikle sig efter den næste tobaksafgiftsstigning den 1. januar 2022?

Spm. 189

Vil ministeren redegøre for, hvor mange årsværk der i perioden 2015-2020 årligt har været afsat i Toldstyrelsen til at bekæmpe smugling af cigaretter?

Spm. 190

Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen af samtlige elementer i Grøn skattereform. Provenuvirkningerne bedes opgjort i umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Vedrørende adfærd bedes dette dekomponeret, så der sker en opdeling i direkte adfærd vedrørende CO2-reduktioner, samt indirekte adfærd i form af lavere investeringsniveau, arbejdsudbud og øvrige adfærdseffekter, der bedes ekspliciteret.

Spm. 191

Ministeren bedes redegøre for fordelingsvirkningen i kr. og øre samt i procent ved Grøn skattereform på disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler, og for 10. indkomstdecil opdelt på percentiler, samt virkningen af aftalen på Gini-koefficienten. Ministeren bedes tillige redegøre for betydning af hvert enkelt element i aftalen for fordelingsvirkningen.

Spm. 192

Ministeren bedes redegøre for incidensen ved aftalen samt opdele, hvor mange procent af afgiften, der antages betalt af erhvervet, og hvor mange procent, der nedvæltes i lønningerne, altså betales af lønmodtagere, og hvor mange procent, der overvæltes i priserne, altså betales af forbrugerne. Dette bedes tillige opdelt på relevante brancher.

Spm. 193

Ministeren bedes foretage en række familietypeberegninger, der specifikt omhandler indkomstvirkningen i kr. og øre og procent af disponibel indkomst. Beregningen skal være foretaget med og uden incidens ved den foreslåede afgift. Dette bedes gjort for følgende familietyper; LO-par med to børn, funktionærpar med to børn, HK-par med minimalløn og to børn, par på kontanthjælp med to børn, akademikerpar med to børn, direktørpar med to børn og pensionistpar uden børn.

Spm. 194

Mange udlandsdanskere fanges i øjeblikket i at være bosat i lande, hvor corona rammer meget hårdt. Nogle lande er lukket ned og udlandsdanskere, som er i Danmark, kan derfor ikke komme tilbage til bopælslandet. Andre oplever, at de gerne vil hjem til Danmark, fordi situationen med corona er så voldsom i bopælslandet. Fælles for begge grupper er, at de risikerer dobbeltbeskatning i Danmark – selvom de ikke får samme rettigheder som andre, der betaler skat i Danmark, f.eks. adgang til sundhedsvæsnet. Ministeren bedes redegøre for, om der er behov for at udskyde betalingsfrister eller lempe beskatning af udenlandsk lønindkomst, som ved vedtagelsen af lovforslag nr. L 199, og hvorvidt ministeren vil tage initiativ til dette?

Spm. 195

Vil ministeren i forlængelse af aftalen om Grøn skattereform af 8. december 2020, hvor der i aftaleteksten henføres til driftsmidler under ét, mens der i bilaget om kompensation tales om produktionsaktiver, præcisere anvendelsesområdet for det forhøjede afskrivningsgrundlag for driftsmidler (investeringsvinduet)? Endvidere ønskes afklaret, hvorvidt driftsmidler, der afskrives som infrastrukturanlæg efter Afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, nr. 2, vil blive omfattet.

Spm. 196

Vil ministeren oversende ministerredegørelse til beretning nr. 5/2020 om beslutningsfasen i statslige it-projekter, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne?

Spm. 197

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2021-niveau?

Spm. 198

Vil ministeren oplyse i mia. kr., hvor meget danske virksomheder har fået i likviditetsstøtte som følge af udskudte frister for betaling af moms og A-skat?

Spm. 199

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 12 bedes ministeren redegøre for, hvordan zoologiske haver og akvarier behandles momsmæssigt i andre lande?

Spm. 200

Er ministeren enig i, at en ligestilling på energiafgiftsområdet – således at zoologiske haver og akvarier får fuld afløftning for energiafgifter – ikke vil være et statsstøtteretligt problem, i det konkurrenterne – som forlystelsesparker – allerede har fuld afløftning i dag?

Spm. 201

Ministeren bedes oversende en oversigt over, hvor mange ansatte (opgjort i årsværk samt lønkroner) i departementerne der er ansat i funktioner, der arbejder med kommunikation (herunder, men ikke begrænset til pressehåndtering, grafisk design, videoproduktion, sociale medier etc.) pr. 1. januar 2017, 2018, 2019, 2020 og 2021 opdelt på henholdsvis ministerier og ansættelsesfunktioner?

Spm. 202

Med aftale om Grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020 som grundlag bedes ministeren estimere statens indtægter fra registreringsafgiften af motorkøretøjer for hvert år fra 2021 til 2030 og for hvert år sammenholde disse indtægter med det nuværende lovgrundlag. Ministeren bedes derudover oplyse den strukturelle indtægt fra registreringsafgiften af motorkøretøjer med nuværende lovgrundlag og efter en vedtagelse af elementerne fra aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten.

Spm. 203

Med aftale om Grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020 som grundlag bedes ministeren estimere statens indtægter fra grøn ejerafgift for hvert år fra 2021 til 2030 og for hvert år sammenholde de samme indtægter med det nuværende lovgrundlag. Ministeren bedes derudover oplyse den strukturelle indtægt fra grøn ejerafgift med nuværende lovgrundlag og efter en vedtagelse af elementerne fra aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten.

Spm. 204

Vil ministeren redegøre for, om de gebyrer og afgifter, der bliver forhøjet på pas og våben i forbindelse med Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 af 15. december 2020, er af fiskal karakter og dermed ville have været omfattet af den foregående regerings skattestop?

Spm. 205

Vil ministeren oplyse, hvor meget de gebyrer og afgifter, der bliver forhøjet med Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 af 15. december 2020, indbringer i dag og fremadrettet, og hvad det koster at administrere de forskellige gebyrer og afgifter?

Spm. 206

Vil ministeren opliste, hvilke fiskale gebyrer der findes i Danmark?

Spm. 207

Vil ministeren oplyse, hvad status er på undersøgelsen, der, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 439 (folketingsåret 2017-18), blev igangsat, og vil ministeren, såfremt undersøgelsen er afsluttet, redegøre for konklusionerne, og hvorvidt disse har ført til øvrige tiltag?

Spm. 208

Kan ministeren som opfølgning på svar på spørgsmål S 564 redegøre for, hvilke muligheder de danskere, der som følge af de forhenværende retningslinjer allerede er rejst ud af Danmark med deres udenlandske bil, har for at komme tilbage til Danmark for at holde jul?

Spm. 209

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 32, hvor der i stedet for tilskud menes det i beslutningsforslag nr. B 80 (folketingsåret 2019-20) beskrevne skattefradrag?

Spm. 210

Er der aktuelt lovgivningsmæssige krav til, at mindre deltidserhvervsdrivende, f.eks. deltidslandmænd, som kører deltidsbedriften som personlig virksomhed og på samme bankkonto som privatøkonomien, skal have oprettet særskilt konto i pengeinstitut, hvorpå der kun må forekomme erhvervsmæssige ind- og udbetalinger? Ministeren bedes ligeledes redegøre for, om det er tilstrækkeligt, at deltidslandmanden regnskabsmæssigt opgør sit skattemæssige resultat i henhold til skattereglerne i øvrigt.

Spm. 211

Vil ministeren kommentere henvendelsen om hjemløses muligheder for at indregistrere et køretøj, jf. SAU alm. del – bilag 98 (intern)?

Spm. 212

Vil ministeren tage initiativ til, at solcelleintegrerede tage (tage, hvor solceller udgør selve taget) også omfattes af håndværkerfradraget?

Spm. 213

Vil ministeren redegøre for, hvor meget en dansker gennemsnitligt betaler i skat og afgifter igennem sit liv fordelt på livsindkomstdeciler?

Spm. 214

Ministeren bedes oplyse, om et leasingselskab kan få accept til at indregistrere en bil i en kort periode udelukkende med henblik på at få en første indregistreringsdato på bilen, med henblik på senere reeksport. Altså at der indbetales 1 måneds registreringsafgift inklusiv forrentning af restafgiften til Motorstyrelsen, og reglerne fra registreringsafgiftslovens § 3b overholdes, der betales endvidere grøn ejerafgift til staten, og reglerne for de forsikringsmæssige forhold opfyldes.

Spm. 215

Vil ministeren som opfølgning på svar på SAU alm. del – spørgsmål 82 redegøre for, hvordan umiddelbare ens køretøjer, hvad angår model, type, tekniske ens data og årgang, kan have forskellige forbrugstal for kilometer kørt pr. liter brændstof?

Spm. 216

Vil ministeren fremsende en opgørelse over, hvor mange boliger i hver kommune der har indefrosset grundskyld og oplyse, hvad det samlede beløb er i den enkelte kommune?

Spm. 217

Vil ministeren oplyse, hvornår der sker tilbagebetaling af udskudte ejendomsskatter og grundskyld, herunder om gælden tinglyses før indfrielse af eventuel anden gæld som realkreditlån, banklån, pantebreve m.v.?

Spm. 218

Hvordan forholder ministeren sig til, at flere danskere med arbejde i Sverige ikke kan leve op til Øresundsaftalens 50 pct.-regel som følge af myndighedernes anbefalinger i forbindelse med Covid-19 og dermed beskattes hårdere, såfremt de følger anbefalingerne?

Spm. 219

Vil ministeren redegøre for, om man vil indføre en midlertidig lempelse af 50 pct.-reglen, så længe myndighedernes anbefalinger forhindrer øresundspendlere i at opfylde reglen?

Spm. 220

Det forventes, at elbiler i lande uden registreringsafgift i fremtiden ikke vil være dyrere for forbrugerne, når anskaffelses- og driftsomkostninger lægges sammen, end benzin- og dieselbiler er. Ministeren bedes redegøre for, om dette punkt nogensinde nås i Danmark med aftalen om at indføre 80 pct. af normal registreringsafgift på anskaffelse af elbiler frem mod år 2030?

Spm. 221

Ministeren bedes redegøre for status på Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret herunder ajourføring af den statslige arealvejledning for altaner.Ministeren bedes svare på, hvornår bekendtgørelsen forventes at træde i kraft, samt hvornår borgere kan forventes at blive pålagt at indberette størrelsen på deres altaner.

Spm. 222

Ministeren bedes sende et opdateret svar på SAU alm. del – spørgsmål 31 og spørgsmål 506 (begge fra folketingsåret 2017-18). Ministeren bedes sende et samlet svar.

Spm. 223

Ministeren bedes sende et opdateret svar på SAU alm. del – spørgsmål 293 og spørgsmål 369 (begge fra folketingsåret 2018-19, 1. samling). Ministeren bedes sende et samlet svar.

Spm. 224

Ministeren bedes sende et opdateret svar på SAU alm. del – spørgsmål 206 (folketingsåret 2018-19, 1. samling). Vedrørende beregninger om fremadrettet mindreregulering af overførselsindkomster bedes der taget udgangspunkt i en annullering af mindrereguleringen i 2021-2023, og vedrørende SU bedes der taget udgangspunkt i en annullering af mindrereguleringen i 2021.

Spm. 225

Dansk Industri har udgivet et katalog over simplificeringsforslag på skatteområdet, der omfatter et forslag om at afskaffe transfer pricing-dokumentationskrav ved handel mellem danske koncernselskaber (DK-DK transfer pricing). Kan ministeren oplyse, hvor mange selskaber der er omfattet af reglerne og skønsmæssigt opgøre de samlede administrative omkostninger for at udarbejde den omhandlede dokumentation?

Spm. 226

Vil ministeren fremsætte et lovforslag om afskaffelse af transfer pricing-dokumentationskrav ved handel mellem danske koncernselskaber med virkning fra indkomståret 2020 med almindelig selvangivelsesfrist den 30. juni 2021?

Spm. 227

Vil ministeren redegøre for muligheden for og for de provenumæssige konsekvenser ved at ligestille skatter og afgifter for henholdsvis varevogne og lastbiler, der kører på diesel, med varevogne og lastbiler, der kører på biogas, således at skatter og afgifter på køretøjerne bliver ligestillet pr. kørt kilometer og ved anskaffelse?

Spm. 228

Vil ministeren redegøre for, hvilke provenumæssige konsekvenser det vil have for staten, hvis brændstofafgiften på biogas til biogasdrevne last- og varebiler sænkes med 20 pct.?

Spm. 229

Vil ministeren redegøre for, hvilke provenumæssige konsekvenser det vil have for staten, hvis biogas til transport fritages for CO2-afgifter og ligestilles med andre biobrændstoffer?

Spm. 230

Vil ministeren redegøre for, hvilke provenumæssige konsekvenser det vil have for staten, hvis biogasdrevne varebiler ligestilles med dieseldrevne varebiler gennem fritagelse for udligningsafgift.

Spm. 231

Overvejer ministeren at udskyde momsfristerne for den 1. marts 2021, og vil ministeren begrunde sine overvejelser i forbindelse med at udskyde momsfristerne til senere end den 1. marts 2021?

Spm. 232

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved, at der indføres et fradrag for danske virksomheders udgifter til deres første klimarapportering, jf. årsregnskabslovens § 99, herunder de provenumæssige konsekvenser før og efter tilbageløb og adfærd? Der bedes redegjort for konsekvenser, såfremt fradraget har en skatteværdi på henholdsvis 22 pct., 33 pct., 45 pct., 50 pct., 75 pct. og 100 pct. Ministeren bedes endvidere redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt fradrag gives til alle virksomheder, og ikke kun de virksomheder, der i dag er forpligtet til at afrapportere efter følg-eller-forklar-princippet.

Spm. 233

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 138, 139, 142 og 324 (folketingsåret 2017-18), med anvendelse af opdelinger, som i de oprindelige svar? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 142.

Spm. 234

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 434 (folketingsåret 2015-16) med anvendelse af opdelinger, som svarer til svar på SAU alm. del – spørgsmål 138 (folketingsåret 2017-18)? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 143.

Spm. 235

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 294 (folketingsåret 2016-17) med anvendelse af opdelinger som i det oprindelige svar? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes både indeholde årene 2017, 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 144.

Spm. 236

Vil ministeren oplyse nøgletal for kontrolprojekterne ”Konverteringskonflikter” og ”Fremrykket indsats moms”, hvor talgrundlaget følger samme struktur som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 324 (folketingsåret 2017-18) med anvendelse af opdelinger, som i dette svar? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 145.

Spm. 237

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 484, 510 og 511 (folketingsåret 2016-17) med anvendelse af opdelinger som i de oprindelige svar? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2017, 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svarene anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 146.

Spm. 238

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 87, 88 og 118 (folketingsåret 2017-18) med anvendelse af opdelinger som i de oprindelige svar? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 147.

Spm. 239

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77 (folketingsåret 2018-19) med anvendelse af opdelinger som i det oprindelige svar? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 148.

Spm. 240

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 424 (folketingsåret 2016-17), hvor talgrundlaget følger samme struktur som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 324 (folketingsåret 2017-18)? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2017, 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 149.

Spm. 241

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folketingsåret 2017-18) med anvendelse af opdelinger som i de oprindelige svar? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svarene anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 150.

Spm. 242

Det fremgår af anmærkninger til tabel 1 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 401 (folketingsåret 2019-20), der vedrører vurderingen af provenu og arbejdsudbudsvirkning ved at sænke skattesatsen for kapital- og aktieindkomst fra 42 pct. til 25 pct., at ”Der er ikke taget højde for, at nedsættelsen af aktieindkomstskatten øger hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbetale overskud som aktieudbytte i stedet for lønindkomst.” Vil ministeren redegøre for, hvad den sammensatte skat på aktieindkomst inklusiv selskabsskat er ved de nuværende 42 pct., og hvad den ville være ved 25 pct. i aktieindkomstskat? Ministeren bedes endvidere skønne over, hvilken betydning det vil have for provenu og arbejdsudbud, og hvor mange personer, der vil være berørt af hovedaktionærproblemet (at der ved asymmetrisk beskatning mellem almindelig indkomst og aktieindkomst, kan foretages skattespekulation).

Spm. 243

Hvornår forventer ministeren at finde en holdbar løsning for SIFA TV-Bingo, som ministeren gav udtryk for i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 106?

Spm. 244

Forestiller ministeren sig, at man kan finde en lignende løsning for SIFA TV-Bingo, som man fandt for hestevæddeløbssporten?

Spm. 245

Vil ministeren tage initiativ til at fritage SIFA TV-Bingo for forhøjelsen af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino, eftersom Kommissionen angiveligt har meddelt, at en afgiftsfritagelse af SIFA TV-Bingo er et nationalt anliggende? Der henvises til artiklen ”SIFA TV-bingo ét skridt tættere på redning: EU tillader Danmark at gøre undtagelse fra regler” bragt på tv2.nord.dk den 19. januar 2021.

Spm. 246

En væsentlig del af ejendomsinvesteringerne uden for de større byer varetages af mindre og mellemstore private ejendomsinvestorer, som via deres drift og investeringer bidrager til både vedligeholdelse og udvikling af ejendomme samt den lokale beskæftigelse. De nævnte ejendomsinvestorer har ikke de samme økonomiske midler og løbende indtægter, som kendetegner pensionsselskaberne, og det må antages, at lagerbeskatningen vil påvirke både deres løbende cash flow og deres lånemuligheder negativt. En konsekvens heraf må være, at der vil være færre midler til rådighed til såvel vedligeholdelse af som investeringer i ejendomme uden for de større byer. Det må i sagens natur bidrage til en negativ økonomisk skævvridning for områderne uden for de større byer, da det må formodes på sigt at hæmme kvaliteten af boligmassen, ligesom der vil blive nyopført færre private boliger og formentlig energirenoveret i mindre omfang til gene for den grønne omstilling. Hvilke overvejelser og konsekvensberegninger har ministeren gjort sig om udviklingen i ejendomsinvesteringer, vedligeholdelse og udvikling af ejendomme samt beskæftigelseseffekten uden for de større byer i forbindelse med lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer?

Spm. 247

Vil ministeren kommentere den problematik, der rejses i borgerhenvendelsen om overdragelse i gavemiljø, jf. SAU alm. del – bilag 108, og besvare de i henvendelsen stillede spørgsmål?

Spm. 248

Vil ministeren med udgangspunkt i det enestående naturlige eksperiment ved den tyske lukning af landgrænsen og dermed grænsehandel under corona-epidemien få foretaget en beregning af omfanget af den normale grænsehandel med nydelsesmidler? Beregningen kan basere sig på omsætningen med nydelsesmidler fordelt på kommuner. Udførelsen af studiet kan evt. udbydes til eksterne forskere.

Spm. 249

Hvis ministeren mener, at udgifter, som efter deres karakter opfylder forsknings- og udviklingskriterierne i ligningslovens § 8 B, ikke kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, hvis de er afholdt med det formål at sikre virksomhedens hidtidige konkurrencedygtighed og indkomst, dvs. hvor FoU udgifterne vil kunne fradrages som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvor stor en andel skønner ministeren så, at disse FoU udgifter udgør af virksomhedernes samlede FoU udgifter på de forudsatte årlige 45 mia. kr. i lovforslag nr. L 30? Til sammenligning skønnede ministeren i svar på L 30 - spørgsmål 37, at virksomhedernes udgifter til interne processer med stor usikkerhed kunne opgøres til 10 pct. af de samlede FoU udgifter svarende til 4,5 mia. kr. i 2021.

Spm. 250

Tyskland har pr. 1. januar 2021 besluttet at indføre en CO2-afgift på blandt andet diesel og benzin. Det ønskes belyst, hvor store de samlede afgifter på benzin og diesel – med og uden moms – derefter vil være i Tyskland sammenlignet med Danmark. Tilsvarende tal for 2020 ønskes også oplyst, ligesom betydningen af de planlagte tyske stigninger i CO2-afgiften i de kommende år.

Spm. 251

Hvordan vil den tyske afgiftsstigning på diesel og benzin pr. 1. januar 2021 påvirke grænsehandelen opgjort i mængder, CO2-effekt (opgjort på det danske klimaregnskab) samt provenu? Effekten bedes om muligt fordelt på erhvervskørsel og privat kørsel (dvs. momsbelagt).

Spm. 252

Hvilke effekter ser ministeriet der ville være, hvis Danmark fulgte op med en afgiftsstigning af samme størrelsesorden som den tyske på CO2, offentligt provenu m.v.?

Spm. 253

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at hæve den høje sats på aktieindkomstbeskatningen til henholdsvis 45 pct., 46 pct., 47 pct., 48 pct., 49 pct. og 50 pct.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere for samtlige modeller opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 254

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at sænke skalaknækket på aktieindkomstbeskatningen til henholdsvis 45.000 kr., 46.000 kr., 47.000 kr., 48.000 kr., 49.000 kr. og 50.000 kr.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere for samtlige modeller opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 255

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne det særligt lave skatteloft på kapitalindkomst, således at det følger det normale skatteloft, og samtidigt fjerne bundfradraget i topskatten for kapitalindkomst? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 256

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved en fuld afskaffelse af investorfradraget og aktiesparekontoen? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes opgjort for henholdsvis investorfradrag, aktiesparekonto og som samlet virkning ved de to forslag.

Spm. 257

I forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 175 (folketingsåret 2019-20) bedes ministeren – evt. i fortrolig form – oplyse, hvad Skatteministeriet har foretaget sig af nyt siden besvarelse af førnævnte spørgsmål for at få omsat principaftalen mellem Frankrig og Danmark om en dobbeltbeskatning til en egentlig DBO. Der henvises til Skatteministeriets pressemeddelelse ”Ny dansk-fransk DBO vil gavne danske virksomheder og pensionister i Frankrig” af 29. april 2019.

Spm. 258

Vil ministeren redegøre for, om der er en skattemæssig gevinst ved at lave private ungdomsboliger, som det f.eks. ses bygget på Amerikavej 19-21?

Spm. 259

Vil ministeren redegøre for, hvad der gøres for, at Motorstyrelsen ikke træffer afgørelser uden lovhjemmel? Der er eksempler på, at Motorstyrelsen ikke har givet eksportgodtgørelse på et køretøj, som er afmeldt i motorregistret og udført af Danmark, hvilket er i strid med retspraksis fra Højesteret (SKM2016.14.HR).

Spm. 260

Når ministeren i sin besvarelse af spørgsmål S 184 omkring forsikringsafgifter for lystfartøjer erklærer, at der er udført 5 kontroller i 2019, som samlet har medført en regulering på 1,1 mio. kr., anmodes ministeren om at redegøre for, hvorvidt dette beløb er på forsikringsafgiften, da spørgeren ikke kan få det til at passe, da den ændrede forsikringsværdi så måtte beløbe sig til 110 mio. kr., eller der er tale om nogle meget dyre enkeltbøder. På den baggrund anmodes der om en redegørelse for beløbets sammensætning.

Spm. 261

Ministeren bedes oversende en udtømmende liste over de afgifter og gebyrer, hvis niveau er indekseret eller på anden vis reguleres i takt med løn- eller prisudviklingen i samfundet. Ministeren bedes derudover oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis indekseringen/reguleringen afskaffes fra og med 2021, så afgifterne og gebyrerne fremover fastholdes på det nominelle niveau, de har i dag. Konsekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum bedes oplyst i tabelform for hvert af årene frem til og med 2025.

Spm. 262

Ministeren bedes oversende en udtømmende liste over de skatter og afgifter, som opkræves i kronebeløb pr. enhed. Ministeren bedes oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis disse afgifter frem over fastholdes på det kroner og ører beløb, de har i 2021. Konsekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum bedes oplyst i tabelform for hvert af årene frem til og med 2025.

Spm. 263

Ministeren bedes oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum af at indføre et skatte- og afgiftsstop efter nominalprincippet, hvor boligskatteregler og tobaksafgifter er undtaget. Konsekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum bedes oplyst i tabelform for hvert af årene frem til og med 2025.

Spm. 264

Med henvisning til svaret på SAU alm. del – spørgsmål 348 (folketingsåret 2019-20) om overbeskatning af gældseftergivelser, kan ministeren så oplyse, hvorvidt analysearbejdet som forventet af ministeren blev afsluttet inden udgangen af 2020, og om det giver anledning til ændringer eller præciseringer af lovgivningen på området?

Spm. 265

Vil ministeren tage initiativ til, at Skatteministeriets beregninger af grænsehandelseffekter og statsprovenu ved forskellige afgiftssatser opdateres med den nyeste viden set i lyset af den reducerede grænsehandel under corona-krisen, herunder som minimum grænsehandelseffekter på cigaretter/tobaksvarer, diesel, benzin, slik, sodavand og alkohol?

Spm. 266

Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 249 fremgår ”(…) at forarbejderne til ligningslovens § 8 B hviler på en forudsætning om, at statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke indeholder hjemmel til at fradrage de omkostninger, der omfattes af ligningslovens § 8 B – medmindre den skattepligtige har det som erhverv at drive forskning. Kendetegnende for udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B er således, at de ikke har driftsomkostningskarakter. Sædvanlige driftsomkostninger er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.” I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, om virksomheder, der har det som deres erhverv at drive forskning, er afskåret fra at anvende ligningslovens § 8 B på deres driftsmæssig begrundede forskningsudgifter, dvs. forskningsudgifter, der hverken vedrører en etablering eller udvidelse af forskningsvirksomheden, og som opfylder selve forskningskriterierne, dvs. krav til nyhedsværdi, kreativitet og usikkerhed.

Spm. 267

Er ministeren enig i, at virksomheder, der har det som erhverv at drive forskning, også giver anledning til samfundsøkonomiske gevinster, fordi forskning og udvikling smitter af på produktivitet og konkurrencedygtighed i andre virksomheder, som i øvrigt er formålet med det forhøjede fradrag?

Spm. 268

Det fremgår af den brede politiske aftale om En styrket skattekontrol af 29. april 2020, at: ”Partierne noterer sig, at Skatteministeriet vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kortlægge, hvilke fejltyper der er de mest hyppige og på den baggrund præsentere mulige initiativer, der mindsker antallet af ubevidste fejl, herunder mulighederne for øget brug af tredjepartsindberetninger, digitale værktøjer samt mulige regelforenklinger af eksempelvis moms- eller regnskabsregler.” Endvidere fremgår det i artiklen ”Skatteministeren: Intensiveret skattekontrol skal løfte tilliden til Skat” bragt i Berlingske Business den 21. januar 2021, peger skatteministeren på, at der med den brede politiske aftale fra april 2020 allerede er lagt op til at undersøge mulige regelforenklinger. Vil ministeren redegøre for, hvor langt Skatteministeriet er kommet med dette arbejde, herunder hvilke mulige regelforenklinger ministeriet foreløbigt har undersøgt?

Spm. 269

Skatteforvaltningens anvendelse af indberetninger fra virksomhederne og tredjeparter er afgørende for en effektiv skatteforvaltning. Vil ministeren oplyse, hvor mange indberetninger (antal indberetninger og datapunkter), som Skatteforvaltningen modtager fra virksomhederne henholdsvis tredjeparter månedligt henholdsvis årligt, hvordan disse data anvendes, og om der foreligger en plan for yderligere anvendelse i takt med ibrugtagning af nye it-løsninger?

Spm. 270

Virksomheder, der har indtægt fra EU-lande skal enten pr. måned eller pr. kvartal indberette omsætningen af EU-salg uden moms til skattemyndighederne. Derudover skal virksomhederne indberette EU-salg med moms hver kvartal eller halvårligt. Hvad er ministerens holdning til at undersøge, hvorvidt indberetningen af EU-salg uden moms kan ske halvårligt og sammen med indberetning af EU-salg med moms, og at indberetningen kan ske under momsindberetningen, så virksomhederne ikke skal igennem to systemer?

Spm. 271

Kan ministeren bekræfte, at der fremover ikke skal betales moms af renoveringsydelser som følge af en afgørelse ved Landsskatteretten?

Spm. 272

Da Landsskatteretten har afgjort, at der ikke skal betales moms af renovationsydelser, bedes ministeren redegøre for, om ministeren planlægger et styresignal, og om ministeren vil orientere udvalget herom.

Spm. 273

Ministeren bedes redegøre for, om afgørelsen ved Landsskatteretten om moms på renovationsydelser har betydning for muligheden for konkurrenceudsættelse af renovationsområdet.

Spm. 274

Kan ministeren bekræfte, at hvis et selskab har en gæld på 100, og denne efter aftale med kreditor bliver nedskrevet til en restgæld på 10 svarende til gældens kursværdi, så bliver selskabet beskattet af en kursgevinst på 90 efter kursgevinstloven (når der ikke er tale om en tvangsakkord eller frivillig akkord) eller får nedsat sine skattemæssige underskud med 90 (ved tvangsakkord eller frivillig akkord)? Kan ministeren samtidig bekræfte, at det gælder uanset, at gælden indeholder ubetalte renter på 25, som selskabet ikke har opnået fradrag for efter ligningslovens § 5, stk. 8 (renterestancer)?

Spm. 275

Mener ministeren, at det er rimeligt, at et selskab, der som følge af økonomiske vanskeligheder i en covid-19 tid, opnår en gældsnedsættelse, kan blive beskattet af en kursgevinst, der indeholder eftergivne renter, som selskabet ikke har haft fradrag for?

Spm. 276

På baggrund af en artiklen fra Betxpert.com af 14. maj 2017 om spilselskabers ulovlige markedsføring som følge af limitering af vindende spillere på deres platforme, vil ministeren så redegøre for reglerne for begrænsning af vindende spillere?

Spm. 277

Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at der ikke er pensionsfradrag for indbetaling til ATP m.v. for pensionister?

Spm. 278

Ministeren bedes kommentere problemstillingen der rejses i borgerhenvendelsen modtaget fra Louise Schack Elholm af 12/2-21 fra Leif Pieler, jf. SAU alm. del - bilag 130.Der kan ses bort fra passagerne om vedhæftede dokumenter, da udvalget alene ønsker ministerens kommentar til den generelle problemstilling, der beskrives i borgerhenvendelsen.

Spm. 279

Ministeren bedes kommentere problemstillingen der rejses i den interne borgerhenvendelse modtaget fra Louise Schack Elholm af 27/3-20 fra Erik Fraas, jf. SAU alm. del - bilag 133.

Spm. 280

Hvordan forholder ministeren sig til, at bl.a. kviklånsfirmaer kan få transport i skyldners overskydende skat via frivillige forlig, skyldnererklæringer eller fogedretten?

Spm. 281

Kan ministeren redegøre for, hvordan kviklånsfirmaer kan få transport i skyldners overskydende skat, når de ikke har lavet en kreditværdighedsvurdering, der i flere tilfælde ville have vist, at låntageren ikke havde de økonomiske forudsætninger for at optage et lån?

Spm. 282

Kan ministeren oplyse, hvorfor det er vanskeligere at værdifastsætte veteran- og samlerkøretøjer ved eksport end ved import?

Spm. 283

Ministeren bedes oplyse, hvordan det er i overensstemmelse med EU-lovgivning, at registreringsafgiften for veteranbiler ikke kan tilbagebetales. Ifølge tidligere lovforarbejde skyldes dette, at der ville være tale om et mindre beløb, hvilket ikke længere kan siges at være tilfældet, når der efter de nye regler for veteranbiler skal betales eksempelvis ca. 300.000 kr. af en Ferrari 328 eller 100-400.000 kr. af en Porsche 911 ved import.

Spm. 284

Vil ministeren redegøre for erhvervslivets samlede bidrag til skattebetalingerne i Danmark, opgjort som de skattebetalinger, der bæres af virksomhederne i form af f.eks. selskabsskatter, skatter og afgifter på kapitalapparat og skatteindtægter for selvstændigt erhvervsdrivende, eksklusiv skatter, der bæres af medarbejdere, men indberettes af virksomheder, som f.eks. A-skat af lønindkomst? Bidraget bedes oplyst i både bruttotal, forstået som skattebetalingerne alene, og i nettotal, forstået som skattebetalingerne fratrukket udgifter til erhvervsfremmesystemet, erhvervsstøtteordninger og virksomhedsrettede fradrag. På de områder, hvor der ikke umiddelbart foreligger konsoliderede tal, f.eks. vedrørende selvstændigt erhvervsdrivende, bedes ministeren beregne et estimat ud fra de bedst tilgængelige oplysninger, og redegøre for den anvendte metode.

Spm. 285

Vil ministeren oplyse, hvor mange km/år de nuværende ejer- og udligningsafgifter er baseret på mht. miljøbelastningen?

Spm. 286

Vil ministeren oplyse, om grundlaget for beregningerne af CO2-udledningen, som ejer- og udligningsafgifter baserer sig på, jf. lovforslag nr. L 129 som vedtaget, er, at dieselbiler gennemsnitligt kører 22.000 km/år?

Spm. 287

I L 129 – bilag 17 har Danmarks Frie AutoCampere vurderet, at autocampere årligt kører 6.500-12.000 km. Er det i overensstemmelse med ministerens vurdering?

Spm. 288

I svaret på L 129 – spørgsmål 3, som er en kommentar til henvendelsen fra Danmarks Frie AutoCampere, skriver ministeren: ”Med aftalen øges desuden de løbende afgifter. En lempelse af disse for autocampere vil dels indebære et mindreprovenu, som vil kræve finansiering, dels øget CO2-udledning.” Hvor stort et mindreprovenu pr. år vurderer ministeren, at der er tale om i de to modeller, som er foreslået af Danmarks Frie Autocampere, jf. L 129 – bilag 17? Tallene bedes opgivet i kr. og i procent af det samlede provenu.

Spm. 289

Mener ministeren, at det er rimeligt at bruge som forudsætning i lovgivningen, at en bilist køber sit køretøj med henblik på at afmelde det i en stor del af året?

Spm. 290

Ministerens svar på L 129 – spørgsmål 43 bekræfter, at lovændringen ikke foreløbig kan tilskynde autocamperejere til valg af et mindre CO2-udledende køretøj. Hvornår forventer ministeren, at der vil være et reelt alternativ til de dieseldrevne autocampere, således at også disse bilister har mulighed for at vælge et mindre CO2-udledende køretøj?

Spm. 291

Hvorved mener ministeren, at lovforslag nr. L 129 som vedtaget opfylder sit formål mht. at tilskynde autocamperejere til mindre CO2-udledning?

Spm. 292

Hvorledes mener ministeren i svaret på L 129 – spørgsmål 3, at en reduktion af ejer- og udledningsafgiften for autocampere øger CO2-udledningen?

Spm. 293

Forventer ministeren at loven skal tilpasses, når det teknologisk er muligt at afstemme opkrævning af afgifter til den konkret udledte CO2 ved kørsel? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse tidshorisonten?

Spm. 294

Vil ministeren oversende en oversigt over, hvor mange der er ansat (opgjort i årsværk samt lønkroner) i de såkaldte politiske sekretariater i ministerierne? Der bedes oversende en samlet oversigt, og en oversigt for hvert enkelt ministerium.

Spm. 295

Vil ministeren oversende en oversigt over de samlede lønudgifter til særlige rådgivere over de seneste 10 år?

Spm. 296

Vil ministeren oplyse, om udenlandske spiludbydere kan få licens i Danmark uden samtidig at blive tilknyttet ROFUS?

Spm. 297

Vil ministeren redegøre, hvorledes det kan sikres, at personer registreret i ROFUS ikke kan få adgang til udenlandske spiludbyderes hjemmesider, hvis disse ikke samarbejder med ROFUS, herunder om det vil være muligt at spærre for adgangen til sådanne hjemmesider, og om det i så fald vil kræve en lovændring?

Spm. 298

Vil ministeren redegøre for, om det fra Danmark er muligt at tilgå udenlandske spillesider, som markedsfører sig på dansk, men som ikke har licens til at udbyde spil i Danmark? Såfremt det er muligt bedes redegjort for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at beskytte spillere mod at havne på et ureguleret marked.

Spm. 299

Vil ministeren oplyse, om en spillers udelukkelse via ROFUS ikke blot er en 1-årig tænkepause? I den forbindelse bedes ministeren forholde sig til, om en spiller skal tilbydes en afklaringssamtale, når en spiller ansøger om at få ophævet sin endelige udelukkelse efter tidligst 1 år, og vurdere udgifterne forbundet med en sådan.

Spm. 300

Vil ministeren oplyse, hvor mange spillere, der har udelukket sig selv endeligt via ROFUS-registeret, der anmoder om at ophæve den endelige udelukkelse? Svaret bedes opgjort i procent af det totale antal af endelige udelukkelser. Ligeledes bedes opgjort antal spillere fordelt på antal måneder efter anmodning om endelig udelukkelse f.eks. i intervallerne 0-6 måneder, 7-12 måneder, 13-18 måneder, 19-24 måneder, 25-30 måneder, +30 måneder. Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvor mange gange Spillemyndigheden har nægtet en anmodning om at ophæve endelig udelukkelse.

Spm. 301

Vil ministeren redegøre for, hvilke kriterier der ligger til grund for at ophæve en endelig udelukkelse via ROFUS?

Spm. 302

Det fremgår af Ulighedsredegørelsen 2020 afsnit 3.3, at der i opgørelsen er blevet indregnet værdien af unoterede aktier. Vil ministeren på den baggrund opdatere svar på SAU alm. del - spørgsmål 285 (folketingsåret 2019-20), således at de unoterede aktiers værdi indregnes i både skatteprovenu og i beregninger over fordelingsvirkningen ved den foreslåede formueskat?

Spm. 303

Vil ministeren oversende en udtømmende liste over afgifter, der opkræves af staten, og provenuet fra disse?

Spm. 304

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at fjerne lempelsen af ølafgiften med 15 pct. fra 2013 og fjerne lempelserne af øl- og vinafgiften som aftalt med finansloven for 2019? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Samtlige beregninger bedes opgjort samlet og opdelt i henholdsvis lempelsen på ølafgiften fra 2013 og lempelserne af øl- og vinafgiften fra finanslov 2019. Her bedes ministeren også redegøre for prisstigningerne ved både en samlet model og opdelt for de to forslag.

Spm. 305

Vil ministeren redegøre for provenuet ved at hæve NOx-afgiften til 25 kr./kg.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser.

Spm. 306

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, og en tilpasning af ordningen, der bibeholder bruttoskatteordningen for forskere, men fjerner den for nøglemedarbejdere? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Derudover bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for begge modeller.

Spm. 307

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe DIS-ordningen? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021- niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Derudover bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Ginikoefficienten.

Spm. 308

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne de særlige skatteregler for såkaldt skattefrie porteføljeaktier? Ministeren bedes redegøre for provenuet ved to modeller; 1) både udbytter og avancer fra skattefrie porteføljeaktier beskattes som almindelige aktiers udbytter og avancer og 2) en harmonisering, hvor udbytter fortsat beskattes lempeligt, men hvor avancerne ikke længere er skattefrie og i stedet – i lighed med udbytterne – beskattes med 70 pct. af indtægterne. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021- niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser.

Spm. 309

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at fjerne de afgiftsmæssige begunstigelser på VE-brændsler, jf. svar på ERU alm. del – spørgsmål 90 (folketingsåret 2016-17)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser.

Spm. 310

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at afskaffe boligjobordningen? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 311

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at fjerne det særligt høje skattefradrag for forsknings- og udviklingsudgifter? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser.

Spm. 312

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne lempelserne fra Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra 2017, der gav bedre vilkår for aktieaflønning i mindre virksomheder? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Derudover bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 313

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at beskatte kapitalindkomst og aktieindkomst som lønindkomst? Ministeren bedes her tage udgangspunkt i samme opgørelsesmåde som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17), således at der foretages et provenuskøn over a) beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst, b) beskatning af aktieindkomst som arbejdsindkomst og c) beskatning af både kapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.

Spm. 314

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at tilbagerulle udvidelsen af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter, som vedtaget med lovforslag nr. L 104 (folketingsåret 2017-18)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser.

Spm. 315

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at genindføre en aktieomsætningsafgift på 0,5 pct., jf. den afgift, der eksisterede til og med den 31. december 1998? Beregningen bedes foretaget ud fra samme afgrænsninger som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 319 (folketingsåret 2014-15, 1. samling). Det vil sige, at obligationshandel ikke medtages. Ministeren bedes i sit svar klargøre, hvilke typer af værdipapirer, der inkluderes i beregningsgrundlaget. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Ministeren bedes derudover opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endvidere bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Ministeren bedes endeligt foretage samme beregninger som i ovenstående på henholdsvis en indførsel af kommissionens forslag fra 2013 om en Finansiel Transaktionsskat (FTT) og for en indførelse i Danmark af den nugældende Finansielle Transaktionsskat i Frankrig. Ministeren bedes også her redegøre for, hvilke finansielle produkter, der er inkluderet i beregningerne og med hvilke skattesatser.

Spm. 316

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres 5 pct. ekstra skat på indkomst over 1 mio. kr., yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 2 mio. kr., og slutteligt yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 3 mio. kr.? Ministeren bedes her tage udgangspunkt i samme opgørelsesmåde som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 232 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), således at der foretages et provenuskøn på to indkomstgrundlag a) personlig indkomst og b) personlig indkomst tillagt aktieindkomst og kapitalindkomst. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.

Spm. 317

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne lempelserne fra Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra 2017, der gav bedre skattevilkår for opsparing i investeringsinstitutter og lempelser for udlændinges opsparing i danske investeringsinstitutter (Tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Endelig bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for de to forslag isoleret såvel som for de to forslag samlet.

Spm. 318

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres en formueskat? Ministeren bedes foretage beregningen på baggrund af følgende beløbsgrænser a) grænse svarende til den seneste formueskattegrænse i 1996 opregnet til 2020-niveau b) grænse på 3 mio. kr. c) grænse på 4 mio. kr. og d) grænse på 5 mio. kr. Disse bedes beregnet med henholdsvis en skatteprocent på 0,7 pct. og 1 pct. Skattegrundlaget for formueskatten bedes opgjort på samme måde som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 533 (folketingsåret 2015-16), dvs. som finansiel formue (f.eks. aktier, obligationer og indestående i bank) fratrukket ”andre lån” (herunder f.eks. banklån, SU-lån m.v.). Værdien af unoterede aktier medregnes i det omfang det er muligt jf. beregninger i Ulighedsredegørelsen 2020. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021- priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.

Spm. 319

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at omlægge bo- og gaveafgiften, således at bundgrænsen hæves til henholdsvis 400.000 kr., 450.000 kr. og 500.000 kr., og at der indføres en højere skattesats på 30 pct. ved arv på henholdsvis 750.000 kr., 1 mio. kr., 1,5 mio. kr., 2 mio. kr., 2,5 mio. kr. og 3 mio. kr. som opgjort i svar på SAU alm. del – spørgsmål 505 (folketingsåret 2017-18)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endvidere bedes skatteændringens virkning på Gini-koefficienten oplyst for samtlige modeller. Endeligt bedes ministeren beskrive, hvilke aktiver der er inkluderet i beregningsgrundlaget, herunder om unoterede aktier indgår.

Spm. 320

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen, hvis man ophæver fradragsretten for AM-bidrag i grundlaget for topskatten? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser, og hvor mange flere personer, der vil skulle betale topskat, hvis man fjerner denne fradragsret for årene 2021-2025. Endeligt bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringen opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Ministeren bedes også oplyse, hvad fjernelsen af denne fradragsret vil betyde for den gennemsnitlige beskatning og marginalskatten i procenter. Dette bedes opgjort for indkomstdeciler, herunder også opdelt for percentiler i den 10. decil, og for befolkningen som helhed. Slutteligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 321

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger i topskatten, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 722 (folketingsåret 2015-16)? Samtidig med at fradragsretten fjernes, undtages udbetalingerne fra pensioner i topskattegrundlaget, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 111 (folketingsåret 2016-17). Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Ministeren bedes også vise, hvad fjernelsen af fradragsretten vil betyde for den gennemsnitlige beskatning og marginalskatten i procenter. Dette bedes opgjort for indkomstdeciler, herunder også opdelt for percentiler i den 10. decil, og for befolkningen som helhed. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 322

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre udligningsskatten på store pensionsudbetalinger ved kombinationer af henholdsvis en sats på 3 pct. og 6 pct. og et bundfradrag på henholdsvis 300.000 kr. og 500.000 kr.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.

Spm. 323

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at målrette jobfradraget? Der tages udgangspunkt i to forskellige modeller; 1) jobfradraget aftrappes i intervallet 300.000-350.000 kr. 2) jobfradraget aftrappes i et 50.000 kr. interval før den til en hver tid gældende topskattegrænse, således at topskatteydere ikke kan modtage jobfradraget. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Derudover bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for begge modeller.

Spm. 324

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved de tre skattelettelser fra aftale om skattereform 2018, der relaterer sig til pensionsindbetalinger? Det vil sige en afskaffelse af pensionsfradraget, at fjerne pensionsindbetalinger fra grundlaget for beskæftigelsesfradraget og at fjerne forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Ministeren bedes derudover opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for de tre forslag isoleret såvel som for de tre forslag samlet.

Spm. 325

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at tilbagerulle sænkelsen af selskabsskatten og virksomhedsskatten jf. som vedtaget med lovforslag nr. L 218 (folketingsåret 2012-2013)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Dette bedes opgjort for henholdsvis selskabsskatten og virksomhedsskatten og totalen for de to.

Spm. 326

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at indføre en ekstra selskabsskat på overnormal profit, jf. SAU alm. del – spørgsmål 105 (folketingsåret 2017-18)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Ministeren bedes tage udgangspunkt i beregningerne som de fremgår af tabel 1 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 105 (folketingsåret 2017-18). Ministeren bedes endvidere redegøre for de forskellige branchers bidrag til merprovenuet.

Spm. 327

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at indsætte værnsregler for virksomheders mulighed for at fremføre underskud? Ministeren bedes redegøre for dette ved en model, hvor der maksimalt kan fremføres underskud i henholdsvis 5 år, 6 år, 7 år, 8 år, 9 år og 10 år. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvor meget af provenuet der skal betales af henholdsvis mikrovirksomheder, små virksomheder, mellemstore virksomheder og store virksomheder ved de forskellige grænser.

Spm. 328

Ministeren bedes forklare, hvad grunden er til, at Skatteforvaltningen ikke på baggrund af eksisterende og indberettede indkomstdata fra arbejdsgivere om bl.a. timelønnedes optjente og indefrosne feriepenge for 2019 ikke kan beregne bruttoværdien heraf? Ministeren bedes endvidere forklare, hvorfor Skatteforvaltningen, der jo driver E-indkomst-systemet, ikke kan videregive årsindkomst for 2019 eksklusive de tidligere indefrosne beløb til rådighed i særskilt felt i E-indkomst-systemet til andre myndigheders brug?

Spm. 329

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil opruste relevante myndigheder over for opgaven med momssvindlere, der svindler sig til ekstremt dyre luksusbiler? Der henvises til DR-udsendelsen ”Momssvindel med luksusbiler”.

Spm. 330

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter (det såkaldte renteloft) til henholdsvis 10 mio. kr., 11. mio. kr., 12 mio. kr., 13 mio. kr., 14 mio. kr., 15 mio. kr., 16 mio. kr., 17 mio. kr., 18 mio. kr. og 19 mio. kr.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvor mange virksomheder der har nettofinansieringsudgifter, der overstiger 21,3 mio. kr., og hvor virksomhederne dermed vil blive berørt af en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter.

Spm. 331

Vil ministeren opgøre, hvad Skattestyrelsens kontrolindsats af personer, der har indtægter via arbejdsplatforme, der står for madudbringning, har medført af reguleringer i 2018, 2019 og 2020? Ministeren bedes endvidere estimere, hvad den samlede årlige manglende skattebetaling er på området.

Spm. 332

Vil ministeren kommentere den problematik, der rejses i borgerhenvendelsen om opfølgende spørgsmål om overdragelse i gavemiljø, jf. SAU alm. del – bilag 137, og besvare det i henvendelsen stillede spørgsmål? Der henvises endvidere til SAU alm. del – bilag 108 og svar på SAU alm. del – spørgsmål 247.

Spm. 333

Ministeren bedes redegøre for, hvad status er på analysen af svaret fra EU-Kommissionen af 15. december 2020 om muligheden for at nægte udbetaling af hjælpepakker til lande i skattely, og for hvilken dialog der har været mellem Skatteministeriet og EU-Kommissionen om sagen efter svaret på EUU alm. del – spørgsmål 50 blev afgivet.

Spm. 334

Vil ministeren redegøre for Skattestyrelsens kontrolindsats af personer, der har indtægter via arbejdsplatforme?

Spm. 335

Vil ministeren redegøre for den samlede årlige skattebetaling fra personer, der har indtægter via arbejdsplatforme, de seneste fem år?

Spm. 336

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skattestyrelsen samarbejder med arbejdsplatforme med henblik på at sikre korrekt skatte- og momsbetalinger?

Spm. 337

Vil ministeren i rangorden opliste de 10 største faggrupper, der gennem sort arbejde forventes at påføre staten det største tab i skatte- og momsbetalinger?

Spm. 338

Vil skatteministeren bekræfte, at skattepligtige udbetalinger i form af tempobonus og erstatning valgfrit kan indtægtsføres i henholdsvis regnskabsåret 2020 og 2021, da retserhvervelsestidspunktet og dermed beskatningstidspunktet kan ligge på begge sider af kalenderårsskiftet fra 2020 til 2021?

Spm. 339

Vil ministeren redegøre for, hvordan den i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 242 opgjorte ”Sammensat marginalskat for aktieindkomst” er udregnet, og sammenligne denne opgørelse med, hvordan den sammensatte marginalskat for lønindkomster opgøres og udregnes.

Spm. 340

Vil ministeren redegøre for, hvordan Danmark støtter udviklingslande med at opbygge et effektivt skattesystem, herunder f.eks. i internationale samarbejder, via indgåelse dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.?

Spm. 341

Vil ministeren redegøre for, om og i givet fald i hvilket omfang Skatteforvaltningen har adgang til eller mulighed for at få oplysninger om selskabers reelle ejere, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask? Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvilke typer af oplysninger, der er tale om.

Spm. 342

Vil ministeren oplyse, under hvilke omstændigheder det er muligt for Skatteforvaltningen at kræve oplysninger fra selskaber, om hvem selskabernes reelle ejere er, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask? Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvilke typer af oplysninger, der er tale om.

Spm. 343

Vil ministeren oplyse, hvor mange gange i henholdsvis 2017, 2018, 2019 og 2020 Skatteforvaltningen har bedt selskaber om oplysninger vedrørende selskabers reelle ejere, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask?

Spm. 344

Vil ministeren oplyse, hvor mange gange i henholdsvis 2017, 2018, 2019 og 2020 Skatteforvaltningen har bedt udenlandske selskaber som ejer et dansk selskab om oplysninger vedrørende de udenlandske selskabers reelle ejere, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask?

Spm. 345

Vil ministeren oplyse, hvilke yderligere fordele for skattekontrollen der vil være ved, at Skatteforvaltningen i højere grad end i dag får adgang til oplysninger om selskabers reelle ejere, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask?

Spm. 346

Vil ministeren oplyse, hvad kontrolprovenuet i henholdsvis 2017, 2018, 2019 og 2020 har været i forbindelse med skattekontrol af selskabers reelle ejere?

Spm. 347

Kan ministeren bekræfte, at der er indført nye svenske skatteregler med virkning fra den 1. januar 2021, der medfører, at danske virksomheder, der har svenske ansatte, som arbejder i Sverige, skal registrere sig som svensk arbejdsgiver og indbetale svensk skat, og at dette også gælder for virksomheder, som har medarbejdere, der som følge af coronakrisen arbejder hjemmefra i Sverige? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, om de nye svenske regler er i overensstemmelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, da det vil gøre det mindre attraktivt for danske virksomheder at ansætte svenskere, der bor i Sverige, og om ministeren vil arbejde for, at de nye svenske regler ikke kommer til at gælde under coronakrisen.

Spm. 348

Vil ministeren redegøre for, hvor mange danske virksomheder i hovedstadsområdet, der har svenske medarbejdere, der normalt pendler mellem Sverige og Danmark? Ministeren bedes i svaret opgøre størrelsen af virksomhederne.

Spm. 349

Ministeren bedes kommentere den generelle problemstilling der rejses i borgerhenvendelsen modtaget fra Karsten Lauritzen af 2/3-21 fra Hans Jørgen Hoffmann, jf. SAU alm. del - bilag 154.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.