Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster?

Spm. 2

Vil ministeren tilsende udvalget en oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet/givet tilsagn om overvågning/evaluering, med angivelse af temaet for revision/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ?

Spm. 3

Vil ministeren oplyse det forventede kapitaldræn i danske familieejede virksomheder til betaling af generationsskifteskat, når det medregnes, at ejerne skal betale 42 pct. i udbytteskat af det beløb, som trækkes ud af virksomheden, inden de kan betale selve generationsskifteskatten?

Spm. 4

Vil ministeren oplyse hvor stor en andel af de familieejede virksomheder, som generationsskiftede i 2019, der kan betegnes som SMV’er?

Spm. 5

Vil ministeren redegøre for den geografiske fordeling af de familieejede virksomheder, der genrationsskiftede i 2019?

Spm. 6

Vil ministeren redegøre for, hvor mange virksomheder, der år for år i perioden 2015-2019 har benyttet sig af henstandsordningen i forbindelse med generationsskifte?

Spm. 7

Vil ministeren redegøre for, om tredoblingen af generationsskifteskatten fra 5 pct. til 15 pct. skader mulighederne for grønne investeringer for familieejede virksomheder, der generationsskifter fra 1. januar 2020 og frem, og derved pålægges en større skattebyrde for at holde virksomheden i Danmark?

Spm. 8

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 7. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax vedrørende Renteloftreglen i SEL § 11B i forhold til virksomhedernes grønne omstilling og konkurrenceevne, jf. SAU alm. del – bilag 7.

Spm. 9

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, såfremt alle lønsumsafgiftspligtige virksomheder ligestilles med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af elafgift?

Spm. 10

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, såfremt virksomheder omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 (kulturelle aktiviteter) ligestilles med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af energiafgifter?

Spm. 11

Kan ministeren bekræfte, at en eventuel ligestilling af erhvervslivets elafgifter vil fjerne behovet for løbende at refundere det øvrige erhvervslivs betalte elafgift ned til processatsen? Dvs. refusion af differencen mellem den almindelige elafgift på 89,2 øre/kWh og elafgiften for proces-el på 0,4 øre/kWh. I bekræftende fald bedes ministeren skønne, hvor stor en administrativ besparelse dette vil repræsentere for skatteforvaltningen.

Spm. 12

Ser ministeren nogen udfordringer i at ligestille lønsumsafgiftspligtige virksomheder med momspligtige virksomheder? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse hvilke udfordringer.

Spm. 13

Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer der er under uddannelse (erhvervsakademiuddannelse, mellemlang uddannelse, lang videregående uddannelse eller en efter- og voksenuddannelse), og som samtidig er bosat i en yder- eller landkommune, og hvad de estimerede udgifter vil være, såfremt denne gruppe fik et kørselsfradrag for transporten mellem bopæl og uddannelsessted, på niveau med det der er gældende for erhvervsaktive pendlere?

Spm. 14

Vil ministeren oplyse, hvordan beskæftigelsen i såvel byggefagene som rådgiverbranchen forventes påvirket af en lagerbeskatning, der er estimeret til at indbringe et provenu på 850 mio. kr. årligt?

Spm. 15

Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 655 (folketingsåret 2019-20)0 vedrørende lagerbeskatning af ejendomme fremgår, at 1/3 af de årlige værdistigningerne vil kunne modregnes i underskud fra andre dele af ejendomsselskaberne. Vil ministeren oplyse, om det betyder, at forudsætningen for beregningen af provenuet er, at branchen reelt set har underskud, og hvilke forudsætninger er dette baseret på? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvordan ministeren ser, at ejendomsselskaberne skal kunne frembringe likviditet til betaling af lagerbeskatningen.

Spm. 16

På nuværende tidspunkt har flere pensionskasser nedskrevet værdien af deres boligudlejningsejendomme. En lagerbeskatning vil som enhver anden beskatning medføre prisjusteringer (negative) på ejendomspriserne. Kan regeringen oplyse, hvad den forventer påvirkningen på de kommende pensionsudbetalinger vil blive?

Spm. 17

I forbindelse med behovet for fremskaffelse af likviditet til betaling af lagerbeskatningen, bedes ministeren oplyse, hvordan regeringen vil sikre, at dette ikke vil medføre, at en lang række små og mellemstore ejendomsselskaber – som eneste mulighed – sælger ejendomme og dermed vil medvirke til at skabe en centralisering af ejendomsmassen i Danmark omkring pensionskasser og kapitalfonde?

Spm. 18

Hvad forventer regeringen – med udgangspunkt i det foreliggende skøn over renteudviklingen for de kommende 5 år – at effekten vil være på de samlede værdiansættelser af ejendomme underlagt en evt. kommende lagerbeskatning?

Spm. 19

Vil regeringen sikre, at de finansielle institutters vurderinger af ejendomme og dermed belåningsmulighederne ikke bliver begrænset af retningslinjer fra Finanstilsynet? I dag er realkreditinstitutternes værdiansættelse af ejendomme i forbindelse med tillægsbelåninger lavere end konstaterede handelspriser og dermed de værdiansættelser, der i henhold til regnskabsloven skal anvendes ved aflæggelse af regnskabet og dermed også udgangspunktet for de fremtidige beregninger af lagerbeskatningen.

Spm. 20

Hvordan vil regeringen sikre, at indførelsen af en lagerbeskatning og den deraf følgende likviditetsmæssige belastning ikke vil medføre et lavere aktivitetsniveau i forbindelse med både moderniseringer og nybyggerier bl.a. til skade for beskæftigelsen og de private aktørers mulighed for og incitament til deltagelse i byudvikling/ghettoplaner?

Spm. 21

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. oktober 2020 fra SIFA om foretræde vedrørende særregel for afgifter på SIFA TV Bingo, jf. SAU alm. del - bilag 8.

Spm. 22

I forlængelse af svar på SAU alm. del - spm. 401 (folketingsåret 2019-20) bedes ministeren foretage tilsvarende beregninger af følgende variant af ”Model B”:- noteret aktieindkomst medregnes som almindelig kapitalindkomst (konsolideret kapitalindkomst),- unoteret aktieindkomst under 55.300 kr. (den nuværende progressionsgrænse for aktieindkomst) inkluderes i den konsoliderede aktieindkomst,- den højeste skattesats på konsolideret kapitalindkomst sænkes til 27 pct. (satsen gælder også lav negativ nettokapitalindkomst. Høj negativ nettokapitalindkomst beskattes uændret med 25 pct),- unoteret aktieindkomst over 55.300 kr. beskattes svarende til lønindkomst, dog med kredit for betalt selskabsskat (22 pct.),- investorfradraget afskaffes og- aktiesparekontoen afskaffes.

Spm. 23

Vil ministeren i oversigtsform redegøre for, hvilke personalemæssige og organisatoriske ændringer der er foretaget i departementet siden folketingsvalget, herunder hvilke nye funktioner og stillinger inden for presse, kommunikation, taleskrivere eller lignende, der er oprettet og udskiftet siden ministerens tiltræden? Vil ministeren herudover redegøre for økonomien, inklusiv om det har været nødvendigt at tilføre flere midler/lønkroner og i givet fald, hvor man så har skåret ned for at finde pengene? Svarene bedes oplyse, om ændringerne er sket i departementet eller i en styrelse.

Spm. 24

Vil ministeren i oversigtsform redegøre for, om der er blevet oprettet et eller flere sekretariater, der arbejder med politikudvikling eller politisk koordinering på ministerens ressortområde, f.eks. koordinering af sager til Økonomiudvalget, Koordinationsudvalget, Det grønne udvalg eller politiske udspil m.v.? Vil ministeren i bekræftede fald oplyse hvilke konkrete funktioner sekretariatet varetager, og hvordan det konkret er bemandet ift. stillingsbetegnelser og årsværk, herunder i hvilket omfang der er tale om nyansættelser? Vil ministeren herudover redegøre for økonomien, inklusiv om det har været nødvendigt at tilføre flere midler/lønkroner og i givet fald, hvor man så har skåret ned for at finde pengene? Svarene bedes oplyse, om ændringerne er sket i departementet eller i en styrelse.

Spm. 25

Vil ministeren kommentere henvendelserne af 12. og 14. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax vedrørende lagerbeskatning af ejendomme, jf. SAU alm. del – bilag 9 og 14?

Spm. 26

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16. oktober 2020 fra KPMG ACOR TAX vedrørende lagerbeskatning af ejendomme, der har været anvendt i egen drift, jf. SAU alm. del – bilag 16? Endvidere bedes ministeren oplyse, om den indgåede aftale om finansiering betyder, at også statens selskabsbeskattede udlejningsejendomme, herunder DSB's og PostNords ejendomme, bliver omfattet af lagerbeskatning.

Spm. 27

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. oktober 2020 fra SIFA - Samvirkende Idræts-Foreninger Aalborg, om oplæg i forbindelse med foretræde vedrørende særregel for afgifter på SIFA TV Bingo, jf. SAU alm. del - bilag 20.

Spm. 28

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 19. oktober 2020 fra KPMG ACOR TAX vedrørende lagerbeskatning af en forudsat ejendomsmasse på 350 mia. kr., jf. SAU alm. del – bilag 18?

Spm. 29

Vil ministeren bekræfte, at en potentiel kommende lagerbeskatningsmodel ikke omfatter udlejning af jordarealer? Der henvises til svar på SAU alm. del – spørgsmål 682 (folketingsåret 2019-20), hvori det fremgår, at tanken med lagerbeskatning af ejendomme er, at selskaberne ved udgangen af hvert år skal foretage en ansættelse af den aktuelle handelsværdi efter gældende regnskabsstandarder.

Spm. 30

Vil ministeren bekræfte, at den seneste udsættelse af ejerboligvurderingerne til medio 2021 betyder, at ejendomsvurderingerne fra 2012 kan danne grundlag for kommende generationsskifter, indtil de nye ejendomsvurderinger foreligger?

Spm. 31

Vil ministeren bekræfte, at den seneste udsættelse af ejerboligvurderingerne til medio 2021 betyder, at vurderingerne efter ejendomsvurderingsloven § 11 ligeledes udarbejdes i takt med udsendelse af vurderingerne af landbrugs- og skovejendomme samt visse erhvervsejendomme, jf. Ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, nr. 1-3?

Spm. 32

Vil ministeren skønne over, hvor mange personer der er berettiget til tilskud efter de regler, der er skildret i bemærkningerne til beslutningsforslag nr. B 80 (folketingsåret 2019-20)? Dette bedes opdelt efter, hvorvidt de er par eller enlige og moderens statsborgerskab, oprindelsesland og herkomst?

Spm. 33

Vil ministeren skønne over, hvor mange der vil benytte den i beslutningsforslag nr. B 80 (folketingsåret 2019-20) skildrede ordning, og hvad det vil betyde for de offentlige finanser, såfremt den implementeres pr. 1. januar 2021? Tallene ønskes opgjort for alle år til og med 2025 samt varigt.

Spm. 34

Vil ministeren redegøre for de samfundsøkonomiske og finanspolitiske virkninger ved den model, der er skildret i bemærkningerne til beslutningsforslag nr. B 80 (folketingsåret 2019-20), herunder under antagelse af at de gennemsnitlige offentlige udgifter pr. barn til daginstitutionsområdet er uændret i forhold til situationen uden den skildrede ordning?

Spm. 35

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – redegøre for, om likviditetsudfordringerne og de øgede administrative omkostninger vil øge incitamentet til salg af ejendomme fra navnlig de små og mellemstore ejendomsvirksomheder?

Spm. 36

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – redegøre for, hvor meget øget avancebeskatning forventes at påvirke investeringer foretaget af berørte ejendomsvirksomheder?

Spm. 37

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – redegøre for, hvordan tvister om værdisætningen mellem Skatteforvaltningen og ejendomsvirksomheder vil blive afgjort med den foreslåede lagerbeskatning?

Spm. 38

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – redegøre for, hvad de administrative omkostninger vil være for små- og mellemstore ejendomsvirksomheder, hvis de i fremtidens skal have lavet en årlig valuarvurdering, som skal godkendes af deres revision?

Spm. 39

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – skønne over, hvor stort et provenu fra lagerskat der årligt forventes at blive betalt af virksomheder, der direkte ejer sine ejendomme (ikke gennem datterselskaber), og dermed er omfattet af den nuværende ejendomsavancebeskatning?

Spm. 40

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – oplyse om, der vil komme en bagatelgrænse for lagerbeskatningen? I bekræftende fald bedes det oplyst, hvad bagatelgrænsen foreslås at blive.

Spm. 41

Er ministeren bekendt med sammenlignelige lande, som enten har eller overvejer at overgå til lagerbeskatning? Spørgsmålet stilles i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20.

Spm. 42

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 655 (folketingsåret 2019-20) redegøre for, om andelsforeninger, der har erhvervsudlejning og derfor er selskabsskattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, regnes for et selskabsskattepligtigt selskab og dermed kan være omfattet af den foreslåede lagerbeskatning? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvor mange af disse andelsforeninger, der har en ejendomsportefølje på over 100 mio. kr., og hvor mange andelshavere, der vil blive omfattet af beskatningen?

Spm. 43

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 681 svarer ministeren, at: ”(…) indførelsen af den foreslåede lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer ikke vil have nævneværdig effekt for andelsboligernes værdi, der er opgjort på baggrund af en valuarvurdering foretaget før 1. juli 2020.” Vil ministeren redegøre for, hvor mange andelsboliger, der ikke har en valuarvurdering fra før 1. juli 2020, og hvor mange andelshavere, der derfor potentielt kan blive berørt af faldet af boligværdier?

Spm. 44

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at indføre Kraka/Small Great Nations model til en CO2-afgift, som beskrevet i rapporten ”En klimareform der leverer de magiske 70 procent” offentliggjort på Small Great Nations hjemmeside (https://sgnation.dk/analyser/klimarapport)?

Spm. 45

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at indføre en CO2-afgift som foreslået af Dansk Industri i publikationen ”Grøn Skattereform der understøtter klima, vækst, beskæftigelse og velfærd”, offentliggjort på Dansk Industris hjemmeside (https://www.danskindustri.dk/globalassets/dokumenter-analyser-publikationer-mv/pdfer/diverse/2020/9/master-di-publikation.pdf)?

Spm. 46

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at indføre en CO2-afgift som foreslået af Dansk Erhverv i publikationen ”Skattereform skal kickstarte den grønne omstilling” offentliggjort på Dansk Erhvervs hjemmeside (https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/04-politik/gron-skattereform-dansk-erhvervs-principper-_pdf.pdf)?

Spm. 47

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at indføre en CO2-afgift efter svensk model, som beskrevet under navnet ”Koldioxidskatt”?

Spm. 48

Vil ministeren redegøre for, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030, hvis man hæver afgiften på olie og gas fra 62,3 kr. per gigajoule til henholdsvis 70, 80, 90 og 100 kr. pr. gigajoule, herunder hvor mange oliefyr og naturgasfyr der vil blive udfaset i hvert af årene?

Spm. 49

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at reducere elafgiften yderligere ved forskellige niveauer (f.eks. 5 øre, 10 øre, etc.)?

Spm. 50

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud at fremrykke udfasningen af PSO’en?

Spm. 51

Vil ministeren oplyse, hvorfor investeringer i anlæg og udstyr til telekommunikation kun afskrives med 7 pct. årligt, mens teleselskaber vurderer, at f.eks. mobiludstyrs kommercielle levetid er 6-8 år? En afskrivningsrate på 7 pct. medfører, at det tager mere end 30 år, før aktivet er afskrevet ned til 10 pct. af den oprindelige værdi.

Spm. 52

Er ministeren enig i, at den skattemæssige afskrivning bør følge den reelle levetid, og at det kan føre til underinvesteringer og ikke-optimal mobil- og bredbåndsdækning, som er imod hensigten i teleforliget, hvis en aktivklasses skattemæssige afskrivning er mindre gunstig, end den økonomiske levetid tilsiger?

Spm. 53

Vil ministeren i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 28 kommentere henvendelsen af 27. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax om lagerbeskatning af OPP-projekter, jf. SAU alm. del – bilag 31? Endvidere bedes ministeren oplyse, om EU's statsstøtteregler er til hinder for at fritage OPP-selskaberne for lagerbeskatning, hvis der indføres en lagerbeskatning af selskabsbeskattede udlejningsejendomme.

Spm. 54

Vil ministeren redegøre for, om det efter gældende lov, herunder tobaksafgiftslovens § 28, stk. 1, er ulovligt, at sælge cigaretter til en pris lavere end afgiften plus moms? I bekræftende tilfælde bedes ministeren oplyse, om dette kan tolkes således, at der de facto er en minimumspris på salg af cigaretter. Endeligt bedes ministeren oplyse, hvordan det har kunne lade sig gøre, at Skattestyrelsen har udleveret stempelmærker med en pris, der er lavere end afgiften plus moms, hvis det er ulovligt.

Spm. 55

Vil ministeren redegøre for den samlede virkning af at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønindkomst, jf. model C i svar på SAU alm. del – spørgsmål 283 (folketingsåret 2019-20), og at indføre en progressiv millionærskat, jf. Indkomstgrundlag B, model 4 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 284 (folketingsåret 2019-20)? Virkningen bedes opgjort i umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb, og efter tilbageløb og adfærd, samt virkning på Gini-koefficienten og virkningen på de disponible indkomster opdelt i deciler, samt i percentiler for den 10. decil. Virkningen bedes opgjort for hvert år 2020-2025 samt virkning på råderummet og på arbejdsudbuddet.

Spm. 56

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 567 (folketingsåret 2019-20) vedr. oplysninger om ”en række off-shore-selskaber, der formentlig har modtaget dele af de udbetalte beløb samt haft roller i set-up’et” bedes ministeren oplyse, i hvilket omfang det er undersøgt, om de eller andre i sagen helt eller delvist er ejet af eller kontrolleret af parter i forliget. I besvarelsen skal indgå North Channel Bank, der både var medvirkende og ejet af deltagere i forliget, herunder om der er udbetalt beløb til banken som en del af beregningen af forligssummen.

Spm. 57

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 762 (folketingsåret 2019-20) redegøre for virkningen ved en sænkelse af den høje sats på aktieindkomst fra 42 pct. til 30 pct.? Virkningen bedes opgjort i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd samt virkning på råderummet. Dette bedes opgjort i årene 2021-2025. Endvidere bedes redegjort for virkningen på Gini-koefficienten og virkningen på de disponible indkomster opdelt i deciler og i percentiler for den 10. decil.

Spm. 58

Vil ministeren kommentere henvendelse af 28. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax om handelsværdien ved køberetter og lagerbeskatning af ejendomme, jf. SAU alm. del – bilag 33?

Spm. 59

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 785 (folketingsåret 2019-20) redegøre for, hvorledes en dispensation for hovedreglen om antal medlemmer i ligningslovens § 8 A, kan udformes, således at foreninger som repræsenterer sygdomme med lav prævalens, kan opnå godkendelse som almenvelgørende forening, såfremt at de har en tilstrækkelig høj organiseringsgrad? Ministeren bedes endvidere redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved en sådan undtagelse. Endelig bedes ministeren oplyse, om han vil arbejde for, at der indføres en sådan dispensation.

Spm. 60

Vil ministeren vurdere den provenumæssige og arbejdsudbudsmæssige virkning ved at erstatte den nuværende mulighed for tilskud til pasning af eget barn med en ordning, hvor der gives et fradrag i indkomst til den forælder, som ikke passer eget barn? Det forudsættes, at betingelserne i dagtilbudslovens § 87 videreføres, at den anden forælder er i ustøttet beskæftigelse, at fradraget kan gives til pasning af børn i vuggestuealderen og at der er tale om et fradrag i den betalte skat med en fradragsværdi på 100 pct. af en størrelse på 130.000 kr. om året. Samtidigt foreslås det, at man kan få udbetalt halvdelen af et ubrugt fradrag som tilskud.

Spm. 61

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax om lagerbeskatning af forsknings- og udviklingsejendomme, kollegier samt OPP-ejendomme, jf. SAU alm. del - bilag 34.

Spm. 62

Kan ministeren oplyse, hvor mange kunder der direkte eller indirekte kan have lidt økonomisk tort som følge af, at Danske Bank har videregivet forkerte data og oplysninger til Skatteforvaltningen?

Spm. 63

Kan ministeren oplyse, hvor mange kunder der uretmæssigt kan være endt i Fogedretten på baggrund af Danske Bank forkerte data og oplysninger?

Spm. 64

Vil ministeren kommentere henvendelse af 30. oktober 2020 fra Landsforeningen Multipel System Atrofi, jf. SAU alm. del – 35, herunder om der kan laves en lignende løsning ift. ligningslovens § 8 A, som der er ift. fritagelse for boafgift?

Spm. 65

Vil ministeren oplyse konsekvenserne af den aftalte lagerbeskatning på ejendomsinvesteringer for danske pensionsopsparer, når ejendommene må forventes at falde i værdi, som konsekvens af en hårdere beskatning af institutionelle investorer?

Spm. 66

Finder ministeren det rimeligt, at selskaber skal beskattes af urealiserede ejendomsgevinster fra 2023, også i tilfælde hvor værdien af ejendommen har været højere på et tidligere tidspunkt i den periode, hvor selskabet har ejet ejendommen, og hvor selskabet ikke har haft fradrag for de allerede konstaterede urealiserede tab?

Spm. 67

Vil ministeren oplyse omfanget af de administrative byrder virksomhederne pålægges, når virksomheder ved udgangen af hvert år skal ansætte handelsværdier for hvert enkelt ejendom i forbindelse med den foreslåede lagerbeskatning på ejendomsinvesteringer?

Spm. 68

Vil ministeren oplyse, hvordan skattemyndighederne vil efterprøve den anslåede handelsværdi af ejendomme i forbindelse med implementeringen af den foreslåede lagerbeskatning på ejendomsinvesteringer?

Spm. 69

Mener ministeren, at det bør give anledning til retssikkerhedsmæssige bekymringer, når virksomheder løbende skal beskattes på baggrund af skøn over handelsværdier af ejendomme, når disse skøn er så usikre, at man ikke er i stand til at lave offentlige ejendomsvurderinger af disse ejendomme?

Spm. 70

Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 14 fremgår det, at "Det har givet private ejendomsinvestorer en skattemæssig fordel overfor pensionsselskaberne. Ved at indføre en løbende lagerbeskatning af ejendomsavancer sikres det, at danske og udenlandske ejendomsselskaber betaler skat af deres fortjeneste samtidig med, at der sikres finansiering til en værdig pension."Når der henvises til, at pensionsselskaberne lagerbeskattes glemmes det, at de kun beskattes med 15,3 pct., hvor selskaberne beskattes med 22 pct. Vil ministeren på den baggrund bekræfte, at pensionsselskaberne får en fordel i forhold til de private ejendomsinvestorer, hvis de kan nøjes med en lagerbeskatning på 15,3 pct.? Endvidere bedes det oplyst, om ministeren er enig i, at det udgør et konkurrenceproblem, når pensionsselskaberne udøver erhvervsmæssig udlejning og kun beskattes med 15,3 pct., mens selskaberne beskattes af samme erhvervsmæssige udlejning med 22 pct.

Spm. 71

Vil ministeren redegøre for, hvad det skønnet vil koste statskassen at indføre et fradrag for forældrebetaling/egenbetaling for udgifter til børns efterskoleophold?

Spm. 72

En række aktører har peget på nedsat moms på hotel- og restaurationsydelser i en begrænset periode som en mulig håndsrækning til en række meget trængte virksomheder i den nuværende krise. Vil ministeren derfor venligst oplyse følgende:-Hvad forventes det årlige provenutab at være ved en varig halvering af momsen på hotel- og restaurationsydelser (hvilket vil sænke slutprisen på hotel- og restaurationsydelser inkl. moms med 10 pct.)? Provenutabet bedes opgjort umiddelbart samt efter tilbageløb og adfærd.-Hvis Folketinget dette efterår vedtager en sådan nedsættelse af momsen, hvor hurtigt vil den så rent praktisk kunne træde i kraft?-Hvad skønnes de administrative omkostninger at være ved at nedsætte momsen på hotel- og restaurationsydelser i en begrænset periode? Her tænkes både på den private og offentlige sektor og både på éngangsomkostninger og løbende omkostninger til at administrere den differentierede moms. Endvidere bedes det oplyst, i hvor høj grad Skattemyndighedernes it-systemer er gearet til at håndtere differentieret moms.-Vil en reduceret moms alene påvirke de administrative omkostninger i hotel- og restaurationsbranchen, eller vil virksomheder i andre brancher også være nødt til at foretage ændringer f.eks. af it-systemer m.v.?Vil en nedsættelse af momssatsen på restaurantydelser også slå igennem i forhold til salg af take away? Endvidere bedes oplyst, hvilke evt. andre afgrænsninger, der vil skulle afklares.

Spm. 73

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 805 (folketingsåret 2019-20) oplyse, hvornår Skatteministeriets forslag til løsninger forventes at være klar, og vil ministeren bekræfte, at disse oversendes til Skatteudvalget?

Spm. 74

Vil ministeren kommentere henvendelse af 5. november 2020 fra KPMG Acor Tax om, hvornår markedet kan forvente, at ministeren fremlægger regeringens lagerbeskatningsmodel, jf. SAU alm. del – bilag 38?

Spm. 75

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skatteforvaltningen vil håndtere kontrollen med lagerbeskatning samtidig med ændringen af ejendomsvurderingsloven?

Spm. 76

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skatteforvaltningen, givet udfordringerne med it-understøttelsen af det kommende ejendomsvurderingssystem, vil sikre et nyt vurderingssystem til ejendomsvurderinger i forbindelse med lagerbeskatning, og hvad et nyt vurderingssystem vil koste?

Spm. 77

Vil ministeren oplyse, på hvilket grundlag Skatteforvaltningen i forbindelse med kontrollen af indbetalt lagerskat for ejendomsavancer skal vurdere, hvad en ejendom er værd, og om den indberettede værdistigning er rigtig angivet? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvordan Skatteforvaltningen – på en for virksomhedernes retsstilling tilfredsstillende måde – skal håndtere situationer, hvor Skatteforvaltningen ikke er enige i en virksomheds værdiansættelse af en ejendom.

Spm. 78

Vil ministeren redegøre for, hvad der sker, når ejendomsvurderingerne i Skatteforvaltningens system bevæger sig væk fra en markedsbaseret tilgang, og de samtidig beder virksomhederne tage udgangspunkt i en markedsbaseret indrapportering (via revisorer og valuarer), herunder om det f.eks. behandles af to forskellige enheder i Skatteforvaltningen, og hvilke udfordringer ministeren ser i den forbindelse?

Spm. 79

I debatindlægget ”Bødskov: Kontrollen med international skattesvindel skal styrkes” bragt i Børsen den 28. oktober 2020 skriver skatteministeren, at ”Forskere har estimeret, at Danmark årligt går glip af 6,5 mia. kr. til skattely.” Vil ministeren oplyse, hvilke forskere der henvises til, og hvilken periode det omtalte forskningsresultat henviser til?

Spm. 80

I debatindlægget ”Bødskov: Kontrollen med international skattesvindel skal styrkes” bragt i Børsen den 28. oktober 2020 skriver skatteministeren, at ”forskere har estimeret, at Danmark årligt går glip af 6,5 mia. kr. til skattely”. Kan ministeren i hovedtræk redegøre for, hvordan de pågældende forskere er nået frem til det resultat, dvs. hvilke kilder og hvilken metode de har benyttet? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvad forskernes vigtigste forklaring er på, hvordan resultatet på 6,5 mia. kr. er fremkommet.

Spm. 81

Vil ministeren redegøre for reglerne for betaling af skat for personer, der sejler eller eksempelvis kører rundt i autocampere hele året, og derfor reelt bor i disse?

Spm. 82

Vil ministeren redegøre for, hvorfor tilsyneladende ens biler for så vidt angår model og årgang skal betale forskellige satser for ejerafgifter som eksempel 1-5 viser?-Eksempel 1: Opgivet elektrisk forbrug 206.0, ½ årlig afgift: 390,00 kr. - Omregnet til Km/l = 44,3 (https://www.nummerplade.net/nummerplade/bv66053.html).-Eksempel 2: Opgivet elektrisk forbrug 146.0, ½ årlig afgift: 330,00 kr. - Omregnet til Km/l = 62,50 (https://www.nummerplade.net/nummerplade/bx65307.html).-Eksempel 3: Opgivet elektrisk forbrug 187.3, ½ årlig afgift: 370,00 kr. - Omregnet til Km/l = 48,71 (https://www.nummerplade.net/nummerplade/cm32039.html).-Eksempel 4: Opgivet elektrisk forbrug 132.7, ½ årlig afgift: 330,00 kr. - Omregnet til Km/l = 68,8 (https://www.nummerplade.net/nummerplade/cn74374.html)-Eksempel 5: Opgivet elektrisk forbrug 206.0, ½ årlig afgift: 390,00 kr. - Omregnet til Km/l = 44,3 (https://www.nummerplade.net/nummerplade/bx12564.html).

Spm. 83

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 99 (folketingsåret 2019-20) og svar på SAU alm. del – spørgsmål 401 (folketingsåret 2019-20) redegøre for de teoretiske antagelser og empiriske analyser, der danner udgangspunkt for de antagede arbejdsudbudsvirkninger ved at sænke kapital- og aktieindkomstskatten til 25 pct.? Endvidere bedes ministeren redegøre for berigtigelsen af svar på SAU alm. del – spørgsmål 283 (folketingsåret 2019-20), der omhandler en fuld harmonisering af kapital- og aktieindkomstskatten med lønindkomstskatten, hvor man har ændret skønnet for arbejdsudbudsvirkning af en sådan omlægning fra -700 personer til -4.900 personer.

Spm. 84

Vil ministeren redegøre for, hvor mange danskere der årligt benytter sig af befordringsfradraget, og hvordan udviklingen har været siden 2015?

Spm. 85

Vil ministeren oplyse, i hvilke dele af landet befordringsfradraget finder størst anvendelse?

Spm. 86

Vil ministeren oplyse, hvor stort det samlede befordringsfradrag har været årligt siden 2015?

Spm. 87

Vil ministeren oplyse, hvor mange danskere, der forventes at kunne modtage befordringsfradrag, hvis man sænkede kilometergrænsen fra 24 km til og fra arbejde til henholdsvis 22 km, 20 km og 18 km? Ministeren bedes endvidere oplyse, hvilke meromkostninger der forventes herved.

Spm. 88

Vil ministeren redegøre for, hvad regeringens langsigtede handlingsplan for udskydelse og betaling af skatter og afgifter er, hvis det viser sig, at landet fortsat er ramt af covid-19 i januar 2021, marts 2021 og juni 2021?

Spm. 89

I foråret blev en lang række skatteregler midlertidigt lempet med lovforslag nr. L 199 (folketingsåret 2019-20). Har regeringen planer om at forlænge disse lempelser yderligere, således at bl.a. grænsegængere, ulandsarbejdere og forskere ikke kommer i klemme skattemæssigt?

Spm. 90

Vil ministeren oversende en oversigt over, hvilke hjælpepakker med skattemæssige konsekvenser, der er indført under Corona-krisen? Oversigten bedes indeholde et skema, der viser, hvem der bliver hjulpet, og hvornår de enkelte hjælpepakker gælder/udløber.

Spm. 91

Vil ministeren oversende høringssvar modtaget vedrørende udkast til lovforslag om nettoindeholdelse af udbytteskat for aktier m.v. registreret i en værdipapircentral?

Spm. 92

Vil ministeren redegøre for erhvervslivets administrative omkostninger, hvis regeringens forslag om at indføre lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer vedtages, og hvordan det vil påvirke henholdsvis små-, mellemstore- og store virksomheder, der driver erhvervsudlejning?Spørgsmålet bedes besvaret inden afholdelse af samrådsspørgsmål K, L og M.

Spm. 93

Kan ministeren bekræfte, at hverken EU-retten eller OECD’s principper for indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler regulerer, hvilken dokumentation eller beviser nationale skattemyndigheder kan kræve af personer eller selskaber, der anmoder om refusion af udbytteskat, så længe kravene er relevante, ikke forhindrer udbyttemodtageren i at opnå sine rettigheder efter aftalen og at der ikke sker usaglig forskelsbehandling?

Spm. 94

Kan ministeren bekræfte, at bevisbyrden, for at betingelserne for opnåelse af refusion er tilstede, påhviler den, der anmoder om refusion, og at vedkommende også skal løfte bevisbyrden for, at der rent faktisk er modtaget udbytte, i hvilket der er indeholdt dansk kildeskat?

Spm. 95

Kan ministeren bekræfte, at der kan fastsættes lovregler om bevisbyrde, f.eks. at bevisbyrden for, at der rent faktisk er modtaget et udbytte, hvori der er indeholdt kildeskat, kun kan anses for løftet, hvis anmoderen fremlægger et kontrolspor for pengestrømmene bag udbyttet fra det udbyttegivende selskab gennem alle mellemled indtil beløbet konteres på en konto i udbyttemodtagerens navn hos udbyttemodtagerens depotbank?

Spm. 96

Er ministeren enig i, at tilskrivning af udbytte til en konto i det relevante ejerregister (dansk eller udenlandsk) i udbyttemodtagerens eget navn er den nemmeste måde at fastslå, at der rent faktisk er modtaget et udbytte fra et dansk selskab, hvori der er indeholdt udbytteskat?

Spm. 97

Er ministeren af den opfattelse, at det ville være usagligt at stille krav om individuel konto i det relevante ejerregister (værdipapircentral) som forudsætning for refusion af udbytteskat? I bekræftende fald, kan ministeren så skitsere et alternativt krav om kontrolspor for pengestrømmene bag udbyttet, der på overkommelig vis kan efterprøves af skattemyndighederne?

Spm. 98

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 798 (folketingsåret 2019-20) svarer ministeren:“Baggrunden for, at bankernes objektive hæftelse omfatter den pågældende stikprøve og ikke andre eller tidligere udbetalte udbytter til den samme aktionær, jf. spørgsmålet, er, at bankerne i praksis ikke ville kunne deltage i en model med objektiv hæftelse uden en vis afgrænsning af den risiko, der er forbundet hermed. Det skyldes bl.a., at påtagelse af en objektiv hæftelse vil indebære en omkostning for bankene i form af hensættelser (sikkerhedsstillelse) til afdækning af risikoen forbundet med de krav, der potentielt kunne rettes mod den pågældende bank – uanset om der nogensinde konstateres fejl og hæftelsen faktisk gøres gældende. Dette skal også ses i lyset af, at de situationer, som kan udløse hæftelse for bankerne, kan være uden for den enkelte banks direkte kontrol.”Kan ministeren bekræfte, at stikprøverne alene vil udgøre en meget lille del af de samlede transaktioner, der skal kontrolleres, og at hæftelsen derfor begrænses tilsvarende?

Spm. 99

Kan ministeren bekræfte, at i de standardkontrakter, som OECD har udarbejdet til brug for aftaler mellem myndigheder og banker i forbindelse med etablering af nettoordninger på aftalebasis (Treaty Relief and Compliance Enhancement (TRACE) - implementation package for adoption of the Authorised Intermediary System - a standardised system for effective withholding tax relief procedures for cross-border portfolio income) hæfter bankerne for alle fejl og mangler i bankens kontrol for hele den periode, hvor skattemyndighederne kan rette krav mod skatteyderen?

Spm. 100

Hvilket grundlag har ministeren for at have tillid til, at udenlandske private banker, der ikke er uafhængige af økonomiske interesser, på betryggende vis varetager den danske stats interesser i en robust kontrol, når der hverken er garantier eller tilstrækkelige incitament til en fyldestgørende kontrol i situationer, hvor det skattebeløb, for hvilke betingelserne for udbetaling skal kontrolleres, for længst er udbetalt til en modtager uden for dansk jurisdiktion?

Spm. 101

Agter ministeren at genforhandle “Principaftale om ny model for udbyttebeskatning” mellem Skatteministeriet og Finans Danmark, så aftalen lever op til OECD’s standardkontrakter for udlicitering af skattekontrol til bankerne?

Spm. 102

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 802 (folketingsåret 2019-20) svarer Skattestyrelsen, at der ved udgangen af september 2020 er over 70.000 ubehandlede refusionsanmodninger, og at der er udbetalt og hensat renter til aktionærerne på knap 650 mio. kr. Vil ministeren for at lette skattemyndighedernes kontrolarbejde og mindske opbygning af betydelige rentekrav mod staten overveje at indføre en regel, hvorefter renter ikke påløber før det tidligste tidspunkt, hvor aktionæren har påvist og dokumenteret kontrolsporet for at de rent faktisk har modtaget udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat?

Spm. 103

Kan ministeren bekræfte, at der ikke er behov for at yde refusion for elafgift til erhvervslivet, hvis alle virksomheder beskattes efter samme sats – f.eks. energibeskatningsdirektivets minimumssats på 0,4 øre/kWh? Kan ministeren bekræfte, at der ikke vil være noget lovgivningsmæssigt i vejen for denne model?

Spm. 104

Vil ministeren skønne over, hvor stor en del af erhvervslivets samlede elforbrug, der udgøres af virksomheder, hvis elforbrug er blandet mellem ’erhvervsrelateret forbrug’ og ’privatforbrug’?

Spm. 105

Kan ministeren bekræfte, at det vil være muligt at nedbringe elafgiftssatsen for alle virksomheder, hvis elforbrug er 100 pct. erhvervsrelateret, og samtidig bevare refusionsordningen for virksomheder med blandet forbrug, således at den høje sats opkræves, hvorefter der kan søges om refusion for den erhvervsrelaterede del?

Spm. 106

Kan ministeren bekræfte, at det ikke vil være forbundet med et provenutab, hvis skattereglerne ændres, således at arbejdsgivere i indkomståret 2020 – som kompensation for de aflyste julefrokoster – kan give en ekstra skattefri julegave til deres medarbejdere i form af et gavekort til en restaurant uden krav om, at gavekortet skal anvendes til en specifik menu, idet gavekortet og dets værdi i givet fald træder i stedet for et skattefrit gode (julefrokosten)? I bekræftende fald bedes oplyst, om ministeren er indstillet på at ændre reglerne og straks melde planen herom ud, sådan at virksomhederne med det samme kan begynde at indkøbe gavekortene, uden at skulle afvente vedtagelse af lovændringen? I afkræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvor stort provenutabet vil være i forskellige scenarier, hvor gavekortets værdi er på henholdsvis 250 kr., 500 kr., 750 kr., eller 1000 kr.?

Spm. 107

Kan ministeren bekræfte, at der i Norge er indført regler, der i år forhøjer grænsen for skattefrie julegaver i 2020, og at disse kan omfatte gavekort til restauranter?

Spm. 108

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. november 2020 fra Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme om foretræde vedrørende udfordringerne med CO2-kritisk el-import, jf. SAU alm. del - bilag 46.

Spm. 109

Vil ministeren redegøre for, hvordan en lagerbeskatning, som er en fremrykning af beskatning, vil medføre et nettoprovenu over i) 0-10 år, ii) 10-20 år, iii) 20 år og fremover?

Spm. 110

Vil ministeren redegøre for, hvor meget en dansker gennemsnitligt betaler i skatter og afgifter igennem sin livstid?

Spm. 111

Vil ministeren redegøre for, hvor meget en faglært gennemsnitligt betaler i skatter og afgifter igennem sin livstid?

Spm. 112

Vil ministeren på baggrund af turismeindustriens problemer som følge af corona-pandemien oplyse, om regeringen vil overveje af fjerne el-afgiften for zoologiske haver, akvarier og museer? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at det vil koste ca. 15 mio. kr. at fjerne elafgiften for førnævnte institutioner og vurdere effekterne af et sådant tiltag i forhold til konkurrenceevnen.

Spm. 113

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. november 2020 fra GoMore om foretræde vedrørende øget bundfradrag på privat udlejning af grønne biler, jf. SAU alm. del - bilag 52.

Spm. 114

Vil ministeren redegøre for, om det indenfor de statsstøtteretlige rammer vil være muligt at indføre et bundfradrag til lækageudsatte erhverv, når man samtidig indfører en højere drivhusgasafgift/CO2-afgift på danske virksomheder?

Spm. 115

Vil ministeren redegøre for, om det indenfor de statsstøtteretlige rammer, vil være muligt at indføre afgiftsfradrag til lækageudsatte erhverv, ved indførelsen af en højere CO2-afgift der omfatter alle drivhusgasser på danske virksomheder? Ministeren bedes desuden forholde sig til statsstøtteretlige udfordringer ved at indføre et bundfradrag, som beskrevet af Klimarådet i dets rapport "Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion", marts 2020.

Spm. 116

Er ministeren enig med Kraka/SGNation (”En klimareform der leverer de magiske 70 procent”, side 7) i, at der ikke bør være statsstøtteretlige udfordringer ved at indføre et bundfradrag til lækageudsatte virksomheder, hvis afgiften baseres på de to eksisterende instrumenter: Kommissionens Carbon Leakage-list og Skatteministeriets Proces-liste, når man samtidig øger afgiften, så virksomhederne samlet set ikke får en lavere afgift?

Spm. 117

Vil ministeren i forlængelse af artiklen ”Skatterådet sænker populært fradrag til det laveste niveau i 11 år” bragt på finans.dk den 17. november 2020, oplyse, hvad årsagen er til, at beregningerne for satsen for befordringsfradraget baseres på benzinpriser og andre omkostninger, der relaterer sig til privatbilisme, mens priser på offentlig transport, der er stigende, ikke medregnes i Skatterådets beregninger?

Spm. 118

Hvad er ministerens holdning til skævheden i beregningerne af befordringsfradraget, når priserne på offentlig transport ikke medtages i beregningerne?

Spm. 119

Mener ministeren, at beregningsmodellerne for befordringsfradraget mindsker incitamentet til brug af offentlig transport, når de udelukkende er baseret på omkostninger ved at have en bil? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om det giver anledning til at ændre beregningsgrundlaget for befordringsfradraget.

Spm. 120

Vil ministeren tilsende udvalget talepapiret fra mødet med Borger- og retssikkerhedschefen den 19. november 2020? Der henvises til SAU alm. del – bilag 394 (folketingsåret 2019-20).

Spm. 121

Vil ministeren redegøre for de finansielle omkostninger ved at hæve omsætningsgrænsen for momsregistrering af virksomheder fra 50.000 kr. årligt til henholdsvis 75.000 kr. årligt, 100.000 kr. årligt og 125.000 kr. årligt?

Spm. 122

Det fremgår af artiklen ”To ud af tre kiosker får bøde for sliksvindel ved kontrol” bragt i Dansk Handelsblad den 20. november 2020, at Fødevarestyrelsens Rejsehold har gennemført 77 slikkontroller i årets første ni måneder mod 158 kontroller sidste år. Det fremgår ligeledes, at der er uregelmæssigheder i 71 pct. af de besøgte butikker. Chefen for Fødevarestyrelsens Rejsehold vurderer i artiklen, at problemet med svindel ikke er blevet mindre. Vil ministeren på den baggrund oplyse, hvilke konkrete initiativer regeringen vil tage for, at gøre problemet med sliksvindel mindre? Endvidere bedes oplyst, om ministeren mener, at et faldende kontroltryk er udtryk for en tilfredsstillende prioritering i lyset af den høje træfprocent.

Spm. 123

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 20. november 2020 om Skatteministeriets viden om Danske Banks fejl i gældsinddrivelse, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål F og G.

Spm. 124

Vil ministeren redegøre for, om det er korrekt, at de kort, som regeringen lægger frem som faktaark – de kort som Anders Eldrup har præsenteret som, at dem, der bruger elbiler, kun findes i Nordsjælland eller på Samsø – ikke er et udtryk for elbilernes brugere, men blot elbilernes ejerskab, bl.a. fordi leasingselskaberne altid er registrerede som ejere, selv om brugerne også bor andre steder i landet?

Spm. 125

Vil ministeren fremlægge et kort, der viser, hvor brugere af elbiler i Danmark er bosiddende, og hvordan de fordeler sig rundt omkring i landet?

Spm. 126

Vil ministeren oplyse, om alle kritikpunkter i beretning nr. 7/2017 ”Rigsrevisionens beretning om SKATs kontrol og vejledning på toldområdet afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger” er imødegået her i slut 2020?

Spm. 127

Vil ministrene oplyse, om Politiets og Skatteforvaltningens samarbejde efter ministrenes opfattelse fungerer optimalt, eller mener ministrene, at der er dele, der kan optimeres og herunder hvilke?

Spm. 128

I hvilket omfang er det efter ministerens vurdering muligt for Undersøgelseskommissionen om SKAT at inddrage de nye oplysninger, der er kommet frem vedrørende udbytteskatskandalen, herunder forhold der går tilbage til 2006, og som afsløres i DR-podcastserien ”De hemmelige aktionærer” fra november 2020?

Spm. 129

Vil ministeren give et fuldt dækkende skøn for udviklingen i grænsehandel samt taxfree med tobak og det deraf tabte provenu fra samtlige lande, danskere grænsehandler med – dvs. ikke blot Syd- og Østeuropa samt Tyskland, men også Sverige – ved den fulde afgiftsforhøjelse svarende til en pris på 60 kr. pr. 20 stk. cigaretter, herunder tydeligt sandsynliggøre provenukonsekvenserne af at fremrykke den planlagte afgiftsforhøjelse fra 1. januar 2022 til 1. januar 2021?

Spm. 130

Kan ministeren oplyse, om det er administrativt muligt at reducere selskabsskatten for virksomheder i kvotesektoren, der reducerer deres CO2-udslip i 2030, og i bekræftende fald beskrive modeller for, hvordan man kan gøre det?

Spm. 131

Med svar på SAU alm. del – spørgsmål 30 bekræfter ministeren, at de videreførte ejendomsvurderinger fra 2011/2012 fortsat kan danne grundlag for generationsskifter, indtil der foreligger nye vurderinger. Samtidig forstår spørger ministerens svar sådan, at Højesterets afgørelse i SKM 2016.279 ikke har udvidet skattemyndighedernes adgang til at tilsidesætte retten til at anvende den offentlige ejendomsværdi, men at afgørelsen blot fastslår indholdet af den praksis, der gælder indtil videre. Ministerens svar på SAU alm. del - spørgsmål 30 kan udlægges sådan, at Højesterets afgørelse også vedrører gaveområdet og ikke kun dødsboområdet. Vil ministeren bekræfte, at Højesterets afgørelse alene vedrører dødsboområdet, og at landsretten i sin forudgående afgørelse udtrykkeligt anfører, at der muligt gælder en anden praksis på gaveområdet?

Spm. 132

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del – spørgsmål 44 oplyse fordelingsvirkningerne ved forskellige satser kr./ton CO2 opdelt på indkomstdeciler, samt oplyse virkningen på Gini-koefficienten for de forskellige satser?

Spm. 133

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 25. november 2020 om ECOFIN-rådsmøde den 1. december 2020, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål N.

Spm. 134

Vil ministeren oversende ministerredegørelse til beretning nr. 4/2020 om Skatteministeriets kontrol med A-skat, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne?

Spm. 135

Ved en ensartet CO2-afgift på 1.500 kr./ton vil staten - ifølge Skatteministeriet - efter tilbageløb og adfærd få et ekstraprovenu på 14,0 mia. kr., såfremt afgiften lukker mankoen til 70 pct. reduktionsmålet i 2030. Det vil føre til en samfundsøkonomisk omkostning på 12,1 mia. kr. Vil ministeren redegøre for den samfundsøkonomiske gevinst, hvis provenuet på 14,0 mia. kr. anvendes til først at afskaffe topskatten og derefter reducere selskabsskatten?

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.