Folketingsbilag 3. februar 2025 - 9. februar 2025

Nye lovforslag

L 136 1999-00
Fremsat den 6. februar 2025

L 137 1999-00
Fremsat den 6. februar 2025

L 140 1998-99
Fremsat den 6. februar 2025

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 110 1998-99

Bilag

Bilag 7

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. januar 2025

L 123 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvorfor aftalens ordlyd om ”bestemmende indflydelse” i lovforslaget er blevet omsat til et krav om, at familien skal eje mindst 50 pct. af virksomhedens aktier

Spm. 2

Spm., om ministeren finder det rimeligt, at de nye, lempelige regler ikke gælder ved udlodninger fra boer vedrørende personer afgået ved døden efter aftalens indgåelse, men inden den 1. oktober 2024

Spm. 3

Spm. om, hvad provenutabet vil være ved at justere lovforslaget, således at de nye regler for generationsskifte også gælder for udlodning fra boer vedrørende personer, der er afgået ved døden efter 1. juli 2024

Spm. 4

Spm. om at bekræfte, at såfremt en familie lever op til lovforslagets krav i forhold til bestemmende indflydelse over ejendomsvirksomheden, og den pågældende ejendomsvirksomhed ikke har overladt indgåelsen af lejeaftaler og andre væsentlige aftaler vedrørende virksomhedens drift til en uafhængig tredjemand, så vil familien pr. definition (qua sin bestemmende indflydelse over ejendomsvirksomheden) også leve op til kravet om ikke at have overladt indgåelsen af lejeaftaler og andre væsentlige aftaler vedrørende virksomhedens drift til en uafhængig tredjemand

L 137 1999-00

Bilag

Bilag 1

Høringssvar og høringsnotat

L 136 1999-00

Bilag

Bilag 1

Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 140 1998-99

Bilag

Bilag 1

Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

Almindelig del

Bilag

Bilag 133

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven og skattekontrolloven (Tilpasning til administrative retningslinjer vedrørende minimumsbeskatningsreglerne, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande og justering af reglerne om omkvalifikation af transparente enheder, transfer pricing dokumentation, international sambeskatning og oplysnings-pligt m.v.)

Bilag 134

Fortroligt dokument

Bilag 135

Status for lovforslag m.v. 2024/25 - Februar-redegørelsen

Bilag 136

Internt dokument

Spørgsmål og svar

Spm. 131

Vil ministeren angive hvor stor en andel af den godtgjorte elafgift for processtrøm, som ministeren vurderer, er kommet forbrugerne til gode?

Spm. 132

Hvad forventer ministeren, at provenueffekten vil være, såfremt Folketinget følger anbefalingen fra arbejdsgruppen om vurdering af erhvervsgrunde om at fjerne skaleringsfaktoren for butik og kontor?

Spm. 133

I forlængelse heraf: Hvor meget kan det generelle ”forsigtighedsnedslag” i vurderingen af erhvervsejendomme hæves (fra de nuværende 20 pct.), såfremt merprovenuet fra at fjerne skaleringsfaktoren for butik og kontor anvendes isoleret hertil?

Spm. 147

Vil ministeren redegøre for, hvor meget ejendomsværdiskatten skal hæves med for at opnå et såkaldt neutralt niveau ift. øvrige kapitalindkomster og skatten på arbejde jf. anbefalingen om at hæve ejendomsværdiskatten fra Det Økonomiske Råd, ”Dansk Økonomi, forår 2019” s. 14? I besvarelsen bedes ministeren anføre, hvor meget satsen for ejendomsværdiskatten skal hæves med ved de forskellige scenarier med forskellige antagelser om rente- og forretningsniveauer.

Spm. 148

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at indføre ekstra progressionstrin i ejendomsværdiskatten, herunder forskellige modeller: a) ekstra trin med en progressionsgrænse på 6,25 mio.kr. med en sats på 1 pct.b) ekstra trin med en progressionsgrænse på 6,25 mio.kr. med en sats på 1 pct. og hvor satsen hæves fra 1,4 pct. til 2 pct. for progressionsgrænsen over 11,5 mio.kr. c) ekstra trin med en progressionsgrænse på 7,5 mio.kr. med en sats på 1 pct. og hvor satsen hæves fra 1,4 pct. til 2 pct. for progressionsgrænsen over 11,5 mio.kr.d) ekstra trin med en progressionsgrænse på 7,5 mio.kr. med en sats på 1 pct. og hvor satsen hæves fra 1,4 pct. til 2 pct. for progressionsgrænsen over 11,5 mio.kr. samt hvor der indføres et ekstra progressionstrin for ejendomsværdi over 20 mio.kr., hvor satsen er 4 pct.Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Ministeren bedes redegøre for hvor mange boligejere, der vil blive berørt i de forskellige modeller, og hvor meget ekstra ejendomsværdiskat disse vil betale ekstra fordelt på kvartiler af de berørte. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre fordelt på deciler af alle skattepligtige, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Spm. 149

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved forskellige modeller for reduktion af rentefradraget, herunder a) afskaffelse af rentefradraget for renteudgifter over progressionsgrænsen på 50.000 kr., b) afskaffelse af rentefradraget for renteudgifter over på 75.000 kr. og c) halvering af rentefradraget for renteudgifter over 50.000 kr.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Ministeren bedes redegøre for hvor mange, der vil blive berørt i de forskellige modeller og angive ændring i disponibel indkomst i kroner og ører fordelt på kvartiler af de berørte. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre fordelt på deciler af alle skattepligtige og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Spm. 151

Vil ministeren oplyse: • På hvilket niveau i Vurderingsstyrelsen har sagerne om manglende tilbagebetaling, inden DR Nyheders henvendelse om Hanne Grøns sag, været drøftet?• Har direktion og/eller kontorchefer i Vurderingsstyrelsen været involveret i drøftelser om ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3, eller om at undtage tilbagebetalinger, og i så fald, hvornår skete dette?• Hvornår blev styrelsesdirektør Anne-Sofie Jensen første gang bekendt med, at der sker undtagelser af tilbagebetalinger?• Hvor mange har pt. kontaktet Vurderingsstyrelsen om undtagelse af deres tilbagebetalinger?• Hvor mange er blevet afvist af Vurderingsstyrelsen?• Hvilke andre fejl med tilbagebetalingerne kender ministeren til? Der henvises til artiklen ”Ejere af 40.000 boliger behandlet efter omstridt paragraf: 'Endnu en lortesag for Skat'”, dr.dk, den 14. januar 2025

Spm. 152

Vil ministeren oplyse, hvor mange husstande i Danmark, der ejer tre eller flere biler?

Spm. 156

Vil ministeren oplyse antallet af boliger, opgjort på kommune, med hhv. 300-400 kvadratmeter og mere end 400 kvadratmeter boligareal? Ministeren bedes desuden oplyse andelen af boligerne i disse to kategorier, som benytter fossil opvarmning.

Spm. 158

Vil ministeren - evt. med bidrag fra transportministeren – oplyse, hvor mange danskere, der ejer et privatfly, samt fordelingen af disse fly på forskellige vægtklasser?

Spm. 159

Vil ministeren redegøre for, hvor mange danskere, herunder hvor stor en andel af befolkningen, der siden grøn checks indførelse har været berettiget til fradraget år for år? For årene efter grøn checks afskaffelse for ikke-pensionister bedes ministeren desuden skønne over fradragets niveau i 2025-priser, såfremt det ikke var blevet afskaffet, samt skønne over, hvor mange flere der ville have været berettiget til fradraget.

Spm. 160

Vil ministeren - evt. med bidrag fra transportministeren – oplyse, hvor mange danskere, der fløj udenrigs mere end fem gange pr. år i 2023 og 2024? Hvis muligt bedes ministeren oplyse dette opdelt på erhvervsrejser og personlige rejser.

Spm. 161

Vil ministeren oplyse de skønnede fordelingsvirkninger af hver ændring, man har lavet af reglerne for grøn check siden dens indførelse målt ved gini-koefficienten?

Spm. 162

Vil ministeren - evt. med bidrag fra transportministeren – oplyse, hvor stor en andel af de solgte flybilletter med afgang fra dansk lufthavn, som billetter på 1. klasse udgjorde i 2024?

Spm. 165

Vil ministeren redegøre for, hvad danskernes samlede boliggevinster udgjorde i hvert af årerne i perioden 2000-2023? Ministeren bedes redegøre for hhv. brutto- og nettogevinsterne (fratrukket renter og hvis muligt andre udgifter).

Spm. 167

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved forskellige modeller for formuebeskatning af nettoformue, herunder en formueskat på hhv. 0,5 pct. og 1 pct., der indføres ved bundgrænser for formueskatten på hhv. 10, 15, 20, 25, 30 og 35 mio. kr.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Ministeren bedes redegøre for hvor mange, der vil blive berørt i de forskellige modeller. Dertil bedes redegjort for de fordelingsmæssige konsekvenser herunder ændringen i skattebetalingen i kroner og ører fordelt på deciler, og for den 10. decil ønskes ændringen redegjort for fordelt på percentiler.

Spm. 168

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved forskellige modeller vedr. at omlægge bo- og gaveafgiften, således at bundgrænsen hæves til hhv. 400.000 kr., 450.000 kr. og 500.000 kr., og at der indføres en progression med en højere skattesats på 30. pct. ved stor arv på henholdsvis 1 mio. kr., 1,5 mio. kr., 2 mio. kr., 2,5 mio. kr. og 3 mio. kr.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre og i pct. fordelt på indkomstdeciler, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Spm. 169

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at lukke hullet i toptopskatten vedr. hovedaktionærproblemstillingen, hvor den højeste sats for aktie- og kapitalindkomst hæves til 49 pct.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre og i pct. fordelt på indkomstdeciler, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Spm. 170

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at sænke beløbsgrænsen for toptopskatten, hvor belægsgrænsen sænkes til a) fra 2,5 mio. kr. til 1,0 mio. kr. b) fra 2,5 mio. kr. til 1,5 mio. kr. c) fra 2,5 mio. kr. til 2,0 mio. kr.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og ører og i pct. af indkomsten fordelt på indkomstdeciler, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Spm. 171

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger i top- og toptopskatten? Samtidig med at fradragsretten fjernes, undtages udbetalingerne fra pensioner i top- og toptopskattegrundlaget. Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og ører og i pct. af indkomsten fordelt på indkomstdeciler, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Spm. 172

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at forhøje personfradraget med hhv. 5.000 kr. og 10.000 kr. for indkomster op til 300.000 kr. aftrappet fuldt ud ved hhv. 350.000 kr. og 400.000 kr.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Ministeren bedes desuden redegøre for hvor mange, der vil blive berørt af ændringerne i de forskellige modeller. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og ører, og i pct. af disponibel indkomst fordelt på indkomstdeciler.

Spm. 173

Vil ministeren redegøre for udviklingen i den samlede gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen for kontrolafgifter fra hhv. offentlige og private operatører af offentlig transport de seneste 5 år (inkl. 2024)? Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse både det totale inddrivelsesprovenu og beløbet for nystiftet gæld i de enkelte år. Videre bedes ministeren kommentere på forholdet mellem disse to tal.

Spm. 174

Kan ministeren oplyse, hvilken adfærd og tilbageløbseffekt kommunerne kan regne med, når de hhv. hæver og sænker kommuneskatten?

Spm. 175

Kan ministeren oplyse den potentielle provenueffekt før og efter tilbageløb og adfærd på kommuneniveau ved at indføre en dækningsafgift på 10 promille fra 2030?

Spm. 179

Er det ministerens opfattelse, at der på skatteområdet eksisterer en retssædvane i forhold til at undtage almisser fra den skattepligtige indkomst, når det gælder socialt udsatte?

Spm. 180

Vil ministeren redegøre for, hvorfor indkomståret 2011 slet ikke figurerer i en udsendt oversigt over betalte ejendomsværdiskatter og grundskyld til en boligejer, der i årene 2011 til 2020 har betalt for meget i skat, hvorfor det heller ikke af oversigten fremgår, hvor meget boligejeren har betalt for meget i boligskat?

Spm. 197

Vil ministeren oplyse, hvilke faglige begrundelser der ligger bag, at banker har eneret til at håndtere børneopsparinger? I dag kan andre finansielle udbydere, som f.eks. Nordnet, Tobi eller Lunar, ikke certificeres til at udbyde børneopsparinger.

Spm. 198

Vil ministeren oplyse, om der i dag er et loft på f.eks. maksimalt 75 pct. aktier ved investering af børneopsparinger og redegøre for konsekvenserne af at hæve eller afskaffe dette loft, hvis dette skulle findes?

Spm. 199

Vil ministeren oplyse provenueffekten før og efter tilbageløb og adfærd af at ændre følgende ift. børneopsparinger?:1. Hæve det tidligste udbetalingstidspunkt fra 14 år til 18 år2. Muliggøre oprettelse til og med barnet er 17 år3. Reducere lock-up perioden fra 7 år til 5 år4. Tillade 100 pct. aktier i en investeret børneopsparing

Spm. 200

Vil ministeren oplyse provenueffekten før og efter tilbageløb og adfærd af at tillade bedsteforældre at oprette en børneopsparing til deres børnebørn? Der skal kun kunne oprettes én pr. bedsteforældrepar pr. barnebarn. Vilkårene skal være tilsvarende de almindelige børneopsparinger med den undtagelse, at der ikke er et årligt indbetalingsloft. Denne opsparing skal kunne oprettes ved siden af den traditionelle børneopsparing.

Spm. 201

Vil ministeren oplyse, hvilken effekt børneopsparinger isoleret set har på GINI-effekten i Danmark?

Spm. 202

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved følgende skattepakke, hvor der indføres flere elementer i toptopskatten, og hvor aktie- og kapitalindkomst beskattes som lønindkomst, hvilket gør skattesystemet mere progressivt?:A): - Beløbsgrænsen for toptopskatten sænkes fra 2,5 mio. kr. til 1,5 mio. kr. - Der indføres et trin mere i toptopskatten, hvor indkomst over 3 mio. kr. beskattes med yderligere 5 pct. point- Dertil indføres et yderligere trin, hvor indkomster over 5 mio. kr. beskattes med yderligere 5 pct. point. B):- Kapitalindkomst og aktieindkomst beskattes som lønindkomst, hvor der anvendes de samme skattesatser som angivet ovenfor i del A). Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd og ønskes opdelt på hhv. initiativerne i del A) og B). Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre og i pct. af indkomsten fordelt på indkomstdeciler og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Spm. 203

Vil ministeren redegøre for provenueffekt ved, at kapitalindkomst og aktieindkomst beskattes som lønindkomst, hvor der anvendes de skattesatser, der er vedtaget med den seneste skattereform inkl. toptopskatten? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre og i pct. af indkomsten fordelt på indkomstdeciler, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Spm. 204

Mener ministeren, at det vil være fornuftigt, at der til byggeopgaver i højere grad kan anvendes mandskabsvarevogne, fremfor at hver medarbejder kører i egen varebil?

Spm. 205

Vil ministeren belyse udviklingen i antallet af mandskabsvarevogne over de seneste 10 år?

Spm. 206

Vil ministeren forholde sig til, om det er muligt, at mandskabsvogne fremover kan føres på samme vilkår som specialindrettede varebiler?

Spm. 207

Vil ministeren redegøre for sit kendskab til teknologi fra firmaet Countercheck eller lignende, som kan identificere pakker med f.eks. narko i selve pakkedistributionen, herunder om planerne for at indføre et krav til pakkedistributionsselskaberne i Danmark om at indføre dette, jf. at et samarbejde i Holland mellem myndighederne, distributionsselskabet DPD og virksomheden Countercheck (datterselskab til tysk-danske Beumer) billedscanner og bruger AI-teknologi som kan identificere ulovlige pakker? Her blev i alt 17,6 millioner pakker scannet i 2023, hvoraf 22.264 forsendelser indeholdt ulovlige varer – det er ulovligt indhold, der identificeres vel at mærke EFTER toldmyndighedernes behandling. Der ønskes ikke en redegørelse for ODIN-scannerne, men en reel stillingtagen til om regeringen reelt vil fjerne de ekstra pakker, det er muligt i pakkedistributionsleddet. Det kan oplyses, at et krav vil koste pakkeselskaberne under 1 mio. kr. at anskaffe og yderligere 1 mio. kr. at drifte årligt.

Spm. 208

Vil ministeren redegøre for, hvad argumentet er for ikke at stille krav til pakkedistributionsselskaberne om at scanne efter narko, som ifølge dem selv vælter ind i pakkedistributionsleddet som småpakker - og hvor man kan fjerne op til 50 gange mere end ODIN-scannerne - efter at de har været i brug ved grænsen?

Spm. 209

Vil ministeren redegøre for, om det er politiet eller toldmyndighederne, som skal tage sig af narko og våben fundet i pakkedistributionsselskaberne? Ministeren bedes indgående redegøre for, hvem der har hvilke forpligtelser i den henseende.

Spm. 210

Vil ministeren redegøre for sit kendskab til teknologi fra firmaet Countercheck eller lignende, som kan identificere pakker med f.eks. narko i selve pakkedistributionen, herunder om planerne for at indføre et krav til pakkedistributionsselskaberne i Danmark om at indføre dette, jf. at et samarbejde i Holland mellem myndighederne, distributionsselskabet DPD og virksomheden Countercheck (datterselskab til tysk-danske Beumer) billedscanner og bruger AI-teknologi som kan identificere ulovlige pakker? Her blev i alt 17,6 millioner pakker scannet i 2023, hvoraf 22.264 forsendelser indeholdt ulovlige varer – det er ulovligt indhold, der identificeres vel at mærke EFTER toldmyndighedernes behandling. Der ønskes ikke en redegørelse for ODIN-scannerne, men en reel stillingtagen til om regeringen reelt vil fjerne de ekstra pakker, det er muligt i pakkedistributionsleddet. Det kan oplyses, at et krav vil koste pakkeselskaberne under 1 mio. kr. at anskaffe og yderligere 1 mio. kr. at drifte årligt.

Spm. 211

Vil ministeren redegøre for, hvad argumentet er for ikke at stille krav til pakkedistributionsselskaberne om at scanne efter narko, som ifølge dem selv vælter ind i pakkedistributionsleddet som småpakker - og hvor man kan fjerne op til 50 gange mere end ODIN-scannerne - efter at de har været i brug ved grænsen?

Spm. 212

Vil ministeren redegøre for, om det er politiet eller toldmyndighederne, som skal tage sig af narko og våben fundet i pakkedistributionsselskaberne? Ministeren bedes indgående redegøre for, hvem der har hvilke forpligtelser i den henseende.

Spm. 213

Vil ministeren genberegne provenuvirkningen af passagerafgiften som følge af, at større dele af aktiviteten i danske lufthavne ser ud til at lukke end forudsat ved beregningerne? Vil ministeren hertil genberegne de samfundsøkonomiske konsekvenser af passagerafgiften? Hvis ministeren er uenig i det yderligere aktivitetsfald, bedes ministeren redegøre herfor.

§ 20-spørgsmål

Spm. S 613

Om det nuværende bødeniveau for svindel med punktafgifter m.v.

Spm. S 645

Om tilbagerulle passagerafgiften.

Spm. S 646

Om artiklen »Ryanair er færdig med Billund Lufthavn«.

Spm. S 647

Om artiklen »Ryanair er færdig med Billund Lufthavn«.

Spm. S 648

Om at afsætte de nødvendige midler til at afdække de fremtidige større underskud i Aalborg og Billund Lufthavn.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.